Trentemøllers forbløffende spændvidde

Koncertanmeldelse i Gaffa:
Er Trentemøller den elektroniske musiks Jimi Hendrix? Det var der fans, der mente fredag aften i Store Vega. Læs anmeldelsen af koncerten i Store Vega her.

 

“Fuldtidsmusiker, deltids-dandy” – og andre udsøgte fristelser

Du kan læse min artikel om den velklædte californiske musiker Daedelus, der beskriver sig selv som “fuldtidsmusiker, deltids-dandy” og altid optræder i aristokratiske jakker med guldbrokade, tophat og andre skarptskårne beklædningsdele, her på gaffa.dk.

“Hvis du stadig er i tvivl, om du skal bruge aftenen inde eller ude, kan du jo tage Oscar Wilde med på råd. Som han skriver i sit mesterværk, romanen “Dorian Grays billede”, om hvad der sker, når man bliver ældre, hvis ikke man passer på: “Vores lemmer bliver svagere, vores sanser rådner. Vi degenererer til hæslige marionetdukker, plaget af mindet om de passioner, som skræmte os, og de udsøgte fristelser, vi ikke havde modet til at give efter for.” Kort sagt: Stay young. Stay foolish. Tag i byen og hør Daedelus.”

daedelus

Vis mig dit joystick

Hvad sender dig mest effektivt ind i spillets univers: det ergonomisk designede superjoystick med tyve knapper eller den helt usynlige teknologi? Tag med på en rejse gennem controllerens historie.
slikstickLæs mit essay om controllers gennem tiden i denne måneds Ekko. Artiklen findes i det trykte magasin – oversigten finder du her.

Et uddrag:

“Fremtiden landede for første gang på stuegulvet en jul midt i 80’erne – lige foran mine brødre og mig, da vi fik vores første computer: den legendariske Commodore 64.

Vores første spil var noget med at skyde skibe fra en ubåd, og vi måbede fortryllet over dette grafiske vidunder, selvom det givetvis kun havde fem farver og pixels så store som mælkekartoner.

…Lige efter de to paddle controllers fulgte vores første joystick: en lille, firkantet og komplet anatomisk ukorrekt sag med en orange skydeknap. Det lille Slik Stik (ja, det hed det) overlevede mirakuløst titusind gennemspilninger af atletik-spillet Summer Games, hvor vi gennemsmadrede vores arme med stafetløb: Jo hurtigere man vrikkede joystikkets styrepind frem og tilbage, jo hurtigere løb man. Sved på panden!

Siden kom der ergonomisk designede monstrummer med autofire, ekstraknapper, håndtag formet efter fingrene og skridsikre sugekopper. De interesserede mig ikke. For mig var det lille Slik Stik den eneste rigtige portal ind i spilverdenen.”

“Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte”

“Jeg har engang stået i kø tre stive timer for at høre drum’n’bass-legenden Andy C spille på en natklub i London. Indrømmet: Havde jeg vidst, at køen ville tage så urimeligt lang tid, er det bestemt ikke sikkert, at jeg var blevet stående. Men pointen er, at da jeg først kom ind på dansegulvet, var det lige meget. De tre timer var glemt. Det var det hele værd.

Jeg interviewer Andy C på AOK.dk som optakt til hans gig i Pumpehuset: Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte

andy c

Dansk reggaes hitliste-sejr: Robin Hood i reggaeskoven

»Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når folk har en negativ holdning til Christiania uden at have været der. Det svarer til at hoppe tilbage i børnehaven og sige, at man ikke kan lide avocado, fordi den ser lidt underlig ud udefra. Danmark ville ikke være det samme land, hvis vi ikke havde Christiania«, siger Wafande.

Interview med Wafande om teaterforestillingen Robin in the Hood, på AOK: Robin Hood i reggae-skoven.

»Hvis jeg nu fik min vilje, og hele samfundet blev omdannet til én stor peace, love and harmony-lejr med reggae over det hele, så ville der stensikkert sidde en eller anden og tænke »aij, det her gider jeg ikke!« Der vil altid være nogen, der bliver træt af samfundet, som det er, og får lyst til at rykke ud i skoven.«

Her er klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen

simon

“Congo er jo et mystisk, mørkt land, som ingen rigtig kender, men alle har nogle associationer omkring. Det er lidt farligt og spændende. Og uudforsket”, siger Simon Lennet.

Og han er ikke bleg for at sige, at restauranten får det, han kalder en “lidt snæver målgruppe”.

“Der vil være nogen, der virkelig har lyst til at opleve den – og nogen, der virkelig ikke har. Nøjagtigt ligesom med Congo”, siger han kryptisk.

Mød klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen.

En rutchetur for hjernen

Anmeldelse af “The Sea Will Claim Everything” i Berlingske:

the sea willHvor skørt! Et computerspil, der ser ud som om det er tegnet med tusch! Ja, det er ret skørt. Men det er også virkelig herligt. “The Sea Will Claim Everything” sender dit hoved på en pangfarvet fantasi-tur af en anden verden.

Læs anmeldelsen her.

Årets bedste computerspil: Journey

Årets ubetinget smukkeste og mest bevægende spiloplevelse er det poetiske Journey.

journey

“Årets ubetinget smukkeste og mest bevægende spiloplevelse er det poetiske Journey, som svæver direkte ind på en suveræn førsteplads. Det er det første computerspil nogensinde, der har fået mig til at græde. Og det var ikke bare et lille, rørt snøft, men rigtig gråd. Spillet er en mystisk rejse gennem forpustende smukke landskaber, der får en til at holde vejret af begejstring. Og mens man flyver som en vild himmelsurfer gennem guldglitrende bjerge af sand og himmelske panoramaer mod rejsens mål, bankes dørene for spilgenrens muligheder op på vid gab med næsten spirituel voldsomhed og efterlader en dybt berørt. Sluk lyset og spil det i ét stræk – uforstyrret. Det er ren magi.”

Læs min artikel på b.dk: Årets 10 bedste computerspil

En ensom og hallucinatorisk rejse: Dear Esther

Hvis man vil have rykket sine grænser for, hvad et spil kan være, vil man begejstres over denne forbløffende udgivelse, der udspiller sig på en vindblæst ø i midten af ingenting.

Læs om spillet i min artikel på b.dk her: Årets 10 bedste computerspil

deare esther 2

Fanget på kødkrogen

diabloAnmeldelse i Berlingske af Diablo III:

Diablo III er det hurtigst sælgende PC-spil nogensinde. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Det er et herligt helvede – og helt afsindigt vanedannende.

Læs anmeldelsen her.

Hitman er et sikkert hit

“En »superhelt« kan man ikke kalde ham. Han er en iskold, kronraget lejemorder med en stregkode tatoveret i nakken. Han kan kvæle folk lydløst bagfra med en klaverstreng og for-svinde igen så lydløst som en kat. Sejt, jovist, men lidt uldent i kanten. Nu skal han være lige så stor som Batman, eller større. I hvert fald hvis det står til det danske spilfirma IO Interactive, som har skabt Hitman-serien og dermed den tavse og elegante Agent 47.”

Min artikel om den ikoniske danske spilfigur Hitman er i Berlingske i dag.

Skærmbillede 2018-02-21 kl. 15.23.26

Læs hele artiklen her:

Hitman er et sikkert hit

 

Sådan bliver man barn igen

Man kommer helt tæt på verdens magi i det forunderlige og fantasifulde »Botanicula«, der sætter trylle-lup på naturen og turbo på fantasien.

botanicula 2

Læs min anmeldelse på b.dk: Sådan bliver man barn igen

“Hvis jeg var et barn, tror jeg faktisk ikke, jeg ville kunne styre min begejstring over »Botanicula«. Jeg ville sidde klinet til skærmen og ønske, at jeg kunne mase mine barnehænder ind i det farvestrålende univers og hive de små væsener ud i virkeligheden. Jeg ville drømme om dem om natten og ønske, de var levende.