Christina Majcher
Spil- og tech-journalist. Musikkritiker. Fraktalmaler. Frygtløs i virtual reality.
Jord og sten og virtual reality
Det er superinteressant at beskæftige sig med virtual reality, fordi det er en teknologi, der både er så opslugende og vild – og samtidig stadig er så ny og klodset og så tydeligvis kun på vej til at blive, hvad den vil udvikle sig til engang. Den er her NU – og alligevel kun en antydning af fremtidens muligheder.
Det er blandt andet tydeligt i de mange eksperimenter med sammenblandingen af den visuelle teknologi og det fysiske rum omkring en, der udfolder sig nu. Der var fx Makropols natklub/efterlivs-fantasi Doom Room på Chateau Motel for nylig (se Kunsten ad dø i virtual reality). Og her står jeg med en HTC Vive og udforsker jorden i “Nothing Happens” på Charlottenborg til åbningen af CPH:DOX.
Nothing Happens er en poetisk stemningsfuld sag, der fint arbejder med teknologiens begrænsninger. Jeg havde fx MEGET svært ved ikke at kaste den sten, jeg har i hånden, ind i den digitale verden. 🙂
Det er fint lavet og kan anbefales. Også til dem, der vil teste deres skillz i træklatring iført træsko. Info om Nothing Happens her: https://cphdox.dk/program/film/?id=255
Virkeligheden er ikke altid nok
Min artikel fra GamesCom om virtual reality-gadgets er i Jyllands-Posten Indblik i dag. Her møder jeg monstret i et horrorspil – iført Oculus Rift og det snedige Virtualizer-apparatur. Yipeeee.
Du kan læse artiklen her, hvis du har adgang til jyllands-posten.dk:
Virkeligheden er ikke altid nok.
“I en anden verden: Teknologien i Virtual Reality er i hastig udvikling og bruges nu både til fobi-forskning, byplanlægning og hussalg. Indblik har været i nærkontakt med den nyeste VR-teknologi på verdens største spilmesse i Køln.”
Drømmefangerne – reportage fra GDC i San Francisco
Sol, fridag og tid til Weekendavisen! Læs min reportage fra sitrende San Francisco på side 3 i Kultur. Det handler blandt andet om 3D-printede zombier og PlayStation, der vil sende os på slentreture på Mars med deres virtual reality-headset Morpheus (snart! HVOR SPÆNDENDE ER DET LIGE). Og en kålorme-simulator, der kandiderer til at være verdens sjoveste spil. New York Times har leveret fotoet, og ja, jeg har selvfølgelig Oculus på. Igen.
Vis mig dit joystick
Hvad sender dig mest effektivt ind i spillets univers: det ergonomisk designede superjoystick med tyve knapper eller den helt usynlige teknologi? Tag med på en rejse gennem controllerens historie.
Læs mit essay om controllers gennem tiden i denne måneds Ekko. Artiklen findes i det trykte magasin – oversigten finder du her.
Et uddrag:
“Fremtiden landede for første gang på stuegulvet en jul midt i 80’erne – lige foran mine brødre og mig, da vi fik vores første computer: den legendariske Commodore 64.
Vores første spil var noget med at skyde skibe fra en ubåd, og vi måbede fortryllet over dette grafiske vidunder, selvom det givetvis kun havde fem farver og pixels så store som mælkekartoner.
…Lige efter de to paddle controllers fulgte vores første joystick: en lille, firkantet og komplet anatomisk ukorrekt sag med en orange skydeknap. Det lille Slik Stik (ja, det hed det) overlevede mirakuløst titusind gennemspilninger af atletik-spillet Summer Games, hvor vi gennemsmadrede vores arme med stafetløb: Jo hurtigere man vrikkede joystikkets styrepind frem og tilbage, jo hurtigere løb man. Sved på panden!
Siden kom der ergonomisk designede monstrummer med autofire, ekstraknapper, håndtag formet efter fingrene og skridsikre sugekopper. De interesserede mig ikke. For mig var det lille Slik Stik den eneste rigtige portal ind i spilverdenen.”
Vækningsmaskinen fra helvede: Monstret fra Magstræde
“Enhver social sammenkomst indledes nu med, at alle med iPhones som på magisk vis ender i en lille klump i samme ende af lokalet. De næste tyve minutter går med ivrig udveksling af gode apps og uundværlige spøjsheder.”
En klumme på AOK.dk om min vækningsmaskine fra helvede – og hvordan min første iPhone har ændret mit liv: Monstret fra Magstræde
Vennerne i lommen
“Og man behøver aldrig at beslutte sig på forhånd eller vente et bestemt sted, men kan impuls-navigere efter indfald og omstændigheder og nye beskeder, der tikker ind.”
Klumme på AOK om, hvordan vores mobiltelefoner har ændret vores måde at gå i byen på. Og hvilke brødkrummer man kan finde i sin indbakke dagen efter: Vennerne i lommen.
Christina Majcher 