Det uhyggeligste, jeg nogensinde har prøvet i virtual reality, er et skihop. Whauw, hvor var jeg benskælvende bange, da jeg stod på toppen af den alt alt ALT for stejle bakke. Og whauw, hvilket sus det gav i hovedet, da det var overstået.
Virtual reality er et fantastisk redskab til at udfordre sine fobier (og erobre fysisk utilgængelige steder i det hele taget), men teknologien kan også bruges til mange andre ting. I mine øjne inviterer VR-brillernes hyperfokus eksempelvis i høj grad til udforskningen af meditation og ændrede bevidsthedstilstande. Så jeg var vældigt nysgerrig, da Makropol inviterede indenfor i deres nye totalinstallation Doom Room til en tur igennem dødsøjeblikket og deres forestilling om de flimrende efterlivshallucinationer.
Der er noget mere knald på end i deres eminent underspillede virtual reality-familiemiddag Skammekrogen. Men blev det en kosmisk oplevelse? Well: I kan læse om min tur gennem virtual reality-ceremonien i Weekendavisen fra i dag.
Eller selv spænde VR-headsettet på hovedet og gøre jer klar til at dø fra i aften på Chateau Motel.