The world’s biggest street art and graffiti festival joins Freetown Festival

More than 50 graffiti artists from all over Europe will be transforming the walls of the Freetown Festival into a gigantic art piece of colourful celebration. I spoke to the Meeting of Styles organizers.

Photo: Pencil from Sweden at Meeting of Styles 2019 – by UE CPH

Meeting of Styles is the world’s largest graffiti and street art festival with more than thirty events a year unfolding all over the world. Normally, the Copenhagen edition of Meeting of Styles takes place in July in the area around Axeltorv, from the entrance of Tivoli to the Pumpehuset venue. This year, the entire event is moved to Christiania in September, joining the freetown’s 50th birthday celebrations.

The Meeting of Styles team is curating the wall surrounding the event with a complete artistic birthday make-over – transforming 250 meters of wall stretching from Prinsessegade to Refshalevej.

“One of the first Meeting of Styles Copenhagen events was held at Christiania back in 2003, so revisiting this artistic epicenter will be amazing!” says Steffen Gray, who has been organizing Meeting of Styles Copenhagen since 2015 with Toke Kjer.”

Around 80 percent of the artists at Meeting of Styles Copenhagen travel to the festival from abroad. And pretty much all of them visit Christiania during their visit anyways – to enjoy the freetown vibe and the abundant creativity of the place”, Steffen says.

Usually the Meeting of Styles Copenhagen lineup has a lot of graffiti artists joining from South America and the United States. Due to travel restrictions, this year’s lineup is more European than usual, with lots of artists from Denmark, Finland, Belgium, France and Germany, quite a few from England and Sweden and some arriving from Holland, Norway, Portugal, Slovakia, Spain, Switzerland and Austria.

This year, for the first time ever, the artists will be provided with an inspirational mood board including stories and artistic outputs from the Christiania archives of the past 50 years which they can incorporate in their works if they feel like it. Directly or indirectly.

“There is so much more to Christiania than the narrative about Pusher Street and the police. Christiania is a vital center of vibrant creativity and abundant inspiration and such a great place to meet people. And the artists can incorporate images from those 50 years of colourful creativity if they feel like it. But they have full artistic freedom. They can paint whatever they like”, Steffen says.

Most of the artists will be checking in on Thursday the 23rd and will be painting until Saturday the 26th. A good time to visit Meeting of Styles will be every day from 14 o’clock until dinner time, where most of the artists will be active. Friday and Saturday will be the most interesting days visually, as many of the pieces will be close to completion. Revisiting the walls several times during the festival to watch the progress of the artworks is highly recommended.

Meeting of Styles Copenhagen takes place during the Freetown Festival, from Thursday September 23rd to Saturday September 25th. It is completely free and publicly accessible, transforming the walls from Prinsessegade to Refshalevej. 


– More on Meeting of Styles here: https://www.streetstudies.eu/meeting-of-styles
– The artists will be announced continuously at https://www.instagram.com/meetingofstyles_cph/
– More Freetown Festival info (and tickets): https://freetownfestival.dk

Meeting of Styles 2021 graphics: Furious Styles Crew

Christiania fejrer sin 50 års fødselsdag med festival i fem dage

Foto: Mathias Vejerslev

Københavns verdensberømte fristad Christiania fylder 50 år til september, og det fejrer de med fem dages festival. Jeg har hjulpet dem med at sætte ord på festivalvisionen, og pressemeddelelsen (med nogle af de første navne) er ude i dag og kan læses her:

https://www.christiania.org/artikler/pressemeddelelse-christiania-fejrer-sin-50-aars-foedselsdag-med-festival-i-fem-dage/

Hele Christiania vil syde og boble i fem magiske dage. Blandt navnene på FreeTown Festivalens fem dages musikprogram fordelt på 21 scener er Bikstok (DK), Balstyrko (DK), Eat Static (UK), Der Dritte Raum (DE), Kruder & Dorfmeister (AT), Vini Vici (IL), Wafande (DK), Koxbox (DK), Lucy Love (DK) og Klumben og Raske Penge (DK).

Igennem fem årtier har Christiania skabt et kreativt livseksperimentarium og et kunstnerisk frirum, som har inspireret og sat blomstrende stiklinger over hele verden, og mange af disse beslægtede fællesskaber, fristæder og alternative miljøer fra både Danmark og hele kloden kommer til Christiania for at deltage i fødselsdagsfestivalen med deres egne kunstneriske bidrag og musikscener.

Blandt de globale deltagere og musikkuratorer på FreeTown Festival er Fusion Festivalen fra Tyskland, Boom Festival fra Portugal og Burning Man fra Black Rock Desert i Nevada, kombineret med en bred vifte af danske kulturskabere og netværk: fra Roskilde Festival og Distortion til baskollektivet OHOI! (Bas Under Buen), Science and Cocktails (prisbelønnede videnskabsformidlere) og Drum & Bass Klubben (radioveteraner).

Hele Christianias område bliver en del af festivalen, som vil fyldes med både store og små musikscener, performances, politisk debat, dans og cirkusforestillinger samt masser af kunst og overraskelser i Christianias skovområder og langs søen:fra downtown til skoven, på vandet og mellem træerne, på pladser og gader, i cirkusvogne og -telte.

Festivalen kickstartes onsdag den 22. september med en parade gennem København med farvestrålende deltagere, der alle har rødder på Christiania: fra repræsentanter for Solvognen, der bl.a. med sin Julemandshær i 1974 leverede politisk aktionsteater i Københavns gader, og damer fra Christianias legendariske pigegarde, til det farvestrålende cykel-lydsystem Karmakanonen, som har leveret mobil festmusik drevet af sol- og pedalkraft siden 2009.
Torsdag, fredag og lørdag er der entré til festivalen (endagsbilletter koster 300 kr., partoutbillet 750 kr.), og på selve fødselsdagen søndag den 26. september er der fri adgang for alle – med indhegning (dekoreret af hundredvis af graffitikunstnere), så antallet af deltagere på området kan kontrolleres.

”Vi sender festivalgæsterne ud i alle hjørner af Christiania og viser fristadens sprudlende mangfoldighed, fra dens rige 50-årige musik- og aktivisthistorie til de nyeste, kreative knopskud. Der bliver noget for alle – fra breakdance-entusiaster til børnefamilier”, siger Nico Defrost fra FreeTown Festivals arrangørgruppe.

Jeg har skrevet om elektronisk musik i to årtier og slynger ikke om mig med udtrykket “årets fest”, men i dette tilfælde er det på sin plads (på mange niveauer).

For blot at nævne én ting, som er vild, er selveste Fusion Festival (så ypperligt magisk!) kurator på en musikscene med Der Dritte Raum, Marcus Carp og Sven Dohse som en del af lineuppet. Bare tanken får hele min hjerteregion til at summe.

Øvrige højdepunkter for mig bliver Koxbox (!), Eat Static og så noget essentiel oldschool-jungle, hvor navnene ikke heeelt er offentliggjort endnu.

Og så er Boom Festival, Burning Man, OHOI!, Roskilde Festival, Iboga og Distortion også involveret. For bare lige at nævne en håndfuld af de engagerede superpowers fra hele kloden.

Magisk foto: Mathias Vejerslev

Datoer og info: https://www.christiania.org/artikler/pressemeddelelse-christiania-fejrer-sin-50-aars-foedselsdag-med-festival-i-fem-dage/

Kan virtual reality forvandle kødspisere til vegetarer?

Jeg var til VR-gourmetmiddag forleden med alle sanser på vid gab og har skrevet om det i Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.

I det daglige kan vi godt fortrænge, at et væsen skal dø, hver gang vi sætter tænderne i noget kød. Men hvad nu, hvis vi tvinges til at se på processen fra dyrets synsvinkel? Hvad nu, hvis vi hives med hele vejen gennem slagtningen?

Jeg fik lov til at tygge grundigt på problematikken til Johan Knattrup Jensens performancemiddag Martyr, som kombinerer virtual reality-teknologien med en bloddryppende lækker femretters middag kreeret af Frederik Bille Brahe. Min artikel er i dagens friske udgave af Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.

Hvis vi vil spise anden, må vi også prøve at være anden.

Martyr kan gennemleves frem til den 21. november på Kunsthal Charlottenborg.

Årets mest ventede spil: Plantetilgroede storbylandskaber og post-pandemisk transport-tørke i The Last of Us Part II

TheLastofUspartII_screenshot (2)

Det stærkeste brændstof, der er tilbage i The Last of Us Part II, er hævn.

Hvis den globale trafiknedlukning tændte drømme i dig om tomme byer med højhuse indsvøbt i klatreplanter og vilde dyr i gaderne, kan du da liiiiiige tage en digital rejse ind i computerspillet “The Last of Us Part II”, som udkom i går.

Det er masser af plantetilgroede storbylandskaber og post-pandemisk transport-tørke og altså rig mulighed for at udforske sine postapokalyptiske fantasier i 3D. Jeg formoder dog, at de fleste hurtigt vil begynde at længes tilbage mod civilisationen og bedre transportmidler end træ-joller, heste og gå-ben. Det er barske løjer.

“The Last of Us Part II” er et af årets absolut mest ventede spil; mørkt og brutalt – og på mange måder et spil til tiden. Der er utallige eksempler, men her er fire udvalgte:

1) Spillet foregår, ligesom ‘The Last of Us’ fra 2013, i et post-pandemisk, sammenbrudt samfund, nu blot fem år senere. Som det ofte er tilfældet i postapokalyptiske fantasier er virussen ganske vist ultra-nasty, men andre mennesker med andre interesser og overbevisninger end dine kan være mindst lige så livsfarlige.

2) Man får på lavpraktisk og mavekravlende vis virkelig smagt på bagsiden af drømmen om en verden uden biler (og bekvemmeligheder). Man skal kravle over og mave sig under den ene skrotmur efter den anden af døde, kolde forhindringer. Hvilket også siger en del om USAs opsvulmede bilpark.

3) Hærdede, barske og brutale karaktertræk er ligeligt fordelt mellem mandlige og kvindelige karakterer, på nærmest henkastet, selvfølgelig vis (ganske som i forgængeren fra 2013). Den spirende kærlighedshistorie i spillet er også meget 2020.

4) Og så er der den helt store 2020-markør: De vildeste accessability-settings (KÆMPE buzzword), jeg nogensinde har set i et spil: Muligheden for at skrue op og ned og indstille på alskens detaljer, så du (som altid) kan få det så barskt og svært, som du kan håndtere, men så du også kan spille spillet, hvis du fx er svagsynet, let bliver søsyg eller bare ikke er særligt hurtig på controller-knapperne.

Jeg har spillet med i denne uges korte anbefalinger i Weekendavisens kulturguide: https://www.weekendavisen.dk/2020-25/kultur/kulturguide

thelastofus_guiar

Det ultimative karantænespil: 400 dage i isolation

the longing sø

Et af de helt store, globale spilhits i øjeblikket er det pastelfarvede hyggespil Animal Crossing, hvor man pusler rundt på en paradis-ø fyldt med nuttede dyr, havearbejde og småsyslerier. Det tyder på, at mange foretrækker afslappende spil uden adrenalin-stress under coronakrisen, selvom der ellers er mange gode pandemi- og overlevelseshorror-spil at vælge imellem.

Men drop Animal Crossing. 

Jeg har fundet det PERFEKTE karantænespil: The Longing, hvor du skal tilbringe 400 dage i isolation under jorden.

Min artikel kan læses i Weekendavisen og her: 400 dage i isolation

400 dage i isolation skærmbillede

Spillet varer 400 dage, dvs. 31 millioner og 557.600 nedtællende sekunder, fra du trykker på start, og du beslutter selv, hvad du gør med tiden. Adlyder du? Læser du Moby Dick foran pejsen? Forsøger du at nå op til jordoverfladen gennem de mørke, underjordiske labyrinter? Lukker du bare computeren, åbner den igen til april 2021 og ser, hvad der er sket med dit lille væsen?

Det er mørk tamagotchi møder mumitrolds-skummelhygge møder meditationsudfordring møder tysk myte om den sovende konge under Kyffhäuserbjergene – og i dybet er der både Nietzsche, selvlysende svampetrips og skatte, der kun åbenbarer sig, når man sidder helt stille.

the longing kongen

Gaming i det fri

mockup_statue_wood.jpg

Gladsaxe er et oldnordisk stednavn (Glathsaxa), der betyder ’skinnende sværd’. Det er unægteligt et ret sejt navn, og nu bliver det lige en tand sejere at bo i kommunen:

”Det skinnende sværd” bliver nemlig titlen på et nyt mobilspil, der fra 2021 kan spilles i Gladsaxes skove. Spillet henvender sig især til 9- til 14-årige gamere og deres familier.

Læs min note i Weekendavisen her: Leksikort – Gladsaxe

”Formålet med spillet er at få børn og unge væk fra computerskærmen og ud i naturen”, siger Peter Franklin Würtz fra Norse Theme Parks, der er idémand bag spillet. Han er vild med nordisk mytologi og planlægger at åbne en hel temapark med vikinger og den nordiske folketro i fokus.

I ”Det skinnende sværd” er din mission at genskabe balancen i verden efter Ragnarok, hvor alt er kaos, så længe guden Balder er fanget i underverdenen Helheim. For at befri Balder skal du finde de ni vikingekrigere: To meter høje træskulpturer, der bliver opstillet ni steder i skov- og naturområderne i Gladsaxe, fra Gyngemosen til Hareskoven.

For at finde vikingekrigerne skal du bruge gps’en i spilappen. Hver af de ni vikingekrigere har et skjold med et symbol, som appen kan aflæse, og som sender dig ud i udfordringer, der skal løses på tid; fx magiske runer, der skal tolkes, puslespil, der skal samles, eller Fruit Ninja-lignende sværdspil med jætter og nordiske guder. Og hver gang, du gennemfører opgaverne i skoven, stiger du i level.

Spilprojektet har netop modtaget 439.000 kr. fra VILLUM FONDEN, der støtter projekter, som øger mængden af dagslys og frisk luft i vores hverdag, fx ved at rykke traditionelle indendørsaktiviteter udendørs.

“Planter og dyr er de klogeste”

vivelill1

Hvad får man ud af at bo ti uger ude i skoven, væk fra hverdagen?

Jeg har talt med 13-årige Vivelill, der spiller hovedrollen i den nye, danske film Harpiks – hvor pigen Liv bor med sine forældre i et forfaldent hus i skoven, langt væk fra andre mennesker og det ‘forgiftede’ liv i byen.

Der er INGEN spoilers i mit interview, så I kan roligt læse artiklen, inden I ser filmen.

Læs artiklen her: Det vilde liv

vivelill2

(Jeg ville undgå at læse anmeldelser af filmen, inden I ser den. De anmeldelser, jeg har set af Harpiks (bl.a. Bo Green Jensens) er fyldt med spoilers. Se filmen, læs anmeldelserne bagefter.)

Slid og slæb (og superstjerner) i syreregn

daeth stranding mads

“Death Stranding” er det dystreste spil, jeg har spillet længe. Men det er ikke det, min artikel handler om.

I den aktuelle udgave af Weekendavisen har jeg skrevet om det top-hypede spil, hvor Mads Mikkelsen spiller en markant rolle. Og hvor man kommer tæt på hovedrolleindehaveren, The Walking Dead-stjernen Norman Reedus, på helt nye måder.

Læs hele artiklen her: Slid og slæb i syreregn

“Instruktøren Kojima har brugt tre års arbejde med motion capture-heldragter og kameraer fra alle vinkler på at fange skuespillerens fysik i alle detaljer, fra de mest intense ansigtsudtryk til de mindste håndbevægelser. […]

Hvis man gennemfører spillet, vil man have tilbragt 70-80 timer i tæt selskab med skuespilleren i en ny form for fysisk nærkontakt, der overskrider det niveau, hvorpå man kan føle sig knyttet til figurer fra fængende tv-serier. Denne anmelder er spændt på at se, om idoldyrkelsen af Norman Reedus vil hæve sig til nye niveauer, efter at fans over hele verden har beboet hans krop i ugevis.”

No alt text provided for this image


“Spillet rykker os tættere på stjerneskuespillerne på en hidtil ukendt måde, som den nye teknologi gør mulig, men den åbner også op for andre, legesyge muligheder: Nicolas Winding Refn har en markant rolle i spillet, men har kun tilbragt en enkelt dag i studiet, hvor Kojima har fanget hans krop og ansigtstræk med motion capture-teknologien. Herefter er han vakt til live digitalt, og hans replikker og bevægelser er indspillet af en anden skuespiller. Man ser mulighederne for sig i fremtidens digitaliserede filmindustri.”

Årets smukkeste spil

GRIS blå 2.jpg

GRIS betyder grå på spansk og fransk. Det er også titlen på årets smukkeste spil.

Min anmeldelse kan læses her: Weekendavisen Faktisk: Årets smukkeste spil

»Wauw!« måtte jeg udbryde højt ud i luften flere gange, mens jeg sprang og svævede (og fløj og svømmede) af sted gennem de fantasifulde landskaber, der blev ved med at overraske mig. Og så endnu højere igen: »WAUW!«

GRIS er netop udkommet på iOS (men udkom til PC i slutningen af 2018).

GRIS skovsø.png

Musik på kanten

midnatssvømning 1

I fredags var jeg til midnatssvømning under Strøm Festivalen med SØS Gunver Ryberg og hendes trommemaskiner og distortionpedaler placeret under fem-metervippen – og laser-geometri fra Laserfabrikken i hele rummet. Det var et vidunderligt sansebombardement af en anden verden.

I dag kan I læse artiklen om, hvordan det var. Den er i Weekendavisen, på forsiden af kultursektionen. Og her, online: Musik på kanten.

“Der er noget både spændende og lidt ildevarslende over kombinationen af techno og vand: Hundredvis af meter kabler og ledninger plus følsomme elektroniske maskiner placeret i et rum med klorvand på klinkegulvet og en luftfugtighed på 85 procent. SØS får stød af en af sine maskiner, mens der gøres klar til lydprøven. Det er ikke første gang.”

Hvis du var diktator, hvordan ville du så opføre dig?

tropico

“Du kan gøre skøre diktator-ting, såsom at forbyde brugen af elpærer på hele øen for at spare elektricitet, eller bygge nøjagtige kopier af andre landes turistattraktioner, såsom Eiffeltårnet, Frihedsgudinden eller pyramiderne. Men alt har konsekvenser – også selvom du ikke mærker dem lige med det samme.”

“Hvis du synes, at regnskaber og indviklede systemer er kedeligt, vil du også synes, det er kedeligt at være diktator i Tropico-land. Også selvom det er dig, der bestemmer, om øen skal være fyldt med ananas-plantager eller atomkraftværker.”

Læs min anmeldelse i Weekendavisen her: Diktator på job

 

Sea of Solitude: Monstre under overfladen

sea of solitude

Anmeldelse af Sea of Solitude:

“Det er en smuk og poetisk idé at lave et computerspil, som handler om, hvordan man kan bearbejde og gennemleve alle sine ubehagelige følelser. Også de behårede og sammenfiltrede af slagsen, som man har prøvet at gemme væk.

Men desværre er forfatteren bag spillet ikke så dygtig til at skrive, som hun har været til at finde på universet.”

Læs hele min anmeldelse: Monstre under overfladen