
Jeg var til VR-gourmetmiddag forleden med alle sanser på vid gab og har skrevet om det i Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.
I det daglige kan vi godt fortrænge, at et væsen skal dø, hver gang vi sætter tænderne i noget kød. Men hvad nu, hvis vi tvinges til at se på processen fra dyrets synsvinkel? Hvad nu, hvis vi hives med hele vejen gennem slagtningen?
Jeg fik lov til at tygge grundigt på problematikken til Johan Knattrup Jensens performancemiddag Martyr, som kombinerer virtual reality-teknologien med en bloddryppende lækker femretters middag kreeret af Frederik Bille Brahe. Min artikel er i dagens friske udgave af Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.
Hvis vi vil spise anden, må vi også prøve at være anden.
Martyr kan gennemleves frem til den 21. november på Kunsthal Charlottenborg.
Category: Artikler, Virtual RealityTags: Apollo Bar, Frederik Bille Brahe, Johan Knattrup, Kunsthal Charlottenborg, Makropol, Virtual Reality, VR

I fredags var jeg til midnatssvømning under Strøm Festivalen med SØS Gunver Ryberg og hendes trommemaskiner og distortionpedaler placeret under fem-metervippen – og laser-geometri fra Laserfabrikken i hele rummet. Det var et vidunderligt sansebombardement af en anden verden.
I dag kan I læse artiklen om, hvordan det var. Den er i Weekendavisen, på forsiden af kultursektionen. Og her, online: Musik på kanten.
“Der er noget både spændende og lidt ildevarslende over kombinationen af techno og vand: Hundredvis af meter kabler og ledninger plus følsomme elektroniske maskiner placeret i et rum med klorvand på klinkegulvet og en luftfugtighed på 85 procent. SØS får stød af en af sine maskiner, mens der gøres klar til lydprøven. Det er ikke første gang.”
Category: Artikler, Elektronisk musik, Musik, Natteliv, NørderiTags: Frederiksberg, Frederiksberg Svømmehal, lasers, lys, SØS Gunver Ryberg, Strøm, Strøm Festival, techno, Weekendavisen

Fortnite! Hvad går det ud på? Hvorfor er millioner af børn og unge vilde med at spille det? Jeg har spillet Fortnite med en 12-årig, så nu kan du få alle svarene på alt det, du har undret dig over, når du har overhørt samtaler om headshots, fordelene ved Tilted Towers og gliders, der larmer sygt meget. Læs Weekendavisen i dag. Og husk: Faktisk-sektionen kan stadig kun læses på papir.

“Mange af de forældre, der tænker ‘kom nu ud i solen og få nogle venner’, når deres barn sidder og spiller Counter-Strike, tror jo, at vi sidder helt alene og spiller. Men man lærer en masse personer at kende undervejs. Counter-Strike ligger helt oppe i toppen af listen over sportsgrene, hvor sociale kompetencer er vigtige”.
Forleden var jeg i Espergærde for at interviewe Martin “Stavn” Lund, som vandt DM i Counter-Strike som 15-årig med sit hold Fragsters. Hans ambition er ikke bare at blive professionel, men at blive verdens bedste Counter-Strikespiller.
Artiklen er i Weekendavisen, ude nu.
Category: Artikler, SpilTags: Astralis, Counter-Strike, esport, Fragsters, Stavn, Weekendavisen

“Det er lørdag på CLICK Festival og jeg har lige spist min første håndfuld insekter.”
Her er min reportage fra CLICK Festivalen på Kulturværftet i Helsingør 2017, fra side 40 til 43 i KulturKompas-magasinet.






Category: Artikler, Musik, Natteliv, Nørderi, Scene, TendenserTags: 3D, AR, augmented reality, Bjørn Svin, Carl Emil Carlsen, CLICK Festival, Helsingør, hologram, insekter, Kulturværftet, Noora Hanula, Silicium, Spela Petric, techno, teknologi, VR

Dokumentarfilmen indtager nyt land: virtual reality!
Og der er ikke noget at sige til, at VR-teknologien appellerer til indignerede dokumentar-filmskabere med noget på hjerte. For selvom en helt almindelig, velkomponeret dokumentarfilm i 2D om skovfældningen i Peru sagtens kan fylde dig med en intens lyst til at redde regnskoven, så er det noget helt særligt at hoppe ind i VR (empatimaskinen!) og prøve SELV at være et kapok-træ i junglen. Fra frø i jorden til fældning.
Jeg har skrevet artikel i Weekendavisen om virtual reality-delen af dette års CPH:DOX-festival. Og giver en varm anbefaling til den otte minutter lange Tree-oplevelse (den er gratis at prøve – og fyldt med fine overraskelser) – samt mesterværket Wonderful You – en 17 minutter lang film, der lader dig gennemleve din tid som foster. Mega-awesome.

Der er også akavede øjeblikke i VR-biografen, som man kan unde sig selv at opleve. Nogen synes åbenbart, at den ultimative brug af VR er at placere en på en husbåd i Amsterdam, hvor man så kan sidde i 17 lange minutter og kigge på et nyforelsket par, der snaver og tager tøjet af hinanden (det er den VR-film, der hedder Second Date). Dér tænker jeg bare… hallo. Med VR kan man ALT! Jeg synes personligt, det er pænt meget sjovere at flyve, blive til et kapoktræ eller svæve rundt på en fremmed planet som en neonfarvet svampespore (ja, det kan man også) end at skulle dyrke sådan en voyeur-position… men hey, bless vores forskelligheder.
Belur i bare løs, jeg tager eventyrruten.
Hele artiklen i Weekendavisen kan læses her: Den ultimative empatimaskine.
CPH:DOX Interactive kan opleves på Kunsthal Charlottenborg frem til søndag 25. marts 2018 klokken 14.
Category: Artikler, UncategorizedTags: Copenhagen, CPH:DOX, HTC Vive, København, Kunsthal Charlottenborg, Tree, Virtual Reality, VR, Wonderful You

“Jeg hører den klamme lyd af et kæmpeinsekt, der kratter sig vej hen over gulvet og ind under toiletdøren. Insektet rasler forbi mig og kribler op ad metalrøret bag min ryg. Så spreder det vingerne og borer sig ind i mit hoved med en svuppende lyd. FØJ!”
Jeg har været til en 50 minutter lang teaterforestilling for én person på Teater Republique. Det foregik på et komplet mørklagt toilet i foyeren.
Læs min reportage fra lydfortællingen her: Psst!… om Vrede.
“Det bliver kun værre, da mine fobier for forvoksede insekter og store edderkopper vækkes til live i mørket. Lydfortællingen skubber mig ned gennem amygdala og hippocampus , gennem lag af skuffelser, fortrængninger og ubehagelige overraskelser, helt ned til de dybeste lag af underbevidstheden, hvor vreden næres af alt det, vi har fortrængt. Hernede i mørket forvandles fortællingen til et hallucinatorisk sammensurium. Hver eneste lyd er ildevarslende og ækelt overbevisende.”
Category: Artikler, SceneTags: lydforestilling, Psst!.., Republique, teater, Thomas Hwan, underbevidstheden, vrede, Weekendavisen
Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer som en krystalkugle. Det har jeg skrevet om i Weekendavisen:

Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer ligesom en krystalkugle. Når en ny teknologi eller tænkemåde er på vej ind i vores verden, rammer den spilbranchen først – adskillige år før den siver ud i resten af samfundet.
Jeg er vældigt glad for disse kik ud i fremtiden og læser derfor også jævnligt spil- og teknologi-magasiner såsom WIRED og EDGE, der naturligvis skrev om eksempelvis virtual reality og kunstig intelligens længe før begge fænomener ramte mainstream-medierne. Men magasiner som disse er også vældigt fokuserede på produkter, gadgets og fankultur. Nogle gange vil jeg have et rent skud fremtid, æstetisk serveret og med tankevækkende tråde trukket frem og tilbage gennem historien.
Det får jeg af Scenario Magazine, som udgives af det danske Institut for Fremtidsforskning seks gange om året på både dansk og engelsk. Scenario er et smukt magasin trykt på lækkert, tykt papir og står på de samme hylder som de æstetik-bevidste trend-magasiner, man finder i de mest velforsynede bladkiosker. Jeg kan stå i timer foran sådan en magasinvæg og fortabe mig i en hypnotisk tilstand af papirfryd. Når jeg så har vristet mig fri fra gennembladringerne af de overdådige fotoserier i halvandet kilo tunge trend-magasiner, der koster det samme som en bog, er det Scenario, jeg køber med hjem. Jeg er nemlig vild med magasinets skarpe fokus:
Scenario handler KUN om fremtiden. Hvordan vi forestiller os, den bliver, hvordan man i fortiden forestillede sig, den ville blive, og hvordan nye teknologier og trends lige nu tyder på at ville forme og ændre den. Det sker i en god blanding af forskningsformidling, filosofiske essays, nørderi og underholdning: Fra artikler om drømmemanipulation via virtual reality til fjorten sider lange fotoreportager fra amerikanske wrestling-shows, der udfolder problematikkerne ved det postfaktuelle samfund og både giver plads til citater fra Roland Barthes og Baudrillard.
Blandt de tilbagevendende indslag i magasinet er en helside med fokus på populære opfindelser, som blev til ved et tilfælde (f.eks. mikrobølgeovnen og post-it-sedlen) og magasinets sidste opslag, der altid er dedikeret til ideer, som ikke slog igennem – fra radiohatte til atomkraftdrevne tog. Sidstnævnte eksemplificerer en gennemgående tematik i magasinet: Hvor uforudsigeligt tingene ofte udvikler sig, og hvor jævnligt man derfor tager fejl, når man prøver at forudsige årtierne forude.
Mit absolutte yndlingsopslag i magasinet har sin faste plads på de to sider lige efter lederen. Med et verdenskort som grafisk baggrund sættes her spot på en håndfuld aktuelle adfærdsmønstre og påhit indsamlet fra hele kloden, og her har jeg gang på gang læst fantasi-boostende historier om fænomener, jeg aldrig har hørt om andre steder, fra virkeligt mærkelige trends i koreanske plasticoperationer til pindsvinecafeer i Tokyo og londonske motions-centre, der tilbyder søvnfitness-hold til udmattede, powernap-trængende forældre.
Det er ikke alt, jeg elsker ved Scenario Magazine. Nogle gange bliver den afdæmpede, minimalistiske æstetik næsten for bevidst kikset eller bare for tør efter min smag. Hvorfor for eksempel lade en fritlagt kontorstol med tunge hjul være den eneste illustration til et opslag om esport?
Netop computerspil er faktisk et af de områder, hvor Scenario ikke synes at følge helt med, men i langt de fleste tilfælde er Scenario årevis forud i forhold til andre magasiner, herligt belæst i science fiction-litteraturen og fyldt med tankevækkende og fantasibefordrende indhold.
Og for en papirelskende magasin-fan som mig har Scenario en ekstra, fremtidssikret bonuskvalitet: Det er 100 procent bæredygtigt produceret, helt uden gift i hverken trykfarve eller papir. Man vil altså kunne makulere magasinet til konfetti og spise det, som det stolt påpeges i lederen i Scenario 1:2017. Velbekomme og velkommen til fremtiden.
Category: Artikler, Klummer, Spil, TendenserTags: fremtiden, fremtidsforskning, Scenario, sci-fi, science fiction, Weekendavisen

“Hvis man lader de ydre omstændigheder bestemme, ender man ofte med at have den slags liv, hvor man slæber sig på arbejde for at kunne holde weekend.”
Jeg har interviewet yogi og underviser Isa Raim i forbindelse med bevægelsesfestivalen Move, som foregår lige nu på Refshaleøen i København. Læs interviewet her (eller lige nedenfor): Festivalen, som sætter både krop og sind i bevægelse

af Christina Majcher
”Jo mere vi bevæger os, jo dybere lærer vi os selv at kende. Derfor har vi skabt en festival, der fejrer bevægelsens mangfoldighed”.
Sådan lyder ordene fra festivalen Move, der nu folder sig ud for femte år i træk den 13. til 16. juli 2017 i København. Formålet med festivalen er at få folk til at bevæge sig mere og på nye måder. Der er alt fra acro-yoga og dans til slackline og parkour på programmet, og det hele foregår i det industrielle område ved havnevandet på Refshaleøen, hvor der både er højloftede pakhuslokaler til yogaen, asfalt og forhindringer til parkouren og græsplæner til teltene fra de tilrejsende.
Sidste år deltog mere end 700 mennesker fra 42 forskellige lande, og i år har festivalen været udsolgt siden i vinters – ligesom den var udsolgt de to foregående år.
Vi har talt med yogi og underviser Isa Raim, der nu for fjerde år i træk står for yoga-delen af Move-festivalen.
Hvad er det særlige ved yoga-delen af Move-festivalen?
”På Move sørger jeg for at bringe lærere ind med forskellig baggrund, så man kan prøve forskellige stilarter og personligheder, og får mulighed for at mærke, hvem man bedst resonerer med. Der er seks lærere på yogadelen af Move i år.
Nogle af dem er meget fokuserede på den fysiske del, på alignment og på at styrke kroppen. Andre er meget fokuserede på at vække hjerteenergien og den indre ild og transformere de mørkere aspekter til lys. Og så er der atter andre, som går meget op i at skabe et positivt rum og er enormt glædesbetonede. De er alle sammen meget forskellige, så der bliver god mulighed for at finde den lærer, der vækker noget i en.”
Hvorfor foregår Move i et byrum på Refshaleøen?
”Fordi vi er bymennesker. Og fordi det er vigtigt at lære at kunne se muligheder dér hvor vi er, fremfor at tænke, at vores omgivelser skal være på en bestemt måde, før vi kan tillade os at bruge kroppen. Man behøver jo ikke at være i et yogastudie for at dyrke yoga. Det er godt at lære at folde sin måtte ud på en asfalteret gade eller på fortovet, eller hvor man nu befinder sig, i stedet for at finde en undskyldning for ikke at bevæge sig. Move handler også om at tænke lidt ud af boksen og bruge byrummet på en anden måde end den, der var intentionen. Og at lege med ideen om, at man kan dyrke yoga alle vegne.”
Hvorfor er bevægelse så vigtigt?
”Det er vigtigt at bruge kroppen, fordi den er vores instrument til selvindsigt og transformation. Hvis man ikke bruger kroppen, sker der det samme som med en sø, hvor vandet ikke bliver udskiftet. Så bliver den til en sump. Kroppen skal være i bevægelse, for at den kan føle sig optimal, frisk og stærk.
Og yogaen er en måde at skabe bro mellem kroppen og sjælen. Måden, vi bruger vores krop på i den vestlige verden, er meget orienteret fremad. Vores øjne sidder forrest, vi bevæger os fremad og arbejder meget i lineære omstændigheder foran en computer. Alle de forskellige bevægelsesformer på Move arbejder på at bryde de maskuline, lineære former for bevægelse og kombinere dem med mere lethed og frihed”.
Hvad er det yogaen kan, som er noget særligt?
”Yoga er en oldgammel praksis, som udspringer af en idé om at bruge kroppen og sanserne til at gå ind i en meditativ tilstand, hvor man skaber sammenhæng mellem den fysiske verden og den usynlige verden. Øvelserne er designet til at skabe en frihed i kroppen, en stilhed i sindet og en opmærksomhed omkring det, vi kan kalde hjerteenergien, hvor vi vækker den gamle visdom, vi har indeni. Formålet med al yoga er meditation. Selve ordet for yogapraksis, asana, betyder egentlig det at sidde ned i meditationen. Og meditation er genvejen for mange til at opleve noget andet end bare den fysiske realitet”, siger Isa, og fortsætter:
“Yoga handler i sidste ende om at kunne se sig selv og livet mere i øjnene med et åbent hjerte, så man kan opfylde sit grundliggende livsformål. Når vi bliver født, har vi et bestemt potentiale, men gennem vores opvækst kommer mange af os på afveje, fordi vi lærer at slukke for nogle af de gaver, vi har med fra fødslen, og aktivere nogle andre energier i stedet. Det medfører, at det bliver sværere for os at skabe forbindelse til vores egentlige livsformål.
Når vi lader vores intuition blive vækket igen, f.eks. via yoga og meditation, kan vi begynde at tage beslutninger, der har en dybere mening og udspringer fra en grundlæggende indre tilfredshed, fremfor at lade det være noget ydre, der bestemmer over os. Hvis man lader de ydre omstændigheder bestemme, ender man ofte med at have den slags liv, hvor man slæber sig på arbejde for at kunne holde weekend.”
Hvordan startede din yoga-praksis?
”Jeg startede med at dyrke yoga omkring 2007, mens jeg læste til fysioterapeut. Jeg følte mig meget låst i min fysiske krop og dyrkede yoga i et fitnesscenter i de første to år. I begyndelsen havde jeg meget fokus på den fysiske del. Senere kom det til at handle mere om, hvordan alt det, der sker på måtten, kan oversættes og videregives til måden, vi lever vores liv på. Da jeg startede i et yogacenter i 2009, blev jeg hurtigt involveret i frivilligt arbejde, og derfra gik det stærkt. Jeg blev totalt opslugt. Min første virkelige aha-oplevelse kom, da en af mine lærere så mit potentiale, før jeg selv kunne se det, og reflekterede tilbage til mig, hvad jeg var i stand til, og at jeg ikke behøvede at begrænse mine ideer om, hvad jeg kunne udrette. Det var en opvågnen til at lære at lytte til min intuition og give mig selv lov til at fylde mere i mit liv”, siger Isa, og fortsætter:
”Jeg blev spurgt flere gange, om jeg ikke ville begynde at undervise, men jeg følte ikke selv, at jeg havde kapaciteten til at holde rummet. Jeg var måske klar til at undervise i den fysiske praksis, men jeg følte ikke, jeg var klar til at guide folk, fordi jeg ikke selv havde fundet det sted, hvor jeg havde accepteret mit liv endnu.
Da jeg begyndte at tage uddannelsen i 2012, havde jeg stadig den her følelse af, at jeg ikke var helt klar til at undervise. Det var først et stykke tid efter, at jeg kunne mærke, at nu havde jeg indsamlet så meget inspiration og kærlighed, at jeg blev nødt til at dele ud af det. Det var en helt naturlig overgang fra at være elev til at blive lærer.”
Når man læser deltagernes kommentarer inde på Move-festivalens facebookside, er anmeldelserne af festivalen meget hjertevarme og overstrømmende. Hvordan kan det være?
”Festivalen har fået virkelig meget ros for undervisernes høje niveau. Mange af underviserne er internationalt anerkendte og højt begavede lærere, som tiltrækker deltagere fra hele verden. Sidste år kom der folk helt fra Kina og Australien. Move er også ligesom en legeplads. Der er en stor accept af forskellige kroppe, aldre og veje i livet på festivalen. Mange af de tilrejsende booker ikke hotel, men sætter bare et telt op. Det gør det meget uhøjtideligt og giver mulighed for at fokusere på alt det sjove.”
Move Copenhagen 2017 finder sted den 13. til 16. juli på Refshaleøen i København. Udover den københavnske sommerfestival er Move også et fællesskab med fokus på bevægelse, der afholder begivenheder og retreats rundt omkring i verden. I vinters blev der afholdt Move-retreat på Zanzibar, og i slutningen af april var Move en del af Nørrebrofestivalen ’48 timer’. Programmet for Move-festivalen 2017 offentliggøres på movecopenhagen.com
Category: ArtiklerTags: bevægelse, Copenhagen Move, festival, København, meditation, Move Festival, sundhed, yoga
Københavnerne fester igennem i gaderne som aldrig før. Og det er der faktisk en helt enkel forklaring på.
Min artikel i Berlingske, 30.07.2011.
Zoom for at læse (eller scroll for uddrag).

Uddrag:
At københavnerne synes at være blevet verdensmestre i gadefester […]er i høj grad på grund af et initiativ, der blev lanceret i 2006 under ordene “Gang i København”. Målet var at gøre det nemmere og mere attraktivt at være iværksætter og virksomhedsejer i København. Man ville tiltrække de kreative brancher ved at gøre København til en sjovere og livligere by at bo i, og med det for øje begyndte man blandt andet at fjerne diverse afgifter (såsom på udeservering) og gøre det nemmere for entreprenante personer med festlige ideer at få tilladelse til udendørsarrangementer og koncerter.

[….]Gadefesterne er mange penge værd for byen, siger Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i organisationen Wonderful Copenhagen. Det koster ikke noget for kommunen at lukke Knippelsbro i fem minutter, men billederne af glade, festende og hippe københavnere foran de løftede broklapper er millioner værd i branding.

Category: ArtiklerTags: aok.dk, artikel, berlingske, byliv
Jeg håber, at den person, der smed en kakaomælkskarton i min cykelkurv var en udmattet kørestolsbruger, der pludselig havde fået krampe i sin eneste arm. Jeg fejer hovedet fri for den skøre og ubrugelige harme. Jeg nægter at hvæse af folk på cykelstien. For det er altsammen bare mere affald, affald, affald.

Category: Artikler, KlummerTags: aok, aok.dk, berlingske, Christina Majcher, cyklist, Kaptajn Haddock, København, klumme, skrald
Christina Majcher