Christina Majcher
Spil- og tech-journalist. Musikkritiker. Fraktalmaler. Frygtløs i virtual reality.
Det ultimative karantænespil: 400 dage i isolation
Et af de helt store, globale spilhits i øjeblikket er det pastelfarvede hyggespil Animal Crossing, hvor man pusler rundt på en paradis-ø fyldt med nuttede dyr, havearbejde og småsyslerier. Det tyder på, at mange foretrækker afslappende spil uden adrenalin-stress under coronakrisen, selvom der ellers er mange gode pandemi- og overlevelseshorror-spil at vælge imellem.
Men drop Animal Crossing.
Jeg har fundet det PERFEKTE karantænespil: The Longing, hvor du skal tilbringe 400 dage i isolation under jorden.
Min artikel kan læses i Weekendavisen og her: 400 dage i isolation
Spillet varer 400 dage, dvs. 31 millioner og 557.600 nedtællende sekunder, fra du trykker på start, og du beslutter selv, hvad du gør med tiden. Adlyder du? Læser du Moby Dick foran pejsen? Forsøger du at nå op til jordoverfladen gennem de mørke, underjordiske labyrinter? Lukker du bare computeren, åbner den igen til april 2021 og ser, hvad der er sket med dit lille væsen?
Det er mørk tamagotchi møder mumitrolds-skummelhygge møder meditationsudfordring møder tysk myte om den sovende konge under Kyffhäuserbjergene – og i dybet er der både Nietzsche, selvlysende svampetrips og skatte, der kun åbenbarer sig, når man sidder helt stille.
Slid og slæb (og superstjerner) i syreregn
“Death Stranding” er det dystreste spil, jeg har spillet længe. Men det er ikke det, min artikel handler om.
I den aktuelle udgave af Weekendavisen har jeg skrevet om det top-hypede spil, hvor Mads Mikkelsen spiller en markant rolle. Og hvor man kommer tæt på hovedrolleindehaveren, The Walking Dead-stjernen Norman Reedus, på helt nye måder.
Læs hele artiklen her: Slid og slæb i syreregn
“Instruktøren Kojima har brugt tre års arbejde med motion capture-heldragter og kameraer fra alle vinkler på at fange skuespillerens fysik i alle detaljer, fra de mest intense ansigtsudtryk til de mindste håndbevægelser. […]
Hvis man gennemfører spillet, vil man have tilbragt 70-80 timer i tæt selskab med skuespilleren i en ny form for fysisk nærkontakt, der overskrider det niveau, hvorpå man kan føle sig knyttet til figurer fra fængende tv-serier. Denne anmelder er spændt på at se, om idoldyrkelsen af Norman Reedus vil hæve sig til nye niveauer, efter at fans over hele verden har beboet hans krop i ugevis.”
“Spillet rykker os tættere på stjerneskuespillerne på en hidtil ukendt måde, som den nye teknologi gør mulig, men den åbner også op for andre, legesyge muligheder: Nicolas Winding Refn har en markant rolle i spillet, men har kun tilbragt en enkelt dag i studiet, hvor Kojima har fanget hans krop og ansigtstræk med motion capture-teknologien. Herefter er han vakt til live digitalt, og hans replikker og bevægelser er indspillet af en anden skuespiller. Man ser mulighederne for sig i fremtidens digitaliserede filmindustri.”
Årets smukkeste spil
GRIS betyder grå på spansk og fransk. Det er også titlen på årets smukkeste spil.
Min anmeldelse kan læses her: Weekendavisen Faktisk: Årets smukkeste spil
»Wauw!« måtte jeg udbryde højt ud i luften flere gange, mens jeg sprang og svævede (og fløj og svømmede) af sted gennem de fantasifulde landskaber, der blev ved med at overraske mig. Og så endnu højere igen: »WAUW!«
GRIS er netop udkommet på iOS (men udkom til PC i slutningen af 2018).
Hvis du var diktator, hvordan ville du så opføre dig?
“Du kan gøre skøre diktator-ting, såsom at forbyde brugen af elpærer på hele øen for at spare elektricitet, eller bygge nøjagtige kopier af andre landes turistattraktioner, såsom Eiffeltårnet, Frihedsgudinden eller pyramiderne. Men alt har konsekvenser – også selvom du ikke mærker dem lige med det samme.”
“Hvis du synes, at regnskaber og indviklede systemer er kedeligt, vil du også synes, det er kedeligt at være diktator i Tropico-land. Også selvom det er dig, der bestemmer, om øen skal være fyldt med ananas-plantager eller atomkraftværker.”
Læs min anmeldelse i Weekendavisen her: Diktator på job
Sea of Solitude: Monstre under overfladen
Anmeldelse af Sea of Solitude:
“Det er en smuk og poetisk idé at lave et computerspil, som handler om, hvordan man kan bearbejde og gennemleve alle sine ubehagelige følelser. Også de behårede og sammenfiltrede af slagsen, som man har prøvet at gemme væk.
Men desværre er forfatteren bag spillet ikke så dygtig til at skrive, som hun har været til at finde på universet.”
Læs hele min anmeldelse: Monstre under overfladen
Find din egen rytme
Mobilspil behøver ikke at være tomme tidsfordrivs-kulhydrater. 🍭 Og min mission om at få folk til at spille kvalitetsmobilspil fortsætter.
Jeg har anmeldt mobilspillet ELOH, der er som at have sin egen lille, håndudskårne økologiske trommemaskine. I forhold til et bolsjefarvet spil som Candy Crush er ELOH som en sprød, vitaminsprudlende og bæredygtigt dyrket frugt fra regnskoven.
Læs anmeldelsen i Weekendavisens Faktisk-sektion: Find din egen rytme
Samtalen er tilbage: Nyskabende dansk gådespil kan kun spilles parvis
Hvis du synes, din telefon har forvandlet sig til et hypnose-apparat, hvor du bruger al din tid på at scrolle og INGEN tid på at TALE MED NOGEN, så har jeg det perfekte tip, der vender komplet op og ned på balancen:
Prøv det nye, danske spil Tick Tock: A Tale for Two – et nytænkende gådespil, som kun kan løses, hvis man spiller sammen med en anden. Og taler sammen hele vejen. 🗝
Min anmeldelse er i Weekendavisen frisk-fra-tryk i dag. Side 14 i Kultur-sektionen – og lige her online: Samtalespil
Tick Tock: A Tale for Two er af den dansk-svenske duo Other Tales og ude nu.
IN ENGLISH //
Tick Tock: A Tale for Two by the Copenhagen-based developer duo Other Tales is a puzzle game with an innovative twist: It takes two people (& lots of conversation) to solve the puzzles. My review is out today (google translate this) –> : Conversation Game
If you think your phone has turned into an internet scrolling device instead of an apparatus used for actual conversations (like back in the day), this is a perfect game for you.
Extract:
“The game’s focus on puzzle-solving-with-a-partner adds a remarkable intensity to my reading of my surroundings. Someone is at the other end of the phone, struggling, and might need JUST the tiny clue I may have overlooked! At one point, we are stuck in a basement, and I have been wandering back and forth on the floor for quite some time, and I’m almost starting to hallucinate solutions. Maybe I need to place the dirty glasses and the dusty jars on the shelves in some specific order? I rearrange them. Maybe I can extract some kind of color code from their exact positions? Or wait. Does the number of leaves on the potted plant in the living room hold any significance?”
Forrygende VR-spil sender fremtiden ind i din stue
Hvis jeg selv kunne vælge musikken, ville det her spil være det SJOVESTE NOGENSINDE. Det kan man desværre ikke, og det koster en stjerne. Men altså!
Forestil dig, at du spiller Fruit Ninja med to lyssværd fra Star Wars – i virtual reality – i takt til musikken à la Guitar Hero. PRAGTFULD IDÈ! Sådan er Beat Saber, og det er nøjagtigt lige så sjovt, som det lyder.
Musikken brokker jeg mig over i anmeldelsen. Resten er ren begejstring:
VR i Tivoli: En ny type hurlumhejhus
En ny type forlystelse slutter sig til Tivolis rutsjebaner og karruseller. Det er en virtual reality-oplevelse, der giver dig en forsmag på fremtidens underholdning.
“Bring the Spring er absolut et besøg værd, især hvis du godt kan lide at lege med ny teknologi, der sætter fremtidsfantasierne i gang. Virtual reality-oplevelser af denne eksperimenterende type er nemlig stadig lidt klodsede, og der går ikke mange år, før vi vil grine ad, hvor dårligt VR var dengang i 2019. Men det, vi kan opleve nu, er stadig forsmagen på en ny form for fremtidsunderholdning, hvor vi ikke længere sidder foran en skærm, men rykker helt ind i oplevelsen.”
Læs hele anmeldelsen her: Et nyt hurlumhejhus
5 perfekte spil til årets sidste fridage
Har du brug for underholdning til familien i de sidste feriedage eller en parallelverden at forsvinde ind i, når du nu for alvor har fået nok af gran og gaver? Så dyk ned i min liste med fem perfekte, meget forskellige spil.
Med på min liste er
1) spillet, alle taler om,
2) spillet til dem, der tror, de ikke kan lide computerspil, og
3) spillet for hele familien.
Plus lidt ekstra.
Dyk ned i listen her: Her er fem perfekte computerspil til nytårsdagene
Et selvbiografisk computerspil om Den Kolde Krig: Cosmic Top Secret
Cosmic Top Secret er NATOs betegnelse for det højest mulige niveau af sikkerheds-godkendelse og bruges om informationer, der vil kunne forvolde NATO-lande overordentlig stor skade. Det er også titlen på det danske, selvbiografiske computerspil Cosmic Top Secret af Trine Laier, hvor hun dykker ned i sine forældres hemmelighedsstemplede fortid som ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste
Spillet er fyldt med hemmeligheder, overraskelser og fine detaljer; blandt andet nogle herligt vanvittige eksercits-scener med Dronning Margrethe II og et fabelagtigt lydspor af den elektroniske musiker Bjørn Svin.
Læs min anmeldelse i Weekendavisen her: Schyyy …
Var du vild med Pokémon Go? Nyt dansk spil er 10.000 gange bedre
En varm anbefaling (og en mild advarsel): Her er min spritnye anmeldelse af det danske spil Streetcarsgame – en forrygende mobil-besættelse.
Læs den fem-stjernede anmeldelse her: Var du vild med Pokémon Go? Nyt dansk spil er 10.000 gange bedre.
Anmeldelsen nåede op som den fjerde-mest læste artikel på jp.dk, inden den stille og roligt faldt nedad igen, udkonkurreret af en Wozniacki-artikel, noget om et mærkeligt dødsfald og en artikel om privatskoler.
PS: Hvis du var en af dem, der var 1) glad for de der bilkort fra 80erne, hvor man konkurrerede på topfart og cylindre og 2) en af dem, der blev ved med at spille Pokémon Go, selv efter dit barn stoppede, så bør du måske overveje at holde dig fra StreetCars. Du holder aldrig op med at spille det igen.
Christina Majcher 