I fredags var jeg til midnatssvømning under Strøm Festivalen med SØS Gunver Ryberg og hendes trommemaskiner og distortionpedaler placeret under fem-metervippen – og laser-geometri fra Laserfabrikken i hele rummet. Det var et vidunderligt sansebombardement af en anden verden.
I dag kan I læse artiklen om, hvordan det var. Den er i Weekendavisen, på forsiden af kultursektionen. Og her, online: Musik på kanten.
“Der er noget både spændende og lidt ildevarslende over kombinationen af techno og vand: Hundredvis af meter kabler og ledninger plus følsomme elektroniske maskiner placeret i et rum med klorvand på klinkegulvet og en luftfugtighed på 85 procent. SØS får stød af en af sine maskiner, mens der gøres klar til lydprøven. Det er ikke første gang.”
Hvis jeg selv kunne vælge musikken, ville det her spil være det SJOVESTE NOGENSINDE. Det kan man desværre ikke, og det koster en stjerne. Men altså!
Forestil dig, at du spiller Fruit Ninja med to lyssværd fra Star Wars – i virtual reality – i takt til musikken à la Guitar Hero. PRAGTFULD IDÈ! Sådan er Beat Saber, og det er nøjagtigt lige så sjovt, som det lyder.
Musikken brokker jeg mig over i anmeldelsen. Resten er ren begejstring:
“Det er lørdag på CLICK Festival og jeg har lige spist min første håndfuld insekter.”
Her er min reportage fra CLICK Festivalen på Kulturværftet i Helsingør 2017, fra side 40 til 43 i KulturKompas-magasinet.
Det var så den uge, hvor der blev spillet technoklassikere fra klokketårnene på Frederiksberg. Og ugen er stadig i gang.
Jeg har skrevet om Strøm Festivalen i Weekendavisen i dag, featuring festivalboss Frederik Birket-Smith, som altid ypperligt energisk. (Weekendavisen kan købes fra i dag, den 14. august, og en uge frem. Læs!).
Frederik beskriver bl.a. den elektroniske musikscene som en saftig steg, og ja: Min egen favorit-Strøm-luns i dag bliver på Københavns Universitet, hvor Steve Goodman aka Kode9 holder forelæsning om brugen af ekstrem lyd – i musik og som våben. I sidstnævnte tilfælde ekstremt ond og angst-høj lyd, vendt mod pirater og demonstrationer.
Jeg har cirka 100 jokes om dubstep, jeg kunne fyre af her, samt filosoferinger over, hvorfor jeg selv fx elsker jungletracks fyldt med pistolskud og sirener og advarselsskrig men har det VIRKELIG ANSTRENGT I ØRERNE med lyden af sløve kirkeorgler og auto-tune, men det kunne blive til tre helt nye artikler mindst, og dagen venter.
Jeg glæder mig til den forelæsning.
Her er et billede fra Cisternerne – stedet med koncerten, som indleder artiklen. Du kan læse min anmeldelse af Strømkoncerten i Cisternerne med Haxan Cloak forrige år her: “Det er mørkt, koldt, vådt og farligt”.
IDM er ikke verdens smukkeste genrebetegnelse, men betyder altså “Intelligent Dance Music”. Ikke at forveksle med det efterhånden betydeligt mere anvendte EDM – “Electronic Dance Music” – der primært beskriver den slags elektronisk stadionpop, som amerikanske teenagere er begyndt at hoppe op og ned til, mens dj’en på scenen kaster med håndtegn og lagkager.
Læs hele min ugentlige festguide på Gaffa.dk her.
Til alle de stakler/n00bs/af-omstændighederne-ramte væsener, der ikke skal til Fusion, Verdens Ubetinget Bedste Fest (yup, it is! – jeg har researchet omhyggeligt) lidt sydpå i denne weekend, er der faktisk nogle festligheder med stort potentiale i København i weekenden. Jeg har samlet en håndfuld. Bemærk for eksempel lige, at Benjamin spiller et jungle-sæt under Knippelsbro! Unmissable, siger jeg! Medmindre man altså er til Verdens Bedste Fest. / Såeh, ja. Jeg sender en tanke fra Lykkemaskinen i Lärz. Nyd det jungle-sæt der!
Mine anbefalinger på Gaffa: Her er weekendens bedste fester: Fra Søkoens venner til dagdrømmeri om natten på KB18.
Koncertanmeldelse på Gaffa: “Hvis forældregenerationen er bange for, at nutidens ungdom bare står og tramper til elendig og hysterisk hyletone-EDM, ville de da få det helt rart nede i maven over scenariet denne tirsdag aften i Store Vegas smukke mahogni-sal.”
Læs hele anmeldelsen her.
Spillestedet Culture Box’ betydning for den elektroniske musikscene i Danmark (og selvsamme musikscenes synlighed i udlandet) er enorm. Det er nu ni år siden, klubben slog dørene op i Kronprinsessegade for første gang, og der er sket virkelig meget i det københavnske klublandskab og for den elektroniske musiks udbredelse siden. Men midt i det hele (eller i hvert fald midt i den del af scenen, der primært orienterer sig mod den tyske technolyd, fra Köln til Berlin) har Culture Box holdt fast i sin egen stil og retning med en stædig og musikdedikeret kompromisløshed, der kun kan beskrives som sej. Dén sejhed kan man fejre denne weekend, hvor klubben fejrer sit jubilæum med fest både fredag og lørdag.
Læs mere om dén fejring (og hvad der ellers sker denne weekend) i min festliste på Gaffa.dk: Her er weekendens bedste fester.
Hvad har guitarspillet Rocksmith 2014 til fælles med årets mest hypede udgivelse GTA V, og kan man lære at spille guitar af en zombie? Læs artiklen på gaffa.dk.
Koncertanmeldelse i Gaffa:
Er Trentemøller den elektroniske musiks Jimi Hendrix? Det var der fans, der mente fredag aften i Store Vega. Læs anmeldelsen af koncerten i Store Vega her.
Du kan læse min artikel om den velklædte californiske musiker Daedelus, der beskriver sig selv som “fuldtidsmusiker, deltids-dandy” og altid optræder i aristokratiske jakker med guldbrokade, tophat og andre skarptskårne beklædningsdele, her på gaffa.dk.
“Hvis du stadig er i tvivl, om du skal bruge aftenen inde eller ude, kan du jo tage Oscar Wilde med på råd. Som han skriver i sit mesterværk, romanen “Dorian Grays billede”, om hvad der sker, når man bliver ældre, hvis ikke man passer på: “Vores lemmer bliver svagere, vores sanser rådner. Vi degenererer til hæslige marionetdukker, plaget af mindet om de passioner, som skræmte os, og de udsøgte fristelser, vi ikke havde modet til at give efter for.” Kort sagt: Stay young. Stay foolish. Tag i byen og hør Daedelus.”
“Jeg har engang stået i kø tre stive timer for at høre drum’n’bass-legenden Andy C spille på en natklub i London. Indrømmet: Havde jeg vidst, at køen ville tage så urimeligt lang tid, er det bestemt ikke sikkert, at jeg var blevet stående. Men pointen er, at da jeg først kom ind på dansegulvet, var det lige meget. De tre timer var glemt. Det var det hele værd.“
Jeg interviewer Andy C på AOK.dk som optakt til hans gig i Pumpehuset: Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte