Jord og sten og virtual reality

skråtDet er superinteressant at beskæftige sig med virtual reality, fordi det er en teknologi, der både er så opslugende og vild – og samtidig stadig er så ny og klodset og så tydeligvis kun på vej til at blive, hvad den vil udvikle sig til engang. Den er her NU – og alligevel kun en antydning af fremtidens muligheder.

Det er blandt andet tydeligt i de mange eksperimenter med sammenblandingen af den visuelle teknologi og det fysiske rum omkring en, der udfolder sig nu. Der var fx Makropols natklub/efterlivs-fantasi Doom Room på Chateau Motel for nylig (se Kunsten ad dø i virtual reality). Og her står jeg med en HTC Vive og udforsker jorden i “Nothing Happens” på Charlottenborg til åbningen af CPH:DOX.

jord


Nothing Happens er en poetisk stemningsfuld sag, der fint arbejder med teknologiens begrænsninger. Jeg havde fx MEGET svært ved ikke at kaste den sten, jeg har i hånden, ind i den digitale verden. 🙂

Det er fint lavet og kan anbefales. Også til dem, der vil teste deres skillz i træklatring iført træsko. Info om Nothing Happens her: https://cphdox.dk/program/film/?id=255

 

“CounterStrike er lidt som skak”

astralis

Jeg vidste, jeg skulle skrive noget (e)sportsjournalistik i dag, så jeg lavede lige et lille meta-game: Ordene “Og det er en kendsgerning” SKULLE indgå i min artikel, for dét er bare den klassiske sportsjournalistikvending for mig, indpodet fra lyden af sportslørdag-fodboldkampe på tv i min barndom.

Så derfor var jeg ekstra glad, da Astralis vandt, og jeg kunne skrive sætningen helt ubøvlet. 🙂

Verdensmesterskabet er i hus! – og lige efter den temmeligt nervepirrende finale fik jeg fanget Nicolai ‘dev1ce’ Reedtz på telefonen fra Atlanta. “CounterStrike er lidt som skak”, sagde han. Mere her —>
(plus konfetti)
((er der andre end mig, der har det sådan med ‘og det er en kendsgerning’-sætningen?))

Min artikel: Dansk esport-hold har vundet VM i CounterStrike

Kunsten at dø i virtual reality

Det uhyggeligste, jeg nogensinde har prøvet i virtual reality, er et skihop. Whauw, hvor var jeg benskælvende bange, da jeg stod på toppen af den alt alt ALT for stejle bakke. Og whauw, hvilket sus det gav i hovedet, da det var overstået.

Virtual reality er et fantastisk redskab til at udfordre sine fobier (og erobre fysisk utilgængelige steder i det hele taget), men teknologien kan også bruges til mange andre ting. I mine øjne inviterer VR-brillernes hyperfokus eksempelvis i høj grad til udforskningen af meditation og ændrede bevidsthedstilstande. Så jeg var vældigt nysgerrig, da Makropol inviterede indenfor i deres nye totalinstallation Doom Room til en tur igennem dødsøjeblikket og deres forestilling om de flimrende efterlivshallucinationer.

Der er noget mere knald på end i deres eminent underspillede virtual reality-familiemiddag Skammekrogen. Men blev det en kosmisk oplevelse? Well: I kan læse om min tur gennem virtual reality-ceremonien i Weekendavisen fra i dag. Eller selv spænde VR-headsettet på hovedet og gøre jer klar til at dø fra i aften på Chateau Motel.

Mere populært end Pokémon Go? – 20 millioner har ventet på Super Mario Run

super-mario-bred

20 millioner fans har ventet på, at Nintendos populæreste spilfigur skulle lande på mobiltelefonerne med spillet Super Mario Run. Nintendos ambitioner er, at spillet skal blive endnu mere populært end Pokémon Go. Spillet blev udgivet torsdag 15. december klokken 19 dansk tid. Jeg har testet spillet.

Anmeldelse: Vil Super Mario Run blive mere populært end Pokémon Go?

Super Mario Run er det første Mario-spil nogensinde designet til en mobiltelefon. Det blev frigivet i App Store i dag klokken lige godt 19. Man kan spille de første tre baner gratis, men vil man have fuld adgang til alle seks verdener, koster det 79 kr.

 

Foredrag: Sådan når man et nyt publikum (og derfor er det vigtigt)

Den 17. november holdt jeg oplæg til Player – Game-seminaret i Cinemateket i København.

Det handlede om mine strategier, når det kommer til spiljournalistik, og det lykkedes mig at klemme hele fire (!) slides ind i fordraget med screenshots fra Aztec Challenge (en favorit fra 80erne) samt tre billeder af Nathan Drake (selvfølgelig) – og adskillige (sande) påstande om, at spil kan fungere som bevidsthedsudvidende portaler til fremtiden. Så det var sjovt.

Her er mine slides fra dagen:

reaching-the-new-audience-billeder-001reaching-the-new-audience-billeder-002reaching-the-new-audience-billeder-003reaching-the-new-audience-billeder-004reaching-the-new-audience-billeder-005reaching-the-new-audience-billeder-006reaching-the-new-audience-billeder-007reaching-the-new-audience-billeder-008reaching-the-new-audience-billeder-009reaching-the-new-audience-billeder-010reaching-the-new-audience-billeder-011reaching-the-new-audience-billeder-012reaching-the-new-audience-billeder-013reaching-the-new-audience-billeder-014reaching-the-new-audience-billeder-015reaching-the-new-audience-billeder-016reaching-the-new-audience-billeder-017reaching-the-new-audience-billeder-018reaching-the-new-audience-billeder-019reaching-the-new-audience-billeder-020reaching-the-new-audience-billeder-021reaching-the-new-audience-billeder-022reaching-the-new-audience-billeder-023reaching-the-new-audience-billeder-024reaching-the-new-audience-billeder-025

Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror

tentacles1

“Jo flere øjne, du får indsamlet med din elastiske kastekrog, jo dybere bevæger du dig ind i professorens hjerne: Fra den første ego-level til de dybere lag præget af negative følelser og drifter som paranoia, skyld og grådighed”.

Det er muligheden for at skrive den slags sætninger, der gør det sjovt at være spilanmelder. Læs min anmeldelse af danske Flashbulb Games’ mobilspil Tentacles – Enter the Mind her:

Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror

tentacles-3

Mere end 100.000 spilfans fra hele verden kan få fingrene i nyt dansk spil denne uge

keyboard-sports-1
Der er to ganske usædvanlige ting ved det danske spilfirma Tribands nye spil Keyboard Sports – The Final Tribute:

1) Jo bedre du er til at spille computerspil, jo sværere vil nogle dele af spillet muligvis være for dig.

2) Du kan kun få fat i spillet i denne uge. Hvis ikke du rykker inden fredag ved midnat, må du vente til i 2017 med at spille det.

Jeg har skrevet en anmeldelse, hvor jeg uddyber: Keyboard Sports – The Final Tribute.

Fan af tv-serien Mr. Robot? Hold dig langt væk fra dette spil

mr-robot

Mr. Robot-mobilspil prøver at kreere en troværdig hackerstemning via sms’er på din mobiltelefon, men fejler totalt.

Den indlysende svaghed ved spillets set-up er, at man på ingen måde føler mig som en hacker, fordi man ikke sidder ved en ordentlig computer og et keyboard, men i stedet mest sms’er frem og tilbage med diverse HR-afdelinger (zzzzzz!), personer med kodeord og andre medsammensvorne hackertyper, der lige skal bruge noget ny info.

Det er nøjagtigt lige så kedeligt, som det lyder.

Og som I kan se eksemplificeret på mit screenshot til venstre, består spillet i høj grad af en hel masse overgearede sms’er, der skal postulere ‘intens stemning’ fra en masse irriterende typer, som man nødigt vil have rodende rundt i sin indbakke.

Kort sagt: Avoid.

Læs min anmeldelse her: Fan af tv-serien Mr. Robot? Hold dig langt væk fra dette spil.

 

 

 

På syret rumrejse med kulthitmagere

samorost-3-svejseren

Nogle gange kunne man godt have lyst til at flå mobilen og alle de andre digitale distraktioner ud af hænderne på os, så vi allesammen kunne komme i kontakt med vores sprudlende fantasi igen. Men så kommer der et spil forbi, der føles som at sidde og lege i en skovbund mellem syngende svampe, dirrende fimrehår og lysvæsener. Og så er alt tilgivet. Og ooooh, så er der lyden af en klarinet, der bare snor sig om hjertet. Og en kaktusmåne. Det har jeg skrevet om her:

På syret rumrejse med kulthitmagere

samorost-3-syngende-svampe

 

 

Hvis Tinder havde eksisteret i middelalderen

reigns-1I toppen af Apple Stores ”Hot This Week”-liste over apps og spil, der er populære netop nu, finder man det nye spil ”Reigns”. Og der er ikke noget at sige til, at det er blevet en populær app. Spillet anvender nemlig en teknik, der er blevet meget berømt (og berygtet) fra den populære dating-app Tinder, hvor man swiper til højre eller venstre, alt efter om man er interesseret i personen på billedet eller ej.

At swipe er blevet en slags sindbillede på overfladiskheden i den digitale verden, hvor man lynhurtigt kan sige ”ja” eller ”nej” til det væld af tilbud og muligheder, der maser sig ind i ens verden via skærmen. Det kræver blot en enkelt bevægelse med fingeren, så er det uattraktive tilbud forsvundet ud til venstre og erstattet af en ny mulighed.

Men swipe-teknikken har vist sig så intuitivt brugbar og populær, at den er blevet implementeret i mange andre apps, som intet har med dating at gøre – for eksempel shopping-appen Blynk eller den danske genbrugsbytte-app Resecond.

Jeg har dog endnu ikke set teknikken brugt så snedigt og gennemført i et spil før, som den bruges i ”Reigns”. Her møder swipe-teknikken anno 2016 nemlig middelalderen:

Læs min anmeldelse her: Sådan ville Tinder have set ud i middelalderen

Kosmisk mobilspil lader dig flyve som i en drøm

lands end 2

Land’s End! Det er ikke bare det vildeste naturområde ved havet i San Francisco – men også et formidabelt virtual reality-spil skabt af folkene bag det millionsælgende puzzlehit Monument Valley. Og jeg tøver ikke med at kalde Land’s End for en kosmisk oplevelse. KOSMISK. Jeg har faktisk aldrig prøvet et spil, som jeg i lige så høj grad havde lyst til at dele med andre øjeblikkeligt bagefter. Det er nemlig lidt som at have set en UFO. Man skal selv have været der. For billederne viser på ingen måde, hvor smuk en oplevelse det er.

Jeg har heller aldrig prøvet et spil, hvor det i samme grad føltes, som om styringen sad inde i min egen hjerne. Som om jeg havde fået telekinetiske evner. Det er noget af en bedrift af udviklerne, UsTwo Games.

Jeg har skrevet om det i Jyllands-Posten:

Anmeldelse af Land’s End: Magisk mobilspil lader dig flyve som i en drøm

Inside er et mareridtsagtigt mesterværk

inside looking up

“TOTALT MARERIDTSAGTIGT!” står der med store, ivrige bogstaver i de noter, jeg skrev den første aften, jeg spillede Inside. “ALT er fedt!” står der i noterne dagen efter. Og senere “Åh nej 😦” og “jeg var nødt til at skrue ned for lyden af de gøende hunde” og så: “whauw!!!”

Der var andre og betydeligt mere dystre billeder, jeg gerne ville ledsage min artikel med (jeg tog masser af måbende screenshots), men de ville egentlig være spoilers, så jeg vil nøjes med den mere diskrete samling billeder i min anmeldelse her, der gør sig umage med ikke at sige for meget, samt en meget varm, seksstjernet anbefaling: Endnu et gennemført, uforglemmeligt og meeeeeega-mørkt mesterværk fra Playdead.

Min anmeldelse er her: Nyt dansk spil er et mareridtsagtigt mesterværk