Christina Majcher
Spil- og tech-journalist. Musikkritiker. Fraktalmaler. Frygtløs i virtual reality.
Go’Morgen Danmark: Hvad er psytrance, og hvordan danser 6000 mennesker otte timer i træk?
Lørdag morgen den 1. oktober 2022 var jeg inviteret i Go’morgen Danmark på TV2 for at forklare, hvad det der psytrance er for noget.
Udover at få udfoldet genrens dybe hippie-rødder og det stærke fokus på at give sig selv helt hen til dansen, nåede jeg heldigvis også at afslutte med min helt store kæphest:
Det klassiske spørgsmål om, HVORDAN I ALVERDEN (?!) man danser otte timer i træk, kom naturligvis op, og mit svar er, at selvfølgelig kan man det!
Vores krop BURDE bevæge sig mange flere timer om dagen, end de fleste kommer i nærheden af.
Faktisk er det vildere, at så mange af os sidder stille otte timer i træk foran arbejdscomputeren hver dag. Og den der otte timer lange maraton-stillesidden er mere opslidende for kroppen (bare på en langsom og led måde).
Så nu er det hermed endelig fastslået på landsdækkende tv, at psytrance og ravekulturen som helhed, stik mod mange gældende fordomme, faktisk er en virkeligt sund hobby. My work is done.
Indslaget, som er ret sjovt på mange måder, kan ses på TV2 Play under titlen ‘6000 mennesker danser ti timer i træk’.
Musik på kanten
I fredags var jeg til midnatssvømning under Strøm Festivalen med SØS Gunver Ryberg og hendes trommemaskiner og distortionpedaler placeret under fem-metervippen – og laser-geometri fra Laserfabrikken i hele rummet. Det var et vidunderligt sansebombardement af en anden verden.
I dag kan I læse artiklen om, hvordan det var. Den er i Weekendavisen, på forsiden af kultursektionen. Og her, online: Musik på kanten.
“Der er noget både spændende og lidt ildevarslende over kombinationen af techno og vand: Hundredvis af meter kabler og ledninger plus følsomme elektroniske maskiner placeret i et rum med klorvand på klinkegulvet og en luftfugtighed på 85 procent. SØS får stød af en af sine maskiner, mens der gøres klar til lydprøven. Det er ikke første gang.”
Festen med jordforbindelsen
“DANSEN er i centrum, men festivalprogrammet er også tætpakket med foredrag om alt fra kraniosakral biodynamik til morgenyoga og lydhealing. I fælleskøkkenet Cooking Grove, i en skyggefuld lund fyldt med kulørte hænge- køjer, laves der mad på bål og i stenovne i en rytme, der bevæger sig gennem de seks chakraer i takt med festivalens stigende stemning. Dagens urtesuppe er lavet af morgenfrue- blomster plukket i festivalens egen grøntsags- og urtehave, The Seven Headed Garden, hvor der er daglige workshops og foredrag om permakultur, økologi og helbredende urter.”
Min artikel om den jordtilbedende festival Ozora i Ungarn er i Weekendavisen i dag.
Læs den her: Festen med jordforbindelsen
Strøm: Fra undergrund til overjordisk
Det var så den uge, hvor der blev spillet technoklassikere fra klokketårnene på Frederiksberg. Og ugen er stadig i gang.
Jeg har skrevet om Strøm Festivalen i Weekendavisen i dag, featuring festivalboss Frederik Birket-Smith, som altid ypperligt energisk. (Weekendavisen kan købes fra i dag, den 14. august, og en uge frem. Læs!).
Frederik beskriver bl.a. den elektroniske musikscene som en saftig steg, og ja: Min egen favorit-Strøm-luns i dag bliver på Københavns Universitet, hvor Steve Goodman aka Kode9 holder forelæsning om brugen af ekstrem lyd – i musik og som våben. I sidstnævnte tilfælde ekstremt ond og angst-høj lyd, vendt mod pirater og demonstrationer.
Jeg har cirka 100 jokes om dubstep, jeg kunne fyre af her, samt filosoferinger over, hvorfor jeg selv fx elsker jungletracks fyldt med pistolskud og sirener og advarselsskrig men har det VIRKELIG ANSTRENGT I ØRERNE med lyden af sløve kirkeorgler og auto-tune, men det kunne blive til tre helt nye artikler mindst, og dagen venter.
Jeg glæder mig til den forelæsning.
Her er et billede fra Cisternerne – stedet med koncerten, som indleder artiklen. Du kan læse min anmeldelse af Strømkoncerten i Cisternerne med Haxan Cloak forrige år her: “Det er mørkt, koldt, vådt og farligt”.
Strøm i Cisternerne – Flemming Bo Jensen
Populær subkultur: Fusion Festival
Jeg tog til Fusion-festivalen I Tyskland for første gang I 2007 – og har deltaget hvert år siden med uformindsket entusiasme. I mange år overvejede jeg ikke engang at skrive en artikel om den. Festivalen var for unik, for ‘hemmelig’.
Men som årene gik og festivalen blev ved med at vokse I popularitet, blev det klart for mig, at på et eller andet tidspunkt ville en eller anden journalist et eller andet sted skrive en artikel om Fusion. Og det var simpelthen bare nødt til at være mig.
Her er den.
Forskellen på IDM og EDM – kort fortalt
IDM er ikke verdens smukkeste genrebetegnelse, men betyder altså “Intelligent Dance Music”. Ikke at forveksle med det efterhånden betydeligt mere anvendte EDM – “Electronic Dance Music” – der primært beskriver den slags elektronisk stadionpop, som amerikanske teenagere er begyndt at hoppe op og ned til, mens dj’en på scenen kaster med håndtegn og lagkager.
Læs hele min ugentlige festguide på Gaffa.dk her.
Hvis du ikke skal på Fusion
Til alle de stakler/n00bs/af-omstændighederne-ramte væsener, der ikke skal til Fusion, Verdens Ubetinget Bedste Fest (yup, it is! – jeg har researchet omhyggeligt) lidt sydpå i denne weekend, er der faktisk nogle festligheder med stort potentiale i København i weekenden. Jeg har samlet en håndfuld. Bemærk for eksempel lige, at Benjamin spiller et jungle-sæt under Knippelsbro! Unmissable, siger jeg! Medmindre man altså er til Verdens Bedste Fest. / Såeh, ja. Jeg sender en tanke fra Lykkemaskinen i Lärz. Nyd det jungle-sæt der!
Mine anbefalinger på Gaffa: Her er weekendens bedste fester: Fra Søkoens venner til dagdrømmeri om natten på KB18.
Culture Box fylder 9. Tiden flyver. Techno-beatet fortsætter.
Spillestedet Culture Box’ betydning for den elektroniske musikscene i Danmark (og selvsamme musikscenes synlighed i udlandet) er enorm. Det er nu ni år siden, klubben slog dørene op i Kronprinsessegade for første gang, og der er sket virkelig meget i det københavnske klublandskab og for den elektroniske musiks udbredelse siden. Men midt i det hele (eller i hvert fald midt i den del af scenen, der primært orienterer sig mod den tyske technolyd, fra Köln til Berlin) har Culture Box holdt fast i sin egen stil og retning med en stædig og musikdedikeret kompromisløshed, der kun kan beskrives som sej. Dén sejhed kan man fejre denne weekend, hvor klubben fejrer sit jubilæum med fest både fredag og lørdag.
Læs mere om dén fejring (og hvad der ellers sker denne weekend) i min festliste på Gaffa.dk: Her er weekendens bedste fester.
“Fuldtidsmusiker, deltids-dandy” – og andre udsøgte fristelser
Du kan læse min artikel om den velklædte californiske musiker Daedelus, der beskriver sig selv som “fuldtidsmusiker, deltids-dandy” og altid optræder i aristokratiske jakker med guldbrokade, tophat og andre skarptskårne beklædningsdele, her på gaffa.dk.
“Hvis du stadig er i tvivl, om du skal bruge aftenen inde eller ude, kan du jo tage Oscar Wilde med på råd. Som han skriver i sit mesterværk, romanen “Dorian Grays billede”, om hvad der sker, når man bliver ældre, hvis ikke man passer på: “Vores lemmer bliver svagere, vores sanser rådner. Vi degenererer til hæslige marionetdukker, plaget af mindet om de passioner, som skræmte os, og de udsøgte fristelser, vi ikke havde modet til at give efter for.” Kort sagt: Stay young. Stay foolish. Tag i byen og hør Daedelus.”
“Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte”
“Jeg har engang stået i kø tre stive timer for at høre drum’n’bass-legenden Andy C spille på en natklub i London. Indrømmet: Havde jeg vidst, at køen ville tage så urimeligt lang tid, er det bestemt ikke sikkert, at jeg var blevet stående. Men pointen er, at da jeg først kom ind på dansegulvet, var det lige meget. De tre timer var glemt. Det var det hele værd.“
Jeg interviewer Andy C på AOK.dk som optakt til hans gig i Pumpehuset: Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte
Dansk reggaes hitliste-sejr: Robin Hood i reggaeskoven
»Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når folk har en negativ holdning til Christiania uden at have været der. Det svarer til at hoppe tilbage i børnehaven og sige, at man ikke kan lide avocado, fordi den ser lidt underlig ud udefra. Danmark ville ikke være det samme land, hvis vi ikke havde Christiania«, siger Wafande.
Interview med Wafande om teaterforestillingen Robin in the Hood, på AOK: Robin Hood i reggae-skoven.
»Hvis jeg nu fik min vilje, og hele samfundet blev omdannet til én stor peace, love and harmony-lejr med reggae over det hele, så ville der stensikkert sidde en eller anden og tænke »aij, det her gider jeg ikke!« Der vil altid være nogen, der bliver træt af samfundet, som det er, og får lyst til at rykke ud i skoven.«
“Vi er de nye rockstjerner”
Interview med Morten Breum til AOK: Vi er de nye rockstjerner
»Jeg har virkeligt høje forventninger til mig selv, så jeg står ikke på en scene og er fuld eller uudhvilet,« siger han. »Jeg har aldrig taget hårde stoffer. Jeg drikker engang imellem. Og det er det. Det er ikke specielt spændende. Jeg har det rimeligt afslappet med at ryge joints og har røget et par stykker i mit liv, men det er lang tid siden nu, for jeg vil fokusere fuldt på mit arbejde.«
Den vildeste action synes faktisk at foregå på hans hud. Han har fået omtrent ti nye tatoveringer, siden han flyttede til Los Angeles. Deriblandt en indianer på ryggen, som slutter sig til vældet af engle, blomster og sirlige skråskriftcitater om at være gode mod hinanden.
Christina Majcher 