Kan virtual reality forvandle kødspisere til vegetarer?

Jeg var til VR-gourmetmiddag forleden med alle sanser på vid gab og har skrevet om det i Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.

I det daglige kan vi godt fortrænge, at et væsen skal dø, hver gang vi sætter tænderne i noget kød. Men hvad nu, hvis vi tvinges til at se på processen fra dyrets synsvinkel? Hvad nu, hvis vi hives med hele vejen gennem slagtningen?

Jeg fik lov til at tygge grundigt på problematikken til Johan Knattrup Jensens performancemiddag Martyr, som kombinerer virtual reality-teknologien med en bloddryppende lækker femretters middag kreeret af Frederik Bille Brahe. Min artikel er i dagens friske udgave af Weekendavisen: “Den aften fik vi Anders til aftensmad”.

Hvis vi vil spise anden, må vi også prøve at være anden.

Martyr kan gennemleves frem til den 21. november på Kunsthal Charlottenborg.

Forrygende VR-spil sender fremtiden ind i din stue

beatsaber screenshot2.jpg

Hvis jeg selv kunne vælge musikken, ville det her spil være det SJOVESTE NOGENSINDE. Det kan man desværre ikke, og det koster en stjerne. Men altså!

Forestil dig, at du spiller Fruit Ninja med to lyssværd fra Star Wars – i virtual reality – i takt til musikken à la Guitar Hero. PRAGTFULD IDÈ! Sådan er Beat Saber, og det er nøjagtigt lige så sjovt, som det lyder.

Musikken brokker jeg mig over i anmeldelsen. Resten er ren begejstring:

https://jyllands-posten.dk/livsstil/forbrug/ECE11227767/forrygende-vrspil-sender-fremtiden-ind-i-din-stue/

beatsaber screenshot1.png

VR i Tivoli: En ny type hurlumhejhus

bring the spring.jpg

En ny type forlystelse slutter sig til Tivolis rutsjebaner og karruseller. Det er en virtual reality-oplevelse, der giver dig en forsmag på fremtidens underholdning.

“Bring the Spring er absolut et besøg værd, især hvis du godt kan lide at lege med ny teknologi, der sætter fremtidsfantasierne i gang. Virtual reality-oplevelser af denne eksperimenterende type er nemlig stadig lidt klodsede, og der går ikke mange år, før vi vil grine ad, hvor dårligt VR var dengang i 2019. Men det, vi kan opleve nu, er stadig forsmagen på en ny form for fremtidsunderholdning, hvor vi ikke længere sidder foran en skærm, men rykker helt ind i oplevelsen.”

Læs hele anmeldelsen her: Et nyt hurlumhejhus