Christina Majcher
Spil- og tech-journalist. Musikkritiker. Fraktalmaler. Frygtløs i virtual reality.
Musik på kanten
I fredags var jeg til midnatssvømning under Strøm Festivalen med SØS Gunver Ryberg og hendes trommemaskiner og distortionpedaler placeret under fem-metervippen – og laser-geometri fra Laserfabrikken i hele rummet. Det var et vidunderligt sansebombardement af en anden verden.
I dag kan I læse artiklen om, hvordan det var. Den er i Weekendavisen, på forsiden af kultursektionen. Og her, online: Musik på kanten.
“Der er noget både spændende og lidt ildevarslende over kombinationen af techno og vand: Hundredvis af meter kabler og ledninger plus følsomme elektroniske maskiner placeret i et rum med klorvand på klinkegulvet og en luftfugtighed på 85 procent. SØS får stød af en af sine maskiner, mens der gøres klar til lydprøven. Det er ikke første gang.”
Den kvindelige superhelt: Captain Marvel
WAINTERN – Marvel Studios’ CAPTAIN MARVEL Captain Marvel (Brie Larson) Photo: Film Frame ©Marvel Studios 2019
Fint i tråd med Kvindernes Kampdag har Marvels første film med en kvindelig superhelt i hovedrollen netop fået premiere.
Min anmeldelse af Captain Marvel, den stærkeste af alle Marvels superhelte, er i Weekendavisen i dag:
https://www.weekendavisen.dk/2019-10/faktisk/mennesket-bag-superhelten
Kunsten at spise insekter og tale med planter
“Det er lørdag på CLICK Festival og jeg har lige spist min første håndfuld insekter.”
Her er min reportage fra CLICK Festivalen på Kulturværftet i Helsingør 2017, fra side 40 til 43 i KulturKompas-magasinet.
Hvordan (og hvorfor) Thor blev en kvinde
I efteråret 2014 relancerede tegneseriegiganten Marvel deres superhelt Thor. Det er der ikke noget usædvanligt i. Mange af figurerne i Marvels tegneserieunivers er skabt helt tilbage i 60’erne, og både superhelte og -skurke opdateres med jævne mellemrum og får nye former og nye historier, der passer til tiden.
Denne relancering af Thor var dog særligt opsigtsvækkende. Marvel annoncerede, at når den nye tegneserie kom på gaden, ville superhelten Thor være en kvinde.
Måske er det en nordisk ting, når man lige tænker “huh…?” en ekstra gang. Sådan en slumrende viking, der lige rører på sig. Der er mange superhelte i Marvels univers, og mærkeligere ting er helt sikkert sket i et landskab, hvor folk får superkræfter af radioaktive insektbid og har grøn hud og kan rejse i tiden og den slags. Men selveste Thor alligevel? Hvordan? Hvorfor? Hvad med den gamle Thor? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor sælger den nye Thor bedre?
Jeg blev nysgerrig. Og der er heldigvis professorer, filosoffer og selverklærede supergeeks, der forsker i den her slags, så jeg fik interessante svar på det hele.
Du kan læse artiklen her: Hvorfor den nye Thor er en kvinde.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Virkeligheden er ikke altid nok
Min artikel fra GamesCom om virtual reality-gadgets er i Jyllands-Posten Indblik i dag. Her møder jeg monstret i et horrorspil – iført Oculus Rift og det snedige Virtualizer-apparatur. Yipeeee.
Du kan læse artiklen her, hvis du har adgang til jyllands-posten.dk:
Virkeligheden er ikke altid nok.
“I en anden verden: Teknologien i Virtual Reality er i hastig udvikling og bruges nu både til fobi-forskning, byplanlægning og hussalg. Indblik har været i nærkontakt med den nyeste VR-teknologi på verdens største spilmesse i Køln.”
Vis mig dit joystick
Hvad sender dig mest effektivt ind i spillets univers: det ergonomisk designede superjoystick med tyve knapper eller den helt usynlige teknologi? Tag med på en rejse gennem controllerens historie.
Læs mit essay om controllers gennem tiden i denne måneds Ekko. Artiklen findes i det trykte magasin – oversigten finder du her.
Et uddrag:
“Fremtiden landede for første gang på stuegulvet en jul midt i 80’erne – lige foran mine brødre og mig, da vi fik vores første computer: den legendariske Commodore 64.
Vores første spil var noget med at skyde skibe fra en ubåd, og vi måbede fortryllet over dette grafiske vidunder, selvom det givetvis kun havde fem farver og pixels så store som mælkekartoner.
…Lige efter de to paddle controllers fulgte vores første joystick: en lille, firkantet og komplet anatomisk ukorrekt sag med en orange skydeknap. Det lille Slik Stik (ja, det hed det) overlevede mirakuløst titusind gennemspilninger af atletik-spillet Summer Games, hvor vi gennemsmadrede vores arme med stafetløb: Jo hurtigere man vrikkede joystikkets styrepind frem og tilbage, jo hurtigere løb man. Sved på panden!
Siden kom der ergonomisk designede monstrummer med autofire, ekstraknapper, håndtag formet efter fingrene og skridsikre sugekopper. De interesserede mig ikke. For mig var det lille Slik Stik den eneste rigtige portal ind i spilverdenen.”
“Sandalmider!” Hvorfor bander Haddock forkert i Tintinfilm?
“Der er jo ingen, der bliver fornærmede, hvis man kalder dem ”ektoplasma”, men det bliver de, hvis man kalder dem ”flommefede cykeltyv”.”
Jeg har interviewet den mangeårige Tintinoversætter Jørgen Sonnergaard på b.dk: Haddock bander forkert i Tintinfilm.
Christina Majcher 