“Det er lørdag på CLICK Festival og jeg har lige spist min første håndfuld insekter.”
Her er min reportage fra CLICK Festivalen på Kulturværftet i Helsingør 2017, fra side 40 til 43 i KulturKompas-magasinet.
“Jeg hører den klamme lyd af et kæmpeinsekt, der kratter sig vej hen over gulvet og ind under toiletdøren. Insektet rasler forbi mig og kribler op ad metalrøret bag min ryg. Så spreder det vingerne og borer sig ind i mit hoved med en svuppende lyd. FØJ!”
Jeg har været til en 50 minutter lang teaterforestilling for én person på Teater Republique. Det foregik på et komplet mørklagt toilet i foyeren.
Læs min reportage fra lydfortællingen her: Psst!… om Vrede.
“Det bliver kun værre, da mine fobier for forvoksede insekter og store edderkopper vækkes til live i mørket. Lydfortællingen skubber mig ned gennem amygdala og hippocampus , gennem lag af skuffelser, fortrængninger og ubehagelige overraskelser, helt ned til de dybeste lag af underbevidstheden, hvor vreden næres af alt det, vi har fortrængt. Hernede i mørket forvandles fortællingen til et hallucinatorisk sammensurium. Hver eneste lyd er ildevarslende og ækelt overbevisende.”
»Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når folk har en negativ holdning til Christiania uden at have været der. Det svarer til at hoppe tilbage i børnehaven og sige, at man ikke kan lide avocado, fordi den ser lidt underlig ud udefra. Danmark ville ikke være det samme land, hvis vi ikke havde Christiania«, siger Wafande.
Interview med Wafande om teaterforestillingen Robin in the Hood, på AOK: Robin Hood i reggae-skoven.
»Hvis jeg nu fik min vilje, og hele samfundet blev omdannet til én stor peace, love and harmony-lejr med reggae over det hele, så ville der stensikkert sidde en eller anden og tænke »aij, det her gider jeg ikke!« Der vil altid være nogen, der bliver træt af samfundet, som det er, og får lyst til at rykke ud i skoven.«
Artikel om Steen Koerner og Yo Akim Hjejles electric boogie-version af Columbines Karneval i Tivoli til AOK: Gud ja, Pjerrot mangler hovedet.
Når forestillingen skal bevæge sig gennem haven, bliver publikum ført afsted af en gigantisk ghettoblaster og en hær af pangfarvede graffitipile – og i den store, fyrværkeriglitrende finale på Plænen er karrusellen Nautilus vakt til live som en kolossal blæksprutte, der besejres af Harlekin, mens kærligheden svulmer på scenen til tonerne af glad dancehall med vokal af Anisette.