Var du vild med Pokémon Go? Nyt dansk spil er 10.000 gange bedre

streetcars-top

En varm anbefaling (og en mild advarsel): Her er min spritnye anmeldelse af det danske spil Streetcarsgame – en forrygende mobil-besættelse.

Læs den fem-stjernede anmeldelse her: Var du vild med Pokémon Go? Nyt dansk spil er 10.000 gange bedre.

Anmeldelsen nåede op som den fjerde-mest læste artikel på jp.dk, inden den stille og roligt faldt nedad igen, udkonkurreret af en Wozniacki-artikel, noget om et mærkeligt dødsfald og en artikel om privatskoler.

PS: Hvis du var en af dem, der var 1) glad for de der bilkort fra 80erne, hvor man konkurrerede på topfart og cylindre og 2) en af dem, der blev ved med at spille Pokémon Go, selv efter dit barn stoppede, så bør du måske overveje at holde dig fra StreetCars. Du holder aldrig op med at spille det igen.

streetcars-top

 

Hvorfor er millioner af børn og unge vilde med at spille Fortnite?

børn e rhurtigere.jpg

Fortnite! Hvad går det ud på? Hvorfor er millioner af børn og unge vilde med at spille det? Jeg har spillet Fortnite med en 12-årig, så nu kan du få alle svarene på alt det, du har undret dig over, når du har overhørt samtaler om headshots, fordelene ved Tilted Towers og gliders, der larmer sygt meget. Læs Weekendavisen i dag. Og husk: Faktisk-sektionen kan stadig kun læses på papir.

Counter-Strike på topplan: “Sociale kompetencer er vigtige”

CounterStrike Stavn cut.png

“Mange af de forældre, der tænker ‘kom nu ud i solen og få nogle venner’, når deres barn sidder og spiller Counter-Strike, tror jo, at vi sidder helt alene og spiller. Men man lærer en masse personer at kende undervejs. Counter-Strike ligger helt oppe i toppen af listen over sportsgrene, hvor sociale kompetencer er vigtige”.

Forleden var jeg i Espergærde for at interviewe Martin “Stavn” Lund, som vandt DM i Counter-Strike som 15-årig med sit hold Fragsters. Hans ambition er ikke bare at blive professionel, men at blive verdens bedste Counter-Strikespiller.

Artiklen er i Weekendavisen, ude nu.

Nyt dansk spil gemmer på charmerende hemmelighed fra dansk filmhistorie

forgotton.png

Jeg har anmeldt det nye danske spil Forgotton Anne, som er inspireret af japanske anime-film som Chihiro og Heksene og Det Levende Slot – og giver en god forklaring på, hvor alle vores glemte sokker og forsvundne halstørklæder forsvinder hen.

Anmeldelsen er ude nu; find den i Weekendavisen fra i dag og en uge frem.

forgotton anne CUTTET.jpg

Forrygende mesterværk: Her er det ultimative virtual reality-spil til din PlayStation

moss hovedbillede
“At spille Moss var flere gange som at sidde og spille computerspil for allerførste gang som et lille barn i 80erne. En ny verden har endnu en gang åbnet sig, og den bliver sjov at dele med andre. Seks imponerede stjerner herfra, og massiv respekt til Polyarc.”

Det ovenstående er et lille udpluk fra min anmeldelse af PS VR-spillet Moss. Hele anmeldelsen kan læses her: Forrygende mesterværk: Her er det ultimate virtual reality-spil til din PlayStation.

Jeg prøvede at spille Moss for første gang til GamesCom-konferencen i Køln i august 2017, og det var uden sammenligning den bedste oplevelse på hele konferencen. Så jeg har glædet mig til udgivelsen lige siden.

Enhver, der stadig kan huske alle de barndomsfantasier man havde om, at ens yndlingstøjdyr pludselig blev levende, vil blive ramt helt ind i sjælen af at spille Moss. Den lille mus Quill er fuldstændigt fabelagtigt animeret, fra hvert lille hop og rullefald til den måde, hun balancerer forsigtigt hen over en mosbeklædt tagryg på, og hun burde helt uden konkurrence vinde prisen som Årets Bedste Spilfigur 2018, hvis en sådan uddeles.

Når man inde i spillet bøjer sit hoved ned mod den lille mus, reagerer hun ved at stille sig på tæer og vinke ivrigt op mod en med sine fire små, bløde musefingre. Det er så nuttet, at det blævrer i hjertet.

moss quill og væsen.jpg

Prøv noget helt nyt: Her er et computerspil, der giver nye perspektiver på matematik, magi og Mellemøsten

engare header

Min anmeldelse af Engare er ude!

Dette smukke computerspil skabt af den 24-årige iranske spiludvikler Mahdi Bahrami er både et puzzle-spil, et tegneredskab og en matematisk rejse ind i geometriens og logikkens verden.

Det er inspireret af islamisk kunst og arkitektur, og musikken i spillet er helt awesome.

Min anmeldelse kan læses her: Prøv noget helt nyt: Genialt computerspil fra Iran viser nye sider af Mellemøsten og matematik

engare 2

engare 1.png

Perfekt til vinterferien: Tre festlige og sociale spil til din PlayStation

knowledge is power MAINHer er tre gode spil, der på hver deres måde kan samle familien og venneflokken om spilkonsollen – på en helt ny måde.

Jeg anmelder Knowledge is Power, Hidden Agenda og Keep Talking and Nobody Explodes og giver henholdvis 4, 3 og 5 stjerner:

Anmeldelse: 3 festlige og sociale spil til din PlayStation

knowledge is power medusa.jpg

5 ting jeg lærte af at spille DOOM i VR

doom vfr 2.png
“Jeg har spillet en del spil med VR-headset på hovedet hjemme i stuen efterhånden, og jeg er endnu ikke snublet over noget og har heller ikke væltet hverken møbler eller vaser. Men jeg har fået to mærkbare gok i hovedet med DOOM i maskinen.”

Jeg har testet volds-klassikeren DOOM i virtual reality. Og fået en HTC Vive til at fungere hjemme i stuen helt uden brug af boremaskine. Læs artiklen her: 5 ting jeg lærte af at spille DOOM i VR.

doom vfr 1.png

 

Mine anbefalinger: Her er årets bedste mobilspil 2017

gorogoa

Her er noget både smukt og fornuftigt at foretage sig med sin mobiltelefon, når/hvis I kan løsrive jer fra julerierne: Nu kan man endelig spille Katamari (!!!) på sin smartphone. Sjoveste og mest kosmiske rullespil NOGENSINDE. Og superdystre Inside fra Playdead. Mest prisvindende danske spil ever! Og fænomenale, håndtegnede Gorogoa. Smukkere og mere fraktal-trippet end tre sæt tarotkort og en nytårsfest på en strand i Goa tilsammen. A-n-b-e-f-a-l-e-t!

Læs min artikel her: Her er årets bedste mobilspil 2017

hounds

Hvad læser Christina Majcher, når hun ikke skriver?

Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer som en krystalkugle. Det har jeg skrevet om i Weekendavisen:

scenario wa

Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer ligesom en krystalkugle. Når en ny teknologi eller tænkemåde er på vej ind i vores verden, rammer den spilbranchen først – adskillige år før den siver ud i resten af samfundet.

Jeg er vældigt glad for disse kik ud i fremtiden og læser derfor også jævnligt spil- og teknologi-magasiner såsom WIRED og EDGE, der naturligvis skrev om eksempelvis virtual reality og kunstig intelligens længe før begge fænomener ramte mainstream-medierne. Men magasiner som disse er også vældigt fokuserede på produkter, gadgets og fankultur. Nogle gange vil jeg have et rent skud fremtid, æstetisk serveret og med tankevækkende tråde trukket frem og tilbage gennem historien.

Det får jeg af Scenario Magazine, som udgives af det danske Institut for Fremtidsforskning seks gange om året på både dansk og engelsk. Scenario er et smukt magasin trykt på lækkert, tykt papir og står på de samme hylder som de æstetik-bevidste trend-magasiner, man finder i de mest velforsynede bladkiosker. Jeg kan stå i timer foran sådan en magasinvæg og fortabe mig i en hypnotisk tilstand af papirfryd. Når jeg så har vristet mig fri fra gennembladringerne af de overdådige fotoserier i halvandet kilo tunge trend-magasiner, der koster det samme som en bog, er det Scenario, jeg køber med hjem. Jeg er nemlig vild med magasinets skarpe fokus:

Scenario handler KUN om fremtiden. Hvordan vi forestiller os, den bliver, hvordan man i fortiden forestillede sig, den ville blive, og hvordan nye teknologier og trends lige nu tyder på at ville forme og ændre den. Det sker i en god blanding af forskningsformidling, filosofiske essays, nørderi og underholdning: Fra artikler om drømmemanipulation via virtual reality til fjorten sider lange fotoreportager fra amerikanske wrestling-shows, der udfolder problematikkerne ved det postfaktuelle samfund og både giver plads til citater fra Roland Barthes og Baudrillard.

Blandt de tilbagevendende indslag i magasinet er en helside med fokus på populære opfindelser, som blev til ved et tilfælde (f.eks. mikrobølgeovnen og post-it-sedlen) og magasinets sidste opslag, der altid er dedikeret til ideer, som ikke slog igennem – fra radiohatte til atomkraftdrevne tog. Sidstnævnte eksemplificerer en gennemgående tematik i magasinet: Hvor uforudsigeligt tingene ofte udvikler sig, og hvor jævnligt man derfor tager fejl, når man prøver at forudsige årtierne forude.

Mit absolutte yndlingsopslag i magasinet har sin faste plads på de to sider lige efter lederen. Med et verdenskort som grafisk baggrund sættes her spot på en håndfuld aktuelle adfærdsmønstre og påhit indsamlet fra hele kloden, og her har jeg gang på gang læst fantasi-boostende historier om fænomener, jeg aldrig har hørt om andre steder, fra virkeligt mærkelige trends i koreanske plasticoperationer til pindsvinecafeer i Tokyo og londonske motions-centre, der tilbyder søvnfitness-hold til udmattede, powernap-trængende forældre.

Det er ikke alt, jeg elsker ved Scenario Magazine. Nogle gange bliver den afdæmpede, minimalistiske æstetik næsten for bevidst kikset eller bare for tør efter min smag. Hvorfor for eksempel lade en fritlagt kontorstol med tunge hjul være den eneste illustration til et opslag om esport?

Netop computerspil er faktisk et af de områder, hvor Scenario ikke synes at følge helt med, men i langt de fleste tilfælde er Scenario årevis forud i forhold til andre magasiner, herligt belæst i science fiction-litteraturen og fyldt med tankevækkende og fantasibefordrende indhold.

Og for en papirelskende magasin-fan som mig har Scenario en ekstra, fremtidssikret bonuskvalitet: Det er 100 procent bæredygtigt produceret, helt uden gift i hverken trykfarve eller papir. Man vil altså kunne makulere magasinet til konfetti og spise det, som det stolt påpeges i lederen i Scenario 1:2017. Velbekomme og velkommen til fremtiden.

11.000 har købt billet til gigantisk esport-event i København i weekenden

astralis 2
Seks af verdens bedste CounterStrike-hold spiller mod hinanden i Royal Arena i København på lørdag. 11.000 har købt billet til eventen, og to danske hold er med i turneringen: Astralis og NORTH.

Blast Pro Series er en ny turneringsform skabt af danske Rfrsh Entertainment, som får verdenspremiere i København og som i løbet af 2018 skal afholdes i en håndfuld øvrige storbyer rundt omkring i verden. Repræsentanter fra 12 interesserede værts-byer er på visit i Royal Arena i weekenden for at se nærmere på formatet, bl.a. Guangzhou, Istanbul, Barcelona og Pittsburgh.

Læs min artikel her: Gigantisk esport-event samler mere end 10.000 tilskuere i København i weekenden

astralis 1

Computerspil brugt som historieundervisning: Et interaktivt open world-museum

assassin's creed originsDet har længe været Ubisofts drøm at deres Assassin’s Creed-spil ville kunne bruges i historie-undervisning, og nu har de lige taget et godt skridt nærmere:

I det nye Assassin’s Creed Origins bliver der efter nytår tilføjet en gratis “Discovery Tour”-add-on, hvor alle kampe og missioner og fjernet, så man frit kan udforske oldtidens Egypten uden at snuble over en +18-rating-konflikt. Der er også indlagt audio-tours i forskellige områder. Jeg fik et smugkig sidste måned og har skrevet artikel om det.

Tjek også deres forsknings-projekt (i samarbejde med Google) om hieroglyffer og machine-learning, som jeg nævner sidst i artiklen:

Hallucinationer, hemmeligheder og snigmord ved pyramiderne

assassin's creed library.jpg