Christina Majcher
Spil- og tech-journalist. Musikkritiker. Fraktalmaler. Frygtløs i virtual reality.
Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror
“Jo flere øjne, du får indsamlet med din elastiske kastekrog, jo dybere bevæger du dig ind i professorens hjerne: Fra den første ego-level til de dybere lag præget af negative følelser og drifter som paranoia, skyld og grådighed”.
Det er muligheden for at skrive den slags sætninger, der gør det sjovt at være spilanmelder. Læs min anmeldelse af danske Flashbulb Games’ mobilspil Tentacles – Enter the Mind her:
Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror
Mere end 100.000 spilfans fra hele verden kan få fingrene i nyt dansk spil denne uge
Der er to ganske usædvanlige ting ved det danske spilfirma Tribands nye spil Keyboard Sports – The Final Tribute:
1) Jo bedre du er til at spille computerspil, jo sværere vil nogle dele af spillet muligvis være for dig.
2) Du kan kun få fat i spillet i denne uge. Hvis ikke du rykker inden fredag ved midnat, må du vente til i 2017 med at spille det.
Jeg har skrevet en anmeldelse, hvor jeg uddyber: Keyboard Sports – The Final Tribute.
Fan af tv-serien Mr. Robot? Hold dig langt væk fra dette spil
Mr. Robot-mobilspil prøver at kreere en troværdig hackerstemning via sms’er på din mobiltelefon, men fejler totalt.
Den indlysende svaghed ved spillets set-up er, at man på ingen måde føler mig som en hacker, fordi man ikke sidder ved en ordentlig computer og et keyboard, men i stedet mest sms’er frem og tilbage med diverse HR-afdelinger (zzzzzz!), personer med kodeord og andre medsammensvorne hackertyper, der lige skal bruge noget ny info.
Det er nøjagtigt lige så kedeligt, som det lyder.
Og som I kan se eksemplificeret på mit screenshot til venstre, består spillet i høj grad af en hel masse overgearede sms’er, der skal postulere ‘intens stemning’ fra en masse irriterende typer, som man nødigt vil have rodende rundt i sin indbakke.
Kort sagt: Avoid.
Læs min anmeldelse her: Fan af tv-serien Mr. Robot? Hold dig langt væk fra dette spil.
På syret rumrejse med kulthitmagere
Nogle gange kunne man godt have lyst til at flå mobilen og alle de andre digitale distraktioner ud af hænderne på os, så vi allesammen kunne komme i kontakt med vores sprudlende fantasi igen. Men så kommer der et spil forbi, der føles som at sidde og lege i en skovbund mellem syngende svampe, dirrende fimrehår og lysvæsener. Og så er alt tilgivet. Og ooooh, så er der lyden af en klarinet, der bare snor sig om hjertet. Og en kaktusmåne. Det har jeg skrevet om her:
På syret rumrejse med kulthitmagere
Hvis Tinder havde eksisteret i middelalderen
I toppen af Apple Stores ”Hot This Week”-liste over apps og spil, der er populære netop nu, finder man det nye spil ”Reigns”. Og der er ikke noget at sige til, at det er blevet en populær app. Spillet anvender nemlig en teknik, der er blevet meget berømt (og berygtet) fra den populære dating-app Tinder, hvor man swiper til højre eller venstre, alt efter om man er interesseret i personen på billedet eller ej.
At swipe er blevet en slags sindbillede på overfladiskheden i den digitale verden, hvor man lynhurtigt kan sige ”ja” eller ”nej” til det væld af tilbud og muligheder, der maser sig ind i ens verden via skærmen. Det kræver blot en enkelt bevægelse med fingeren, så er det uattraktive tilbud forsvundet ud til venstre og erstattet af en ny mulighed.
Men swipe-teknikken har vist sig så intuitivt brugbar og populær, at den er blevet implementeret i mange andre apps, som intet har med dating at gøre – for eksempel shopping-appen Blynk eller den danske genbrugsbytte-app Resecond.
Jeg har dog endnu ikke set teknikken brugt så snedigt og gennemført i et spil før, som den bruges i ”Reigns”. Her møder swipe-teknikken anno 2016 nemlig middelalderen:
Læs min anmeldelse her: Sådan ville Tinder have set ud i middelalderen
Kosmisk mobilspil lader dig flyve som i en drøm
Land’s End! Det er ikke bare det vildeste naturområde ved havet i San Francisco – men også et formidabelt virtual reality-spil skabt af folkene bag det millionsælgende puzzlehit Monument Valley. Og jeg tøver ikke med at kalde Land’s End for en kosmisk oplevelse. KOSMISK. Jeg har faktisk aldrig prøvet et spil, som jeg i lige så høj grad havde lyst til at dele med andre øjeblikkeligt bagefter. Det er nemlig lidt som at have set en UFO. Man skal selv have været der. For billederne viser på ingen måde, hvor smuk en oplevelse det er.
Jeg har heller aldrig prøvet et spil, hvor det i samme grad føltes, som om styringen sad inde i min egen hjerne. Som om jeg havde fået telekinetiske evner. Det er noget af en bedrift af udviklerne, UsTwo Games.
Jeg har skrevet om det i Jyllands-Posten:
Anmeldelse af Land’s End: Magisk mobilspil lader dig flyve som i en drøm
Inside er et mareridtsagtigt mesterværk
“TOTALT MARERIDTSAGTIGT!” står der med store, ivrige bogstaver i de noter, jeg skrev den første aften, jeg spillede Inside. “ALT er fedt!” står der i noterne dagen efter. Og senere “Åh nej 😦” og “jeg var nødt til at skrue ned for lyden af de gøende hunde” og så: “whauw!!!”
Der var andre og betydeligt mere dystre billeder, jeg gerne ville ledsage min artikel med (jeg tog masser af måbende screenshots), men de ville egentlig være spoilers, så jeg vil nøjes med den mere diskrete samling billeder i min anmeldelse her, der gør sig umage med ikke at sige for meget, samt en meget varm, seksstjernet anbefaling: Endnu et gennemført, uforglemmeligt og meeeeeega-mørkt mesterværk fra Playdead.
Min anmeldelse er her: Nyt dansk spil er et mareridtsagtigt mesterværk
Årets mest ventede spil er en episk udmattelsesrejse
Pludselig, da jeg er halvvejs igennem Uncharted 4, indser jeg, hvorfor jeg elsker Nathan Drake så meget. Ja, han er den lækreste spilfigur i verden, hvilket jeg har skrevet en del artikler om efterhånden, men det er ikke bare det.
Da tingene på et tidspunkt i vores eventyr tager en mørk og udmattet drejning, går det op for mig, hvor heftigt jeg holder af hans utrættelighed. Hvordan han bare helst skal kunne blive ved og ved og ved og ved med at hanke op i sig selv efter sytten opslidende nærdødsoplevelser i træk. Hvordan han pludselig repræsenterer noget i mig selv (og os alle sammen), som vist er meget sundt at give lidt slip på. Også selvom det giver adgang til vilde eventyr på de smukkeste steder på jordkloden.
Og således fik jeg mig et par spirituelle indsigter på vores actionpakkede og KOMPLET UDMATTENDE færd videre mod bjergtinden, guldskatten og de andre lysende løfter i det fjerne. De kunne ikke allesammen komme med i artiklen, men her er den:
Årets mest ventede spil er en episk udmattelsesrejse.
Det er i øvrigt med stor fornøjelse at jeg kan konstatere, at anmeldelsen af Uncharted 4 lå i toppen af Mest Læste-listen på jp.dk hele aftenen, over publikumsbaskere som som ‘Han var stor mand på Rigshospitalet – nu er han idømt fængselsstraf for tyveri’, ‘Mand gik bersærkergang i Nordsjælland’ og ‘Bilkaos venter ferieramte danskere’:
Go, spirituelle indsigter og gaming, go!
Bærbar virtual reality lader dig flyve ind i et Salvador Dali-maleri
Ja, fremtiden er landet. Nu kan du flyve ind i et Salvador Dali-maleri gennem din mobiltelefon. Yes, really.
For nogle uger siden fik jeg mulighed for at låne et Gear VR-headset inklusiv en Samsung Galaxy-telefon. Det er en noget mere grynet virtual reality-oplevelse end de dyre mastodonter Oculus og HTC Vive, men til gengæld er det TOTAAAALT OPTUR at 1) man kan hoppe ud og ind af virtual reality hjemme i sin egen stue og at 2) det er nemt at dele ud af oplevelsen, fordi den er let, bærbar og uden tunge computere og filtrede ledninger. Så jeg delte, delte og delte. Det er nemlig en herlig ting at se folk opleve VR for første gang. Jeg kan skrive og skrive og skrive løs om det, men det er først, når folk selv får headsettet på, at man kan se, hvordan det siger *pop* i deres hjerne. Her på billedet nedenfor er det VR-n00b Sune, der flyver gennem mesterværket Smash Hits kølige glaskorridorer for første gang.
Til sidst blev jeg dog lidt mere Gollum-agtig med headsettet. Jeg var nået til en heftig level i Smash Hit og havde hverken lyst til at dele eller aflevere. Meeen det gjorde jeg så. Og skrev. Her om de bedste gratis oplevelser. Tjek Salvador Dali-videoen: Gratis virtual reality hjemme i din egen stue
Sabeltigre og sightseeing i stenalderen
Far Cry Primal er en brutal og overraskende underholdende oplevelse, udfoldet i et forpustende smukt og saftigt univers, hvor synet af en solopgang ved søen, en flok forbivandrende mammutter eller blot vinden i det høje græs på en bjergskråning bliver siddende for det indre blik længe efter.
Der er mange store spiludgivelser i år, men Far Cry Primal vil uden tvivl ende på min liste over den håndfuld, der har gjort mest indtryk.
Læs min anmeldelse her: Smuk og brutal stenalder-action
Brandvarm anbefaling: Et computerspil, man har lyst til at gå tur i
Jeg har tilbragt nogle uger alene i den vilde natur i Wyoming. Eller okay, alene var jeg faktisk ikke, men det er en længere historie. Lad os kalde det isoleret: Der var ingen mobil. Udover nogle meget mindeværdige solnedgange og walkie talkie-øjeblikke er jeg også endt med at være RET SKRAP til det med kort, kompas og rappelling.
Mobilrelateret bonusinfo: Teksten om oplevelsen formåede at være mere læst end nyheden om Samsung Galaxy S7-releasen. Ihvertfald lige et par timer.
Du kan læse anmeldelsen her: Brandvarm anbefaling af ensom tur i ødemarken.
Generation Skærmzombie: Skal vi gå i panik?
Det siger sig selv, at det næppe er godt for børns motoriske udvikling at sidde krumbøjet over spil på smartphones og tablets i flere timer om dagen.
Man kan derfor glæde sig over, at udviklingen af opfindsomme spil, der kombinerer den populære, digitale verden med fysisk bevægelse, er begyndt at pible frem.
Et spil af den type er det danske smartphonespil Space Agent, skabt af det københavnske firma Hybrid Play & Games.
Jeg har skrevet en anmeldelse af spillet (som spilles med en smartphone, et par høretelefoner og rimeligt god plads) samt noget om den opsigtsvækkende undersøgelse fra foråret 2015 (foretaget af Børnerådet), der viste, at børnehavebørn i 4-6-årsalderen hellere ville sidde med en iPad end lege med andre børn.
Åh gisp, betyder det, at den nye børnehavegeneration er skærmzombier? Skal vi gå i panik? Læs svaret her: Sådan får du ungerne op af sofaen i vinterferien.
Christina Majcher 