Nogle gange kunne man godt have lyst til at flå mobilen og alle de andre digitale distraktioner ud af hænderne på os, så vi allesammen kunne komme i kontakt med vores sprudlende fantasi igen. Men så kommer der et spil forbi, der føles som at sidde og lege i en skovbund mellem syngende svampe, dirrende fimrehår og lysvæsener. Og så er alt tilgivet. Og ooooh, så er der lyden af en klarinet, der bare snor sig om hjertet. Og en kaktusmåne. Det har jeg skrevet om her:

På syret rumrejse med kulthitmagere