Årets mest ventede spil er en episk udmattelsesrejse
Pludselig, da jeg er halvvejs igennem Uncharted 4, indser jeg, hvorfor jeg elsker Nathan Drake så meget. Ja, han er den lækreste spilfigur i verden, hvilket jeg har skrevet en del artikler om efterhånden, men det er ikke bare det.
Da tingene på et tidspunkt i vores eventyr tager en mørk og udmattet drejning, går det op for mig, hvor heftigt jeg holder af hans utrættelighed. Hvordan han bare helst skal kunne blive ved og ved og ved og ved med at hanke op i sig selv efter sytten opslidende nærdødsoplevelser i træk. Hvordan han pludselig repræsenterer noget i mig selv (og os alle sammen), som vist er meget sundt at give lidt slip på. Også selvom det giver adgang til vilde eventyr på de smukkeste steder på jordkloden.
Og således fik jeg mig et par spirituelle indsigter på vores actionpakkede og KOMPLET UDMATTENDE færd videre mod bjergtinden, guldskatten og de andre lysende løfter i det fjerne. De kunne ikke allesammen komme med i artiklen, men her er den:
Årets mest ventede spil er en episk udmattelsesrejse.
Det er i øvrigt med stor fornøjelse at jeg kan konstatere, at anmeldelsen af Uncharted 4 lå i toppen af Mest Læste-listen på jp.dk hele aftenen, over publikumsbaskere som som ‘Han var stor mand på Rigshospitalet – nu er han idømt fængselsstraf for tyveri’, ‘Mand gik bersærkergang i Nordsjælland’ og ‘Bilkaos venter ferieramte danskere’:
Go, spirituelle indsigter og gaming, go!
Christina Majcher 