Dansk mobilspil er det mest downloadede i verden

subway-surfers-hackDet mest downloadede mobilspil på verdensplan i det forgangne år er fra Danmark.

Det viser spritnye tal, der netop er offentliggjort af det San Francisco-baserede firma App Annie, som indsamler data om hele app-industrien og netop har udgivet deres “2015-Retrospective”-rapport.

Min artikel om førstepladsen på jp.dk her: Dansk milliardsucces indtager fornem førsteplads.

Økse i ansigtet: Dansk verdenssuces har fået en herlig fortsættelse

MIB-axeinface21

I 2011 vandt det lille mobilspil “Axe in Face” prisen som årets bedste nordiske mobilspil. Spillet blev kreeret af den dengang 25-årige Glen Würtz Christiansen og blev en verdenssucces med flere tusind downloads om dagen. Nu er fortsættelsen klar, og hvorfor ændre på en fremragende titel? Spillet hedder, forståeligt nok, Axe in Face 2.

Og det er sjovt, charmerende og burde blive lige så stort et hit som sin forgænger. Læs min anmeldelse på Jyllands-Posten her:

Dansk verdenssucces har fået en herlig fortsættelse.

Årets mest hypede spil er gigantisk stort

Fallout4_Trailer_StadiumFallout 4 er uden konkurrence det mest hypede spil i 2015.

Op til udgivelsesdatoen i november modtog jeg mere end 30 pressemeddelelser, der kun handlede om Fallout 4. Det er helt usædvanligt mange.

Og mulighederne for, hvad du kan foretage dig i spillet, er overvældende. Før du ved af det, har du hældt et tocifret antal timer ind i dit nye, postapokalyptiske skrammelsamler-liv.

Læs min anmeldelse på Jyllands-Posten her: Årets mest hypede spil er gigantisk stort.

Originalt spil får os til at løfte snuden fra mobilskærmen

progressto100aVores mobiltelefoner bliver ofte anklaget for at få os til at se verdensfjerne og indelukkede ud, opslugt som vi er af den lysende skærm.

Men mobilspillet Progress to 100 gør det præcis modsatte. Og det er et af de meget få spil, hvor det er lige så sjovt at se på andre, der spiller det, som det er at spille det selv.

Læs min anmeldelse af det usædvanlige (og i øvrigt danske) spil her: Originalt spil får os til at løfte snuden fra mobilskærmen.

progressto100b

Alene i verdens skumleste forlystelsespark

the-park-1.jpg-1

Man har karrussellerne helt for sig selv i horrorspillet The Park. Eller har man?

Læs min anmeldelse på jp.dk: Døden venter i verdens skumleste forlystelsespark

“Forladte forlystelsesparker fyldt med tomme karruseller, forfaldne tombola-boder og stivnede klovnegrin er skumle helt af sig selv, så at vandre alene ind i et lukket tivoli om aftenen er selvsagt uhyggeligt allerede på forhånd.

Og uhyggen intensiveres, efterhånden som det viser sig, at Atlantic Island Park gemmer på nogle vældigt skumle hemmeligheder, der afsløres, efterhånden som man trænger dybere ind i dens tusmørkefavn af tilgroede stisystemer og stivnede karruseller.”

Den lækreste spilfigur i verden

nathan drake

Jeg har, igen, skrevet en artikel om verdens lækreste computerspilsfigur. Og det bliver ikke sidste gang. Han er vitterligt mere charmerende, end en pixelleret figur burde kunne være. Seks stjerner til ham og de symfonisk eskalerende actionsekvenser, han er centrum i.

Du kan læse hele anmeldelsen (på jp.dk/Jyllands-Posten) her: Tempofyldt, tredobbelt mesterværk

“Netop som man tror, at nu er tempoet peaket, nu kan det ikke blive mere presset, foldes der alligevel lige et ekstra hæsblæsende niveau ud, som katapulterer Drake videre ud i et nyt, forpustende ræs af vilde eksplosioner, paniske pletskud og nye sidste-sekunds-feberredninger.

Den slags eskaleringer er en stolt action-adventure-tradition i familie med eventyrfilm som Indiana Jones og James Bond, hvor vilde slagsmål selvfølgelig foregår på taget af et fragttog, der braser i høj hastighed gennem neongrøn jungle og mørke bjergtunneller i Nepal, samtidig med at man forfølges af en helikopter. Og så er sekvensen ikke engang tæt på at peake. Der er talrige næsten symfonisk velkomponerede sekvenser af den slags i Uncharted-serien, smukt sammensnoet, og det er forrygende underholdning.”

Det nye Pac-Man er mindst lige så sjovt som originalen

pacmanPac-Man er tilbage – på vores mobiltelefoner. Og det er mindst lige så sjovt som  originalen. Læs min anmeldelse af Pac-Man 256 her.

– Der kommer hurtigt berusende fart over feltet, og man bliver grebet af at slå sine egne rekorder. Det stolte øjeblik, hvor man første gang scorer over 10.000 points, sættes dog voldsomt i perspektiv, hvis man klikker sig ind på den internationale highscore-liste for at se, hvordan man klarer sig globalt.  Her har de 50 bedste ”Pac-Man 256”-spillere i verden i øjeblikket alle sammen scoret over 9 trillioner points. NI TRILLIONER! Om jeg begriber, hvordan de gør det. –

Husk din REM-søvn

Back-To-Bed-3I det nye, danske spil Back to Bed skal du hjælpe søvngængeren Bob gennem fantasifulde,
labyrintiske drømmelandskaber og tilbage i seng – uden at vække ham.

Bob har nogle helt bestemte, søvngængeragtige bevægelsesmønstre, og det er din opgave, som et hjælpsomt og fortravlet trippende hundevæsen, at placere forhindringer på strategisk udvalgte steder på “spillepladen”, så Bob dirigeres i den rigtige retning uden at skvatte ud over kanten af sin drøm med et overrasket hyl.

Back-to-Bed rød

I glimrende overensstemmelse med drømmetematikken har banerne deres egen Escher-lignende labyrint-logik med forvirrende trappeforløb og underfundig tyngdekraft, kombineret med en fin Magritte-lignende surrealisme i den visuelle stil (svævende bowlerhatte og gigantæbler), smeltende ure à la Dali og et par nik til David Lynch på lydsiden.

Back to Bed, som er fint og afslappende at spille ved sengetid, kan downloades for 23
kr. til iOS og Android.

Bonusinfo: 18 procent af verdens befolkning har tilbøjelighed til at gå i søvne, og de fleste
søvngængere har ingen erindring om søvngængeriet næste dag.

Og uforstyrret REM-søvn er vigtig! Blandt de mange teorier om funktionen af vores natlige drømme er nemlig, at de hjælper og understøtter vores hukommelse ved at samle og gentage dagens vigtigste indtryk.

En forkortet udgave af denne tekst blev oprindeligt trykt i Magasinet Psykologi oktober 2014.

Cloud Chamber er røget på Steam i dag

Cloud-Chamber-Poster

Fireworks! Det danskproducerede online-mysterium Cloud Chamber røg på Steam i dag.

Her er min anmeldelse fra Ekko sidste år: Fire stjerner til Cloud Chamber.

“Kan man fortælle en historie ved at kombinere de helt store kosmiske mysterier med mekanismerne fra Facebook? Det nye onlinemysterium Cloud Chamber gør forsøget, og resultatet er opslugende.”

Hvorfor er 10000000 så ekstremt vanedannende?

Der kunne skrives mange kloge ting om, hvorfor man som tænkende og ambitiøst menneske lader sig forføre af de kemiske belønnings-dopaminer, der sprøjter ud i hjernen, når man lader sig opsluge af et effektivt casual-spil på mobilen.

Her er et prima eksempel: Spillet 10000000.

Det er lige før, jeg burde advare dig om aldrig nogensinde at downloade denne lille sag til din smartphone. Eller også burde jeg bare anbefale det med armene blafrende begejstret i vejret. Det korte af det lange er: JEG KAN IKKE HOLDE OP MED AT SPILLE DET!

10000000

Titlen på spillet er 10000000 (ti millioner), og ideen er enkel, men tempoet er hektiskt: Man skal matche tre eller flere blokke af samme slags (ligesom i Candy Crush og lignende ultrapopulære tre-på-stribe-spil), mens ens lille helt spæner afsted i øverste del af skærmen. Han får konstant sin vej blokeret af forskellige monstre (fra ninjaer til drager) og genstande (låste døre og små skattekister med guld). Når man matcher en stribe sværd eller magiske stave, kan han angribe monstrene. Når man matcher tre eller flere nøgler, kan han åbne skattekisterne og dørene. Det gælder altså om at få tre (eller flere) ting på stribe i en strategisk rækkefølge, og dét bliver hurtigt en vildt hektisk affære.

Oveni hatten skal man så også matche rækker med træstammer og stenbunker for at kunne opgradere sine træningsrum hjemme i middelalder-bunkeren (eller fængselscellen eller hvor det nu er, den lille digitale fyr ligger og sover) og dermed kunne få sejere våben og stærkere rustning. Og det varer ikke længe, før det hele udvikler sig til noget af en besættelse.

Og besat er jeg. Jeg er faktisk fuldstændigt hypnotiseret og har, indtil videre, opnået den latterligt høje pointsum af 1390131 og bærer en række stolte titler, såsom “Master Questor”, “Speed Matcher” og nu – “Adventurer”. Jo jo. Moving up in the world.


Den menneskelige hjerne: en herlig tingest

I starten kunne jeg SLET ikke overskue at holde øje med både mine stressende matcherier af blokkene og den lille løbende pixel-helt, så min noget kaotiske strategi var bare at matche så meget, så vildt og så hurtigt som muligt, mens jeg tænkte, at det vel også var en ok måde at spille det på. Og nogle gange er det også en udmærket fremgangsmåde.

Men den menneskelige hjerne er jo en herlig og lærenem tingest, og pludselig begynder den så alligevel at ville lægge planer og udvikle lidt mere spidsfindige taktikker, og SVUP! – så var jeg fanget. I en perfekt og meget, meget vanedannende balance mellem besættende spil-flow og uafvendelige nederlag.

Grafikken er HELt oldschool og upoleret og minder på herlig vis om dengang, man sad og var helt opslugt af Aztec Challenge på Commodore 64eren i sen-80’erne. Og musikken, som LIMER sig fast til hjernen, er tæt på at være lige så fantastisk: Hør et af dungeon-tracksene her.

Så hvis du savner at falde i søvn med en insisterende 8-bit-melodi kørende i sødt 80er-retroloop i hjernen? Download 10000000.


Den søde digitale forførelse

Og hvorfor er det så, at man som tænkende og ambitiøst menneske lader sig forføre af de kemiske belønnings-endorfiner, der sprøjter ud i hjernen efter endnu et velgennemført to-minutters højpræstations-ræs?

Det er selvfølgelig fordi det føles, som om man udfører noget… ikke? Det er ihvertfald hvad hjernen regner med, at den gør. Ordner, strukturerer, præsterer, samler, bliver bedre. Oh, hvilken sødt forførende honningkrukke i det moderne arbejdsliv. Skal du lave en krævende præstation på jobbet på torsdag? Ligger specialet og venter? Hvad med den der artikel på 12.000 anslag, der var lidt svært at få struktureret? Aij, vent lige lidt. Bare fem minutter. Man tager da lige ét løb mere. Ét løb. Det er jo OGSÅ arbejde…!

(Og ja, i den forbindelse kan jeg også afsløre, at hvis det at spille computerspil rent faktisk ER en del af ens arbejde, er honningkrukken meget, meget, meget dyb.)

Alt det her kan man være fuldstændigt klar over, og stadig lade sig forføre. Det er jo en del af fryden ved det hele. Og det er fuldstændigt lige så logisk som det faktum, at det pludselig bliver mistænkeligt meget nemmere at gøre rent i bunden af køkkenskabene, når man egentlig burde lave momsregnskab eller få skrevet den der tale. Der er blevet ryddet op i mange kælderrum og taget mange opvaske som rene og skære overspringshandlinger.

Her er overspringshandlingen bare digital og et flygtigt minut-sus med en hektisk puls.

“Get 700.000 points”
Og hvor er det så, man spæner hen? Selvfølgelig mod tallet 10000000, der nærmer sig berusende. Tallet står lige under ens aktuelle pointstatus, ved siden af det suggestive ord “Freedom”. Og jeg er selvfølgelig begyndt at tænke over, hvad der mon sker, når jeg når helt derop om nok ikke så forfærdeligt længe. Har jeg så GENNEMFØRT det? Du godeste!

Lige nu har jeg opnået en rang af “Adventurer” og sidder netop i disse sekunder og overvejer, om jeg ikke lige skulle tage et par løb mere…De tre nye udfordringer, jeg har fået, virker selvfølgelig HELT umulige. Men det samme gjorde “Kill a monster in less than 5 seconds”, “Get two 6-matches in a row” og “Get 700.000 points”-udfordringerne også, før de pludselig lykkedes.

Hvis spillet pludselig og uventet forsvandt fra min telefon i dette sekund, ville jeg ikke tænke længe over det. Den følelsesmæssige indsats er for lille. Men så længe det ER på telefonen, lokker det som en supermagnet med sine nemme (og dog tilstrækkeligt svære) belønninger.

Så som jeg startede med at sige: JEG ER BESAT. Tag det, alt efter temperament, som en advarsel, eller som en meget, meget varm anbefaling.

Og nu: Tilbage til iPhonen.

Aldrig har det været sjovere at smadre glas på mobiltelefonen

Normalt skriger jeg ikke af min telefon. Virkelig. Men dét her spil får mig til at råbe af den lille lysende skærm i min hånd. Det er helt fantastisk godt. Spil det.

smash-hit-1024x640

Læs min anbefaling på Elektronista her: Nu skal du smadre glas på mobiltelefonen.

“Brager man til gengæld lige ind i en glasbarriere, som man ikke når at smadre (og dem kommer der flere og flere af, i stadigt mere avancerede former), mister man ti dyrebare kugler. Uh, det er lige så man mærker glaspladen dundre mod panden!! – og man syder af ærgrelse til lyden af spildte kugler, der triller bort over glatte stengulve.

Og lad os så høre noget David Bowie. Dét her ville være et passende soundtrack:

En rutchetur for hjernen

Anmeldelse af “The Sea Will Claim Everything” i Berlingske:

the sea willHvor skørt! Et computerspil, der ser ud som om det er tegnet med tusch! Ja, det er ret skørt. Men det er også virkelig herligt. “The Sea Will Claim Everything” sender dit hoved på en pangfarvet fantasi-tur af en anden verden.

Læs anmeldelsen her.