Jeg håber, at den person, der smed en kakaomælkskarton i min cykelkurv var en udmattet kørestolsbruger, der pludselig havde fået krampe i sin eneste arm. Jeg fejer hovedet fri for den skøre og ubrugelige harme. Jeg nægter at hvæse af folk på cykelstien. For det er altsammen bare mere affald, affald, affald.