Computerspil brugt som historieundervisning: Et interaktivt open world-museum
Det har længe været Ubisofts drøm, at deres Assassin’s Creed-spil ville kunne bruges i historie-undervisning, og nu har de lige taget et stort skridt nærmere:
I Assassin’s Creed: Origins er der nu tilføjet en ‘Discovery Tour’, hvor alle kampe og missioner og fjernet, så man frit kan udforske oldtidens Egypten uden at snuble over en +18-rating-konflikt. Der er også indlagt audio-tours i forskellige områder. Jeg fik et smugkig sidste måned og har skrevet artikel om det.
Tjek også deres forsknings-projekt (i samarbejde med Google) om hieroglyffer og machine-learning, som jeg nævner sidst i artiklen:
Hallucinationer, hemmeligheder og snigmord ved pyramiderne
Uddrag fra artiklen:
‘I Discovery Tour-udgaven af Assassin’s Creed Origins er muligheden for at snuble ind i fjender og slagsmål fjernet, og i stedet er noget nyt tilføjet: Indlagte, guidede tours, hvor lydspor aktiveres på bestemte steder i spillet, så man kan komme helt tæt på mumificerings-arbejdet, følge Kleopatras dagligdag eller gå rundt mellem pyramiderne, mens man hører historikernes fortællinger om, hvordan de blev bygget – og hvorfor. Der er tilføjet 12 guidede tours i spillet, som er skabt af egyptologer og specialister og varer 20 minutter hver.
”Vi vil gøre historien til alles legeplads. Et open world interaktivt museum”, siger Ashraf Ismail, der er instruktør på spillet.
Ubisoft har arbejdet på udviklingen af Assassin’s Creed Origins i fire år, og det er det hidtil største spil i serien. Man kan rejse rundt over hele Egypten, fra spillets største by Alexandria til oasen Faiyum, det frodige nil-delta og Giza-området med pyramiderne. Spillet er fyldt med ikoniske bygningsværker, såsom pyramiderne og templet for krokodilleguden Sobek i Faiyum, men også mere mystiske lokationer såsom glemte gravsteder og templer begravet under sand og vand.’