4DX: Film med følesans
Nu er 4D-filmen kommet til Danmark. Det betyder, at stolesæderne gynger og ryster, og skjulte dyser i biografmørket puster vand i hovedet på dig, når Lara Croft falder i havet eller er ude i stormvejr.
Ideen bag den sydkoreanske teknologi er, at det skal få én til at leve sig mere ind i filmen. Effekten er den modsatte (det svarer lidt til at have én til at stå og råbe ‘bøh’ ved siden af din stol, mens du ser gyserfilm), men derfor er det meget sjovt alligevel.
Jeg har skrevet artikel om fænomenet i Weekendavisen, som er ude nu.