Hurra for lossepladsen
Læs min klumme om Lossepladsvej og spændende kvarterer her: Hurra for lossepladsen.
“Det var en lun og lovende dag, der dirrede af næstensommer, og Lossepladsvej struttede af saftigt neongræs i grøften, duvende, hyldeblomstlignende buske og små andepar, der tog sig en fælleslur i vejsiden.
Der duftede af lilla syrener og fred, mens vejen sendte mig i bløde sving omkring Amager Fælled, og der var faktisk ikke meget lossepladsstemning over den overhovedet.
Det synes Lars Berg Dueholm (V) fra Teknik- og Miljøudvalget i Borgerrepræsentationen heller ikke, der er. »Det er nedværdigende at kalde en vej for Lossepladsvej«, udtalte han i maj til nærværende avis og fortsatte: »Det synes jeg faktisk ikke, man kan være bekendt«. Og pointerede, at Lossepladsvej fortjente et mere velduftende og nutidigt navn.
Nu synes jeg, at »nedværdigende« er et stort ord at bruge om et navn til en vej. Jeg tror faktisk, at Lossepladsvej ville lægge nakken tilbage og bryde ud i en stor, hjertelig latter, hvis den vidste, at voksne mennesker sad et sted og gik op i den slags.”
Der er altid plads til én til
Min klumme på AOK om at finde stederne med den sprøde, frugtbare festmagi, som hviler over de steder, der stadig er så nye og oprindelige, at de blomstrer med en spæd og småhemmelig energi, som det bare gælder om at nyde, mens den er der: Der er altid plads til en til.
“Det er en fin tommelfingerregel for den sultne bylivsentusiast. Hvis man vil finde de bedste små festlommer ude i byen, gælder det om at spotte dem, mens de stadig er lidt hemmelige, lige før hele resten af byen også opdager dem og kommer rendende og spolerer det hele.
Så rykker man tæt sammen som Tetris-brikker og smiler over at have fundet den. Maser sig ind i små rum og håber, at stemningen holder, og at man kan have den lidt for sig selv sammen med de andre fremmede mennesker, der også har fundet den, lidt endnu, inden det bliver opdaget og ødelagt, fordi der pludselig kommer for mange og kigger, og det bliver rastløst og bare-ikke-helt-det-samme-mere.“
Velkommen til Sweat Club
“Pyyyyh. I sadlen igen. I et langt øjeblik føler jeg mig så svimmel, at jeg bliver bange for at skvatte af cyklen i et udmattet slowmotion-fald til højre. Får fumlende fat i en af vandflaskerne, som hviler på styret, og tømmer den. Det hjælper.”
En reportage fra min første spinningtime nogensinde – på AOK: Velkommen til Sweat Club
Da festen røg gennem taget
Min klumme på AOK om Distortion-festivalens eksplosive vækst, og hvorfor vi elsker gadefester så meget: Da festen røg gennem taget.
“Jeg lavede engang et bybattle med en gut fra Hamborg. Vi skiftedes til at invitere hinanden på besøg i vores respektive hjemstavne, og så gjaldt det selvfølgelig om at bo det sejeste sted. Jeg kæmpede hårdest, for dengang syntes jeg lidt, at Hamborg førte på point.“
Gud ja, Pjerrot mangler hovedet
Artikel om Steen Koerner og Yo Akim Hjejles electric boogie-version af Columbines Karneval i Tivoli til AOK: Gud ja, Pjerrot mangler hovedet.
Når forestillingen skal bevæge sig gennem haven, bliver publikum ført afsted af en gigantisk ghettoblaster og en hær af pangfarvede graffitipile – og i den store, fyrværkeriglitrende finale på Plænen er karrusellen Nautilus vakt til live som en kolossal blæksprutte, der besejres af Harlekin, mens kærligheden svulmer på scenen til tonerne af glad dancehall med vokal af Anisette.
Zen og cykelbomber
Min klumme om, at det simpelthen ikke kan betale sig at blive hidsig, fordi man tiltrækker, hvad man sender ud, og om at finde sin zen i Netto: Zen og cykelbomber
“På samme måde som Cykelbomben med selve sin vrede suger alle tænkelige småkatastrofer til sig som et fluepapir – selvom det givetvis ser helt anderledes og komplet ikke-selvforskyldt ud fra hans vinkel, hvor verden er befolket af trafikanalfabeter og umuliusser, der konstant stiller sig i vejen og skal råbes af.“
Kunsten at tænke positivt
Bekymringer? Bandekrig? Her er hemmeligheden til, hvordan man får en god nat i byen. Min klumme på AOK: Kunsten at tænke positivt
Ingen regn. Ingen angst. Ingen ballade. Og slet, slet ingen stenkastende voldspsykopater fra helvede. Kun glædesmission, god stemning og pludseligt opfyldte ønsker.
I byen med facebook
Min klumme på AOK om, hvordan facebook har ændret nattelivet: I byen med facebook
FØR: “Det var dengang, man skulle gøre sig lidt umage. Eller udvælges, som når man stod på dansegulvet til et rave i en betonkælder på Nørrebro og pludselig fik stukket en lille, håndmalet flyer, der reklamerede for en hemmelig fest i en skov, i hånden, og den kom med hjem helt krøllet og fugtig, og så var næste weekend planlagt.”
NU: “Dagen efter er alle billederne lagt på facebook. Folk poserer scenevant i klassiske se-hvor-er-jeg-crazy-positurer, som giver gode facebook-point.”
Tidsmaskinen på Christianshavn
Byen er forvandlet til et uendeligt 3D-postkort tætproppet med oplevelser og formidable udsigter, og vi er over det hele, på endorfin-maraton fra Tivoli til Nasa, og sultne sultne sultne efter mere. Jeg agerer overentusiastisk byguide, der ruller afsted i en euforisk jubel-boble, og aldrig har København været mere fantastisk.
Klumme på AOK om en vild forelskelse og den efterfølgende nedtur: Tidsmaskinen på Christianshavn
Finanskrisen skal festes væk
Min klumme på AOK om gigantfesten Sensation, hvor 27.000 hvidklædte mennesker fester igennem i Parken: Finanskrisen skal festes væk.
Kolonner af langbenede piger synkronspankulerer på smalle catwalks over dansegulvet mellem springvand og fontæner af fyrværkeri, og letpåklædte havfruer slænger sig mellem champagneglas og frugtfade ved platinbordenes hvide duge. I den iskolde deluxe-bar møder jeg Robin og Håkan, som har glædet sig i månedsvis og forsikrer mig om, at enhver svensker, jeg spørger, vil sige, at 1.500 kr. er yderst rimeligt for fri bar hele natten, mens de bader mig i berusede sandwichkram og råber “Who cares about money!? We pay for fun!”
Vennerne i lommen
“Og man behøver aldrig at beslutte sig på forhånd eller vente et bestemt sted, men kan impuls-navigere efter indfald og omstændigheder og nye beskeder, der tikker ind.”
Klumme på AOK om, hvordan vores mobiltelefoner har ændret vores måde at gå i byen på. Og hvilke brødkrummer man kan finde i sin indbakke dagen efter: Vennerne i lommen.
Konsollernes kamp – hvem er du?
Er du kontrolfreak eller den sociale type? Hvilken maskine skal du vælge?
Christina Majcher 