Jeg var totalt klar til fremtiden…
Jeg var totalt klar til fremtiden, men det var Kinecten ikke. Læs anmeldelsen i Berlingske her: Michael Jackson og mig.
Nordens bedste spil er dansk: Axe in Face og Limbo
Axe in Face og Limbo blev de danske vindere, da “Best Nordic Game” og “Best Nordic Handheld Game” blev kåret for femte gang på Nordic Game-konferencen i Malmø.
Jeg interviewede den 25-årige udvikler af Axe in Face – læs artiklen på b.dk her: Nordens bedste spil er dansk.
“Mange spil har det med at blive for komplicerede. Men “Axe in Face” er nemt at gå til, og sødt, og lidt skørt. Det er nok derfor, folk kan lide det,” udtalte den ydmyge vinder umiddelbart efter kåringen.
Tendensartikel i Berlingske om pixel crushes, digital charme og virtuel kærlighed.
Spillet er egentlig et ret nørdet yakuza-spil, men jeg fik artiklen på forsiden af kultursektionen. Tilfreds.
Zoom for at læse.
Artikel: Balletmesteren og dæmonerne
Jeg interviewer Nikolaj Hübbe, balletmester på Det Kongelige Teater, i anledning af hans opsætning af ‘Et Folkesagn’, i Berlingske. Hvori han beskriver Det Kongelige Teater som “en stor bureaukratisk kasse med en masse, masse, masse rød tape”…
Drømmer alfer om elektriske får?
Det fremragende eventyrspil »The Book of Unwritten Tales« viser på fantasifuld vis, at der kan være lige så meget magi i en kaffemaskine som i en krystalkugle. Læs anmeldelsen i Berlingske her.
Forvandlinger
Forleden faldt jeg direkte fra morgenmørket og støvregnen ind i en anden virkelighed. Det sker hele tiden. Læs klummen her: Forvandlinger.
Pludselig bliver jeg ramt af en intens Blade Runner-agtig stemning, pludselig er jeg ikke længere i Vester Voldgade men i en tætpakket, rodet og kaotisk science-fiction-kosmopol et sted ude i fremtiden, indhyllet i vedvarende regn, mærkelige dampe, menneskemylder og en hvinende baggrundslarm fra ukendte maskiner, og hele morgenen bliver magisk med ét slag.
Vækningsmaskinen fra helvede: Monstret fra Magstræde
“Enhver social sammenkomst indledes nu med, at alle med iPhones som på magisk vis ender i en lille klump i samme ende af lokalet. De næste tyve minutter går med ivrig udveksling af gode apps og uundværlige spøjsheder.”
En klumme på AOK.dk om min vækningsmaskine fra helvede – og hvordan min første iPhone har ændret mit liv: Monstret fra Magstræde
Interview med Bret Easton Ellis: En misforstået stjerne
Mandag den 11. oktober 2010 interviewede jeg Bret Easton Ellis om berømmelse og PR-maskiner. Hele artiklen kan læses i fuld længde i pdf’en nedenfor.
“Det er tidlig morgen, og hvis vi var personer i en Bret Easton Ellis-bog, ville ingen af os være vågne endnu. Vi ville ligge bevidstløse i sengen, tunge af for meget champagne, pot, Xanax og tequila efter gårsdagens eskapader og nervøse sammenbrud.
Men vi er ikke inde i en bog, vi er i København en sprød efterårsmorgen af den smukkeste slags med strålende blå himmel. Klokken er ni, og Bret Easton Ellis, den rigtige levende Bret Easton Ellis, manden bag kult-klassikeren »American Pscyho«, er i byen for at promovere sin nyeste bog, som netop er udkommet på dansk, og det er tid for dagens første interview. Og den amerikanske kendisforfatter har ikke den helt store lyst til at være uden for bogen. Ikke derude, hvor man skal forholde sig til den og forklare den og svare på det samme spørgsmål for 137. gang. Han gør det, fordi han skal.
Interviewet foregår på det danske forlag i det indre København, og hovedpersonen ankommer en anelse forsinket, med en sort Nike-kasket på hovedet, solbriller, trainers og joggingbukser, mens han snakker i telefon med en eller anden i USA, hvor klokken næsten er midnat.
»Der er fire timers interviews linet op,« siger han med en diskret here-we-go-again-stemme. »Jeg er nødt til at smutte.«
Krystalkuller
Læs min klumme om rejselykke her: Krystalkuller.
“Hvis jeg havde en krystalkugle, som jeg kunne tage frem en gang om dagen og kigge en uge, en måned eller måske bare fire timer frem, ville jeg jo allerhelst have, at den var fyldt med smukke og uventede landskaber og ikke bare det ene billede efter det andet af tastaturet på redaktionen og de grå persienner foran vinduet til venstre, som nogen bliver ved med at rulle ned, og jeg bliver ved med at rulle op.
Så ville man jo gerne se sig selv stå på Den Kinesiske Mur eller vandre rundt og betragte de gyldne, læderindbundne bogrygge i New York Public Librarys læsesal eller bare se sine brune fødder vippe i sandet foran et brusende ukendt hav. Man ville helst kigge i den krystalkugle og tænke »Næææ! Hvor spændende! Gad vide, hvor jeg er? Og gad vide, hvad jeg laver der?«”
Løven, heksen og fællesskabet
Min klumme på AOK om, hvordan facebook også indimellem forbedrer vilkårene for de hemmelige fester… : Løven, heksen og fællesskabet
»Føl jer velkomne til at medbringe sjove effekter såsom traktor, havemøbler, spøg-og-skæmt artikler fra ’88, hjørnesofa, batik-tryk, laksesko og Tove Ditlevsen. Udvid gerne selv listen. Dog må INTET fra Narnia medbringes til festen.«
Mesterligt dansk gådespil til Xboxen: Fanget i Limbo
Min anmeldelse af ‘Limbo’ (som jeg gav 6 stjerner) i Berlingske:
Det danske platform- og gådespil er et mesterværk, der emmer af dyster uhygge og poesi.
Jeg er blevet parteret af rundsave, kvast i roterende tandhjul og halshugget af knivskarpe rævesakse. Jeg er blevet ristet, mast, spiddet, rullet flad og flænset, og jeg er druknet hundredvis af gange i ondskabsfulde sumpe og underjordiske, vandfyldte kældergange.
Velkommen til ‘Limbo’: det længe ventede, danskproducerede platform- og gådespil, der ganske vist er i kompromisløs sort-hvid og stringent 2D, men alligevel formår at pakke tonsvis af tung og dyster gru ind i sit elegante, visuelle udtryk.
Læs hele anmeldelsen her:
Klumme: Styr dit skrald
Jeg håber, at den person, der smed en kakaomælkskarton i min cykelkurv var en udmattet kørestolsbruger, der pludselig havde fået krampe i sin eneste arm. Jeg fejer hovedet fri for den skøre og ubrugelige harme. Jeg nægter at hvæse af folk på cykelstien. For det er altsammen bare mere affald, affald, affald.
Christina Majcher 