“Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte”
“Jeg har engang stået i kø tre stive timer for at høre drum’n’bass-legenden Andy C spille på en natklub i London. Indrømmet: Havde jeg vidst, at køen ville tage så urimeligt lang tid, er det bestemt ikke sikkert, at jeg var blevet stående. Men pointen er, at da jeg først kom ind på dansegulvet, var det lige meget. De tre timer var glemt. Det var det hele værd.“
Jeg interviewer Andy C på AOK.dk som optakt til hans gig i Pumpehuset: Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte
Dansk reggaes hitliste-sejr: Robin Hood i reggaeskoven
»Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når folk har en negativ holdning til Christiania uden at have været der. Det svarer til at hoppe tilbage i børnehaven og sige, at man ikke kan lide avocado, fordi den ser lidt underlig ud udefra. Danmark ville ikke være det samme land, hvis vi ikke havde Christiania«, siger Wafande.
Interview med Wafande om teaterforestillingen Robin in the Hood, på AOK: Robin Hood i reggae-skoven.
»Hvis jeg nu fik min vilje, og hele samfundet blev omdannet til én stor peace, love and harmony-lejr med reggae over det hele, så ville der stensikkert sidde en eller anden og tænke »aij, det her gider jeg ikke!« Der vil altid være nogen, der bliver træt af samfundet, som det er, og får lyst til at rykke ud i skoven.«
Her er klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen
“Congo er jo et mystisk, mørkt land, som ingen rigtig kender, men alle har nogle associationer omkring. Det er lidt farligt og spændende. Og uudforsket”, siger Simon Lennet.
Og han er ikke bleg for at sige, at restauranten får det, han kalder en “lidt snæver målgruppe”.
“Der vil være nogen, der virkelig har lyst til at opleve den – og nogen, der virkelig ikke har. Nøjagtigt ligesom med Congo”, siger han kryptisk.
Mød klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen.
En rutchetur for hjernen
Årets bedste computerspil: Journey
Årets ubetinget smukkeste og mest bevægende spiloplevelse er det poetiske Journey.
“Årets ubetinget smukkeste og mest bevægende spiloplevelse er det poetiske Journey, som svæver direkte ind på en suveræn førsteplads. Det er det første computerspil nogensinde, der har fået mig til at græde. Og det var ikke bare et lille, rørt snøft, men rigtig gråd. Spillet er en mystisk rejse gennem forpustende smukke landskaber, der får en til at holde vejret af begejstring. Og mens man flyver som en vild himmelsurfer gennem guldglitrende bjerge af sand og himmelske panoramaer mod rejsens mål, bankes dørene for spilgenrens muligheder op på vid gab med næsten spirituel voldsomhed og efterlader en dybt berørt. Sluk lyset og spil det i ét stræk – uforstyrret. Det er ren magi.”
Læs min artikel på b.dk: Årets 10 bedste computerspil
En ensom og hallucinatorisk rejse: Dear Esther
Hvis man vil have rykket sine grænser for, hvad et spil kan være, vil man begejstres over denne forbløffende udgivelse, der udspiller sig på en vindblæst ø i midten af ingenting.
Læs om spillet i min artikel på b.dk her: Årets 10 bedste computerspil
Fanget på kødkrogen
Anmeldelse i Berlingske af Diablo III:
Diablo III er det hurtigst sælgende PC-spil nogensinde. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Det er et herligt helvede – og helt afsindigt vanedannende.
Læs anmeldelsen her.
Hitman er et sikkert hit
“En »superhelt« kan man ikke kalde ham. Han er en iskold, kronraget lejemorder med en stregkode tatoveret i nakken. Han kan kvæle folk lydløst bagfra med en klaverstreng og for-svinde igen så lydløst som en kat. Sejt, jovist, men lidt uldent i kanten. Nu skal han være lige så stor som Batman, eller større. I hvert fald hvis det står til det danske spilfirma IO Interactive, som har skabt Hitman-serien og dermed den tavse og elegante Agent 47.”
Min artikel om den ikoniske danske spilfigur Hitman er i Berlingske i dag.

Læs hele artiklen her:
Sådan bliver man barn igen
Man kommer helt tæt på verdens magi i det forunderlige og fantasifulde »Botanicula«, der sætter trylle-lup på naturen og turbo på fantasien.
Læs min anmeldelse på b.dk: Sådan bliver man barn igen
“Hvis jeg var et barn, tror jeg faktisk ikke, jeg ville kunne styre min begejstring over »Botanicula«. Jeg ville sidde klinet til skærmen og ønske, at jeg kunne mase mine barnehænder ind i det farvestrålende univers og hive de små væsener ud i virkeligheden. Jeg ville drømme om dem om natten og ønske, de var levende.“
Kærligheden er et mareridt
Kan computerspil handle om utroskab, dårlig samvittighed og tvivlen, der kan opstå, når man ikke ved, om man har lyst til at binde sig til én person eller ej? Jep! Læs min anmeldelse i Berlingske her:

“Vi er de nye rockstjerner”
Interview med Morten Breum til AOK: Vi er de nye rockstjerner
»Jeg har virkeligt høje forventninger til mig selv, så jeg står ikke på en scene og er fuld eller uudhvilet,« siger han. »Jeg har aldrig taget hårde stoffer. Jeg drikker engang imellem. Og det er det. Det er ikke specielt spændende. Jeg har det rimeligt afslappet med at ryge joints og har røget et par stykker i mit liv, men det er lang tid siden nu, for jeg vil fokusere fuldt på mit arbejde.«
Den vildeste action synes faktisk at foregå på hans hud. Han har fået omtrent ti nye tatoveringer, siden han flyttede til Los Angeles. Deriblandt en indianer på ryggen, som slutter sig til vældet af engle, blomster og sirlige skråskriftcitater om at være gode mod hinanden.
Artikel: Vægtløse englehop
Joseph Pilates udviklede pilates-træningen i starten af 1900-tallet ud fra ideen om, at moderne livsstil, dårlig holdning og utilstrækkelig vejrtrækning er årsagen til dårligt helbred.
Pilates udviklede også såkaldte reformer-maskiner, som kunne optimere pilates-træningen med vægte, fjedre og snore. Maskinerne blev i mange år primært brugt til genoptræning i fysioterapien, men tilsætter man musik og motiverende peptalk har man pludselig, hvad reformer-entusiaster kalder ‘den ultimative workout’.
Min artikel i Berlingske (zoom og læs):







