Dansk mobilspil er det mest downloadede i verden
Det mest downloadede mobilspil på verdensplan i det forgangne år er fra Danmark.
Det viser spritnye tal, der netop er offentliggjort af det San Francisco-baserede firma App Annie, som indsamler data om hele app-industrien og netop har udgivet deres “2015-Retrospective”-rapport.
Min artikel om førstepladsen på jp.dk her: Dansk milliardsucces indtager fornem førsteplads.
Økse i ansigtet: Dansk verdenssuces har fået en herlig fortsættelse
I 2011 vandt det lille mobilspil “Axe in Face” prisen som årets bedste nordiske mobilspil. Spillet blev kreeret af den dengang 25-årige Glen Würtz Christiansen og blev en verdenssucces med flere tusind downloads om dagen. Nu er fortsættelsen klar, og hvorfor ændre på en fremragende titel? Spillet hedder, forståeligt nok, Axe in Face 2.
Og det er sjovt, charmerende og burde blive lige så stort et hit som sin forgænger. Læs min anmeldelse på Jyllands-Posten her:
Aruba – den appetitlige ø
Mens sjappen smelter på januar-asfalten, er det tid til at REJSE VÆK I SIT HOVED! I dagens udgave af Berlingske Rejseliv kan I tage med mig tilbage til paradisiske Aruba. Det handler om hvide sandstrande, hitchhikerkvælerslanger og spiselige planter med sjove effekter. Artiklen kan læses her: Aruba – den appetitlige ø.
Jeg mødte blandt andet arubaneren Frank Kelly, der har droppet sit bankjob for at blive fuldtids delikatesseindsamler i øens vilde natur.
Nogle gange tager han bare et tæppe og sin machete i hånden og tager ud på tredages vandreture. Når han finder en mærkelig kaktus eller tangplante, han ikke har set før, tester han den på egen krop.
“Jeg er ikke så meget på internettet”, som han siger, “og hvad skulle jeg også kunne slå op? Jeg putter tingene i munden og ser, hvad der sker”.
Ord og billeder i Berlingske Rejseliv i dag. Pdf’en med opslaget kan læses her: Aruba – den appetitlige ø.
Jeg undersøgte også øens muligheder for kitesurfing, standup-paddleboarding, yoga og – sidst og absolut sværest: Yoga på SUP-boards. Den artikel kan bl.a. læses her: Kom i balance på Aruba.
Årets mest hypede spil er gigantisk stort
Fallout 4 er uden konkurrence det mest hypede spil i 2015.
Op til udgivelsesdatoen i november modtog jeg mere end 30 pressemeddelelser, der kun handlede om Fallout 4. Det er helt usædvanligt mange.
Og mulighederne for, hvad du kan foretage dig i spillet, er overvældende. Før du ved af det, har du hældt et tocifret antal timer ind i dit nye, postapokalyptiske skrammelsamler-liv.
Læs min anmeldelse på Jyllands-Posten her: Årets mest hypede spil er gigantisk stort.
Originalt spil får os til at løfte snuden fra mobilskærmen
Vores mobiltelefoner bliver ofte anklaget for at få os til at se verdensfjerne og indelukkede ud, opslugt som vi er af den lysende skærm.
Men mobilspillet Progress to 100 gør det præcis modsatte. Og det er et af de meget få spil, hvor det er lige så sjovt at se på andre, der spiller det, som det er at spille det selv.
Læs min anmeldelse af det usædvanlige (og i øvrigt danske) spil her: Originalt spil får os til at løfte snuden fra mobilskærmen.
Alene i verdens skumleste forlystelsespark
Man har karrussellerne helt for sig selv i horrorspillet The Park. Eller har man?
Læs min anmeldelse på jp.dk: Døden venter i verdens skumleste forlystelsespark
“Forladte forlystelsesparker fyldt med tomme karruseller, forfaldne tombola-boder og stivnede klovnegrin er skumle helt af sig selv, så at vandre alene ind i et lukket tivoli om aftenen er selvsagt uhyggeligt allerede på forhånd.
Og uhyggen intensiveres, efterhånden som det viser sig, at Atlantic Island Park gemmer på nogle vældigt skumle hemmeligheder, der afsløres, efterhånden som man trænger dybere ind i dens tusmørkefavn af tilgroede stisystemer og stivnede karruseller.”
Den lækreste spilfigur i verden
Jeg har, igen, skrevet en artikel om verdens lækreste computerspilsfigur. Og det bliver ikke sidste gang. Han er vitterligt mere charmerende, end en pixelleret figur burde kunne være. Seks stjerner til ham og de symfonisk eskalerende actionsekvenser, han er centrum i.
Du kan læse hele anmeldelsen (på jp.dk/Jyllands-Posten) her: Tempofyldt, tredobbelt mesterværk
“Netop som man tror, at nu er tempoet peaket, nu kan det ikke blive mere presset, foldes der alligevel lige et ekstra hæsblæsende niveau ud, som katapulterer Drake videre ud i et nyt, forpustende ræs af vilde eksplosioner, paniske pletskud og nye sidste-sekunds-feberredninger.
Den slags eskaleringer er en stolt action-adventure-tradition i familie med eventyrfilm som Indiana Jones og James Bond, hvor vilde slagsmål selvfølgelig foregår på taget af et fragttog, der braser i høj hastighed gennem neongrøn jungle og mørke bjergtunneller i Nepal, samtidig med at man forfølges af en helikopter. Og så er sekvensen ikke engang tæt på at peake. Der er talrige næsten symfonisk velkomponerede sekvenser af den slags i Uncharted-serien, smukt sammensnoet, og det er forrygende underholdning.”
Den mest sporty e-sport
Jeg var med til DM i FIFA sidste weekend, hvor August Rosenmeier – verdensmester i 2014 og nu danmarksmester for fjerde gang så sådan her ud da han vandt finalen.
Opslaget kan læses i Weekendavisen.
Den sporty stemning
Denne gaming-event var anderledes i forhold til andre, jeg har deltaget i gennem den sidste håndfuld år, på især disse tre måder:
1) Den havde en megetr sporty stemning [se punkt 3])
2) Kønsbalancen (hankøn/hunkøn) var 100 til 1. Jeg har været til andre gamingevents med samme kønsfordeling, men det er mange år siden. Ud af de 512 kombattanter som havde skrevet sig op til kampene, var der 0 (nul) kvinder (se punkt 3).
3) Næsten hver eneste af de FIFA.spillere, jeg talte med på dagen, spiller også fodbold i virkeligheden. Hvilket forklarer 1) og 2) og gør digital fodbold* til den mest sporty af alle esportsgrene.
(Jeg ved at EA og FIFA bruger ordet ‘interaktiv fodbold’, men jeg bryder mig ikke om begrebet. Verden er interaktiv. Rigtig fodbold er interaktiv.)
Det nye Pac-Man er mindst lige så sjovt som originalen
Pac-Man er tilbage – på vores mobiltelefoner. Og det er mindst lige så sjovt som originalen. Læs min anmeldelse af Pac-Man 256 her.
– Der kommer hurtigt berusende fart over feltet, og man bliver grebet af at slå sine egne rekorder. Det stolte øjeblik, hvor man første gang scorer over 10.000 points, sættes dog voldsomt i perspektiv, hvis man klikker sig ind på den internationale highscore-liste for at se, hvordan man klarer sig globalt. Her har de 50 bedste ”Pac-Man 256”-spillere i verden i øjeblikket alle sammen scoret over 9 trillioner points. NI TRILLIONER! Om jeg begriber, hvordan de gør det. –
Festen med jordforbindelsen
“DANSEN er i centrum, men festivalprogrammet er også tætpakket med foredrag om alt fra kraniosakral biodynamik til morgenyoga og lydhealing. I fælleskøkkenet Cooking Grove, i en skyggefuld lund fyldt med kulørte hænge- køjer, laves der mad på bål og i stenovne i en rytme, der bevæger sig gennem de seks chakraer i takt med festivalens stigende stemning. Dagens urtesuppe er lavet af morgenfrue- blomster plukket i festivalens egen grøntsags- og urtehave, The Seven Headed Garden, hvor der er daglige workshops og foredrag om permakultur, økologi og helbredende urter.”
Min artikel om den jordtilbedende festival Ozora i Ungarn er i Weekendavisen i dag.
Læs den her: Festen med jordforbindelsen
Strøm: Fra undergrund til overjordisk
Det var så den uge, hvor der blev spillet technoklassikere fra klokketårnene på Frederiksberg. Og ugen er stadig i gang.
Jeg har skrevet om Strøm Festivalen i Weekendavisen i dag, featuring festivalboss Frederik Birket-Smith, som altid ypperligt energisk. (Weekendavisen kan købes fra i dag, den 14. august, og en uge frem. Læs!).
Frederik beskriver bl.a. den elektroniske musikscene som en saftig steg, og ja: Min egen favorit-Strøm-luns i dag bliver på Københavns Universitet, hvor Steve Goodman aka Kode9 holder forelæsning om brugen af ekstrem lyd – i musik og som våben. I sidstnævnte tilfælde ekstremt ond og angst-høj lyd, vendt mod pirater og demonstrationer.
Jeg har cirka 100 jokes om dubstep, jeg kunne fyre af her, samt filosoferinger over, hvorfor jeg selv fx elsker jungletracks fyldt med pistolskud og sirener og advarselsskrig men har det VIRKELIG ANSTRENGT I ØRERNE med lyden af sløve kirkeorgler og auto-tune, men det kunne blive til tre helt nye artikler mindst, og dagen venter.
Jeg glæder mig til den forelæsning.
Her er et billede fra Cisternerne – stedet med koncerten, som indleder artiklen. Du kan læse min anmeldelse af Strømkoncerten i Cisternerne med Haxan Cloak forrige år her: “Det er mørkt, koldt, vådt og farligt”.
Strøm i Cisternerne – Flemming Bo Jensen
Hvordan (og hvorfor) Thor blev en kvinde
I efteråret 2014 relancerede tegneseriegiganten Marvel deres superhelt Thor. Det er der ikke noget usædvanligt i. Mange af figurerne i Marvels tegneserieunivers er skabt helt tilbage i 60’erne, og både superhelte og -skurke opdateres med jævne mellemrum og får nye former og nye historier, der passer til tiden.
Denne relancering af Thor var dog særligt opsigtsvækkende. Marvel annoncerede, at når den nye tegneserie kom på gaden, ville superhelten Thor være en kvinde.
Måske er det en nordisk ting, når man lige tænker “huh…?” en ekstra gang. Sådan en slumrende viking, der lige rører på sig. Der er mange superhelte i Marvels univers, og mærkeligere ting er helt sikkert sket i et landskab, hvor folk får superkræfter af radioaktive insektbid og har grøn hud og kan rejse i tiden og den slags. Men selveste Thor alligevel? Hvordan? Hvorfor? Hvad med den gamle Thor? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor sælger den nye Thor bedre?
Jeg blev nysgerrig. Og der er heldigvis professorer, filosoffer og selverklærede supergeeks, der forsker i den her slags, så jeg fik interessante svar på det hele.
Du kan læse artiklen her: Hvorfor den nye Thor er en kvinde.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Christina Majcher 