Popquiz: Er det her et billede jeg tog med min iPhone – eller et screenshot fra et nyt spil?

Spiljournalistik og rejsejournalistik minder VILDT meget om hinanden.
Jeg har arbejdet med både spiljournalistik og rejsejournalistik igennem de sidste femten år, og for mig er ligheden mellem de to genrer indlysende. Jeg tager til et nyt, ukendt område, udforsker omgivelserne og rapporterer tilbage om mine indtryk. I bedste fald på en saftig måde, der giver andre lyst til at rejse med.
Jeg har lige været til den gigantiske spilmesse GamesCom i Køln, og når jeg indimellem har haft brug for en pause fra larmen i hallerne, har jeg, ganske som jeg plejer, begivet mig ud under åben himmel for at udforske de dele af byen, jeg ikke har set endnu.
Og en af de mange, mange ting, som gør dette liv som opdagelsesrejsende særligt sjovt og spændende i disse tider er, at det faktisk vil kunne være svært for enhver at afgøre, om dette billede er et, jeg har taget med min iPhone ude på en af mine laaaaaange gåture i den virkelige verden, eller om det er et screenshot fra Fallout 5. ❤ Det synes jeg er totalt herligt.
Men ja. Det er taget med min iPhone. Et helt hemmeligt og herligt skramlet sted. Som, OMG altså, samme aften hostede en fest, hvor der både blev spillet psytrance OG drum’n’bass (på hver sin scene altså). Den var jeg desværre for GamesCom- og gåturs-udmattet til at nå frem til. Men det varmer mit hjerte, at den fandt sted.

Et mørkt spil til en grå sommer: Hvor længe vil du overleve?
Det gennemdystre This War of Mine har vundet mere end 100 priser og viser nogle helt andre sider af krig, end man er vant til at se i computerspil. Nu er der nyt på vej fra folkene bag.

Om to uger starter verdens største computerspilmesse GamesCom i Køln, hvor mere end 345.000 publikummer lukkes ind i de enorme messehaller for at se på nye og kommende
Et af de spil, som omtales en del i pressemeddelelserne fra messen, er det nye, dystre overlevelsesspil Frostpunk fra 11 Bit Studios, som fremvises på den tusind kvadratmeter store Indie Arena Booth og udgives senere på året. Frostpunks snarlige GamesCom-fremvisning er en fremragende anledning til at kigge nærmere på 11 Bit Studios sidst udgivne og indtil videre mest succesfulde titel, det prisbelønnede This War of Mine, som både kan købes til PC, Mac, PS4, Xbox One og iOS/Android.
This War of Mine er mørkt, dystert og deprimerende som en grå januar-nat og ikke et spil, jeg normalt ville anbefale til august måned, hvor man jo burde sidde ude og grille sorgløst under den lyse sommerhimmel. Men eftersom der har været bemærkelsesværdigt få af den slags muligheder denne ”sommer”, kan man jo så ofre et par regnvejrsaftener til et højkvalitets-spil i stedet.
Læs min anmeldelse i Jyllands-Posten: Et mørkt spil til en grå sommer

Dette computerspil kan få dig til at græde

Til jer, der har brug for lidt flotte, solbeskinnede landskaber i stedet for nonstop-gråvejr.
Lille spoiler-alert: Det begynder også at regne i spillet.
Min anmeldelse af Rime, som minder bemærkelsesværdigt meget om et af mine all-time favoritspil, Journey.
Yoga gør os bedre til at tage de rigtige beslutninger

“Hvis man lader de ydre omstændigheder bestemme, ender man ofte med at have den slags liv, hvor man slæber sig på arbejde for at kunne holde weekend.”
Jeg har interviewet yogi og underviser Isa Raim i forbindelse med bevægelsesfestivalen Move, som foregår lige nu på Refshaleøen i København. Læs interviewet her (eller lige nedenfor): Festivalen, som sætter både krop og sind i bevægelse

af Christina Majcher
”Jo mere vi bevæger os, jo dybere lærer vi os selv at kende. Derfor har vi skabt en festival, der fejrer bevægelsens mangfoldighed”.
Sådan lyder ordene fra festivalen Move, der nu folder sig ud for femte år i træk den 13. til 16. juli 2017 i København. Formålet med festivalen er at få folk til at bevæge sig mere og på nye måder. Der er alt fra acro-yoga og dans til slackline og parkour på programmet, og det hele foregår i det industrielle område ved havnevandet på Refshaleøen, hvor der både er højloftede pakhuslokaler til yogaen, asfalt og forhindringer til parkouren og græsplæner til teltene fra de tilrejsende.
Sidste år deltog mere end 700 mennesker fra 42 forskellige lande, og i år har festivalen været udsolgt siden i vinters – ligesom den var udsolgt de to foregående år.
Vi har talt med yogi og underviser Isa Raim, der nu for fjerde år i træk står for yoga-delen af Move-festivalen.
Hvad er det særlige ved yoga-delen af Move-festivalen?
”På Move sørger jeg for at bringe lærere ind med forskellig baggrund, så man kan prøve forskellige stilarter og personligheder, og får mulighed for at mærke, hvem man bedst resonerer med. Der er seks lærere på yogadelen af Move i år.
Nogle af dem er meget fokuserede på den fysiske del, på alignment og på at styrke kroppen. Andre er meget fokuserede på at vække hjerteenergien og den indre ild og transformere de mørkere aspekter til lys. Og så er der atter andre, som går meget op i at skabe et positivt rum og er enormt glædesbetonede. De er alle sammen meget forskellige, så der bliver god mulighed for at finde den lærer, der vækker noget i en.”
Hvorfor foregår Move i et byrum på Refshaleøen?
”Fordi vi er bymennesker. Og fordi det er vigtigt at lære at kunne se muligheder dér hvor vi er, fremfor at tænke, at vores omgivelser skal være på en bestemt måde, før vi kan tillade os at bruge kroppen. Man behøver jo ikke at være i et yogastudie for at dyrke yoga. Det er godt at lære at folde sin måtte ud på en asfalteret gade eller på fortovet, eller hvor man nu befinder sig, i stedet for at finde en undskyldning for ikke at bevæge sig. Move handler også om at tænke lidt ud af boksen og bruge byrummet på en anden måde end den, der var intentionen. Og at lege med ideen om, at man kan dyrke yoga alle vegne.”
Hvorfor er bevægelse så vigtigt?
”Det er vigtigt at bruge kroppen, fordi den er vores instrument til selvindsigt og transformation. Hvis man ikke bruger kroppen, sker der det samme som med en sø, hvor vandet ikke bliver udskiftet. Så bliver den til en sump. Kroppen skal være i bevægelse, for at den kan føle sig optimal, frisk og stærk.
Og yogaen er en måde at skabe bro mellem kroppen og sjælen. Måden, vi bruger vores krop på i den vestlige verden, er meget orienteret fremad. Vores øjne sidder forrest, vi bevæger os fremad og arbejder meget i lineære omstændigheder foran en computer. Alle de forskellige bevægelsesformer på Move arbejder på at bryde de maskuline, lineære former for bevægelse og kombinere dem med mere lethed og frihed”.
Hvad er det yogaen kan, som er noget særligt?
”Yoga er en oldgammel praksis, som udspringer af en idé om at bruge kroppen og sanserne til at gå ind i en meditativ tilstand, hvor man skaber sammenhæng mellem den fysiske verden og den usynlige verden. Øvelserne er designet til at skabe en frihed i kroppen, en stilhed i sindet og en opmærksomhed omkring det, vi kan kalde hjerteenergien, hvor vi vækker den gamle visdom, vi har indeni. Formålet med al yoga er meditation. Selve ordet for yogapraksis, asana, betyder egentlig det at sidde ned i meditationen. Og meditation er genvejen for mange til at opleve noget andet end bare den fysiske realitet”, siger Isa, og fortsætter:
“Yoga handler i sidste ende om at kunne se sig selv og livet mere i øjnene med et åbent hjerte, så man kan opfylde sit grundliggende livsformål. Når vi bliver født, har vi et bestemt potentiale, men gennem vores opvækst kommer mange af os på afveje, fordi vi lærer at slukke for nogle af de gaver, vi har med fra fødslen, og aktivere nogle andre energier i stedet. Det medfører, at det bliver sværere for os at skabe forbindelse til vores egentlige livsformål.
Når vi lader vores intuition blive vækket igen, f.eks. via yoga og meditation, kan vi begynde at tage beslutninger, der har en dybere mening og udspringer fra en grundlæggende indre tilfredshed, fremfor at lade det være noget ydre, der bestemmer over os. Hvis man lader de ydre omstændigheder bestemme, ender man ofte med at have den slags liv, hvor man slæber sig på arbejde for at kunne holde weekend.”
Hvordan startede din yoga-praksis?
”Jeg startede med at dyrke yoga omkring 2007, mens jeg læste til fysioterapeut. Jeg følte mig meget låst i min fysiske krop og dyrkede yoga i et fitnesscenter i de første to år. I begyndelsen havde jeg meget fokus på den fysiske del. Senere kom det til at handle mere om, hvordan alt det, der sker på måtten, kan oversættes og videregives til måden, vi lever vores liv på. Da jeg startede i et yogacenter i 2009, blev jeg hurtigt involveret i frivilligt arbejde, og derfra gik det stærkt. Jeg blev totalt opslugt. Min første virkelige aha-oplevelse kom, da en af mine lærere så mit potentiale, før jeg selv kunne se det, og reflekterede tilbage til mig, hvad jeg var i stand til, og at jeg ikke behøvede at begrænse mine ideer om, hvad jeg kunne udrette. Det var en opvågnen til at lære at lytte til min intuition og give mig selv lov til at fylde mere i mit liv”, siger Isa, og fortsætter:
”Jeg blev spurgt flere gange, om jeg ikke ville begynde at undervise, men jeg følte ikke selv, at jeg havde kapaciteten til at holde rummet. Jeg var måske klar til at undervise i den fysiske praksis, men jeg følte ikke, jeg var klar til at guide folk, fordi jeg ikke selv havde fundet det sted, hvor jeg havde accepteret mit liv endnu.
Da jeg begyndte at tage uddannelsen i 2012, havde jeg stadig den her følelse af, at jeg ikke var helt klar til at undervise. Det var først et stykke tid efter, at jeg kunne mærke, at nu havde jeg indsamlet så meget inspiration og kærlighed, at jeg blev nødt til at dele ud af det. Det var en helt naturlig overgang fra at være elev til at blive lærer.”
Når man læser deltagernes kommentarer inde på Move-festivalens facebookside, er anmeldelserne af festivalen meget hjertevarme og overstrømmende. Hvordan kan det være?
”Festivalen har fået virkelig meget ros for undervisernes høje niveau. Mange af underviserne er internationalt anerkendte og højt begavede lærere, som tiltrækker deltagere fra hele verden. Sidste år kom der folk helt fra Kina og Australien. Move er også ligesom en legeplads. Der er en stor accept af forskellige kroppe, aldre og veje i livet på festivalen. Mange af de tilrejsende booker ikke hotel, men sætter bare et telt op. Det gør det meget uhøjtideligt og giver mulighed for at fokusere på alt det sjove.”
Move Copenhagen 2017 finder sted den 13. til 16. juli på Refshaleøen i København. Udover den københavnske sommerfestival er Move også et fællesskab med fokus på bevægelse, der afholder begivenheder og retreats rundt omkring i verden. I vinters blev der afholdt Move-retreat på Zanzibar, og i slutningen af april var Move en del af Nørrebrofestivalen ’48 timer’. Programmet for Move-festivalen 2017 offentliggøres på movecopenhagen.com
Dansk computerspil bader i internationale priser

Torsdag vandt det danske computerspil Inside af firmaet Playdead hele fire priser ved årets BAFTA Games Awards.
INSIDE var nomineret til syv af BAFTA-priserne og blev med sine fire statuetter aftenens absolut største vinder.
“Vi har arbejdet i seks år på det her spil, derfor betyder al denne anerkendelse rigtig meget”, siger Playdeads grundlægger og instruktør Arnt Jensen.
Læs min artikel her: Dansk computerspil bader i internationale priser.
Jord og sten og virtual reality
Det er superinteressant at beskæftige sig med virtual reality, fordi det er en teknologi, der både er så opslugende og vild – og samtidig stadig er så ny og klodset og så tydeligvis kun på vej til at blive, hvad den vil udvikle sig til engang. Den er her NU – og alligevel kun en antydning af fremtidens muligheder.
Det er blandt andet tydeligt i de mange eksperimenter med sammenblandingen af den visuelle teknologi og det fysiske rum omkring en, der udfolder sig nu. Der var fx Makropols natklub/efterlivs-fantasi Doom Room på Chateau Motel for nylig (se Kunsten ad dø i virtual reality). Og her står jeg med en HTC Vive og udforsker jorden i “Nothing Happens” på Charlottenborg til åbningen af CPH:DOX.

Nothing Happens er en poetisk stemningsfuld sag, der fint arbejder med teknologiens begrænsninger. Jeg havde fx MEGET svært ved ikke at kaste den sten, jeg har i hånden, ind i den digitale verden. 🙂
Det er fint lavet og kan anbefales. Også til dem, der vil teste deres skillz i træklatring iført træsko. Info om Nothing Happens her: https://cphdox.dk/program/film/?id=255
“CounterStrike er lidt som skak”

Jeg vidste, jeg skulle skrive noget (e)sportsjournalistik i dag, så jeg lavede lige et lille meta-game: Ordene “Og det er en kendsgerning” SKULLE indgå i min artikel, for dét er bare den klassiske sportsjournalistikvending for mig, indpodet fra lyden af sportslørdag-fodboldkampe på tv i min barndom.
Så derfor var jeg ekstra glad, da Astralis vandt, og jeg kunne skrive sætningen helt ubøvlet.
🙂
Verdensmesterskabet er i hus! – og lige efter den temmeligt nervepirrende finale fik jeg fanget Nicolai ‘dev1ce’ Reedtz på telefonen fra Atlanta. “CounterStrike er lidt som skak”, sagde han. Mere her —>
(plus konfetti)
((er der andre end mig, der har det sådan med ‘og det er en kendsgerning’-sætningen?))
Min artikel: Dansk esport-hold har vundet VM i CounterStrike
Kunsten at dø i virtual reality
Det uhyggeligste, jeg nogensinde har prøvet i virtual reality, er et skihop. Whauw, hvor var jeg benskælvende bange, da jeg stod på toppen af den alt alt ALT for stejle bakke. Og whauw, hvilket sus det gav i hovedet, da det var overstået.
Virtual reality er et fantastisk redskab til at udfordre sine fobier (og erobre fysisk utilgængelige steder i det hele taget), men teknologien kan også bruges til mange andre ting. I mine øjne inviterer VR-brillernes hyperfokus eksempelvis i høj grad til udforskningen af meditation og ændrede bevidsthedstilstande. Så jeg var vældigt nysgerrig, da Makropol inviterede indenfor i deres nye totalinstallation Doom Room til en tur igennem dødsøjeblikket og deres forestilling om de flimrende efterlivshallucinationer.
Der er noget mere knald på end i deres eminent underspillede virtual reality-familiemiddag Skammekrogen. Men blev det en kosmisk oplevelse? Well: I kan læse om min tur gennem virtual reality-ceremonien i Weekendavisen fra i dag.
Eller selv spænde VR-headsettet på hovedet og gøre jer klar til at dø fra i aften på Chateau Motel.
Mere populært end Pokémon Go? – 20 millioner har ventet på Super Mario Run

20 millioner fans har ventet på, at Nintendos populæreste spilfigur skulle lande på mobiltelefonerne med spillet Super Mario Run. Nintendos ambitioner er, at spillet skal blive endnu mere populært end Pokémon Go. Spillet blev udgivet torsdag 15. december klokken 19 dansk tid. Jeg har testet spillet.
Anmeldelse: Vil Super Mario Run blive mere populært end Pokémon Go?
Super Mario Run er det første Mario-spil nogensinde designet til en mobiltelefon. Det blev frigivet i App Store i dag klokken lige godt 19. Man kan spille de første tre baner gratis, men vil man have fuld adgang til alle seks verdener, koster det 79 kr.
Foredrag: Sådan når man et nyt publikum (og derfor er det vigtigt)
Den 17. november holdt jeg oplæg til Player – Game-seminaret i Cinemateket i København.
Det handlede om mine strategier, når det kommer til spiljournalistik, og det lykkedes mig at klemme hele fire (!) slides ind i fordraget med screenshots fra Aztec Challenge (en favorit fra 80erne) samt tre billeder af Nathan Drake (selvfølgelig) – og adskillige (sande) påstande om, at spil kan fungere som bevidsthedsudvidende portaler til fremtiden. Så det var sjovt.
Her er mine slides fra dagen:

























Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror

“Jo flere øjne, du får indsamlet med din elastiske kastekrog, jo dybere bevæger du dig ind i professorens hjerne: Fra den første ego-level til de dybere lag præget af negative følelser og drifter som paranoia, skyld og grådighed”.
Det er muligheden for at skrive den slags sætninger, der gør det sjovt at være spilanmelder. Læs min anmeldelse af danske Flashbulb Games’ mobilspil Tentacles – Enter the Mind her:
Det farligste ved dette spil er ikke, hvad du tror

Mere end 100.000 spilfans fra hele verden kan få fingrene i nyt dansk spil denne uge

Der er to ganske usædvanlige ting ved det danske spilfirma Tribands nye spil Keyboard Sports – The Final Tribute:
1) Jo bedre du er til at spille computerspil, jo sværere vil nogle dele af spillet muligvis være for dig.
2) Du kan kun få fat i spillet i denne uge. Hvis ikke du rykker inden fredag ved midnat, må du vente til i 2017 med at spille det.
Jeg har skrevet en anmeldelse, hvor jeg uddyber: Keyboard Sports – The Final Tribute.

