Forrygende mesterværk: Her er det ultimative virtual reality-spil til din PlayStation

“At spille Moss var flere gange som at sidde og spille computerspil for allerførste gang som et lille barn i 80erne. En ny verden har endnu en gang åbnet sig, og den bliver sjov at dele med andre. Seks imponerede stjerner herfra, og massiv respekt til Polyarc.”
Det ovenstående er et lille udpluk fra min anmeldelse af PS VR-spillet Moss. Hele anmeldelsen kan læses her: Forrygende mesterværk: Her er det ultimate virtual reality-spil til din PlayStation.
Jeg prøvede at spille Moss for første gang til GamesCom-konferencen i Køln i august 2017, og det var uden sammenligning den bedste oplevelse på hele konferencen. Så jeg har glædet mig til udgivelsen lige siden.
Enhver, der stadig kan huske alle de barndomsfantasier man havde om, at ens yndlingstøjdyr pludselig blev levende, vil blive ramt helt ind i sjælen af at spille Moss. Den lille mus Quill er fuldstændigt fabelagtigt animeret, fra hvert lille hop og rullefald til den måde, hun balancerer forsigtigt hen over en mosbeklædt tagryg på, og hun burde helt uden konkurrence vinde prisen som Årets Bedste Spilfigur 2018, hvis en sådan uddeles.
Når man inde i spillet bøjer sit hoved ned mod den lille mus, reagerer hun ved at stille sig på tæer og vinke ivrigt op mod en med sine fire små, bløde musefingre. Det er så nuttet, at det blævrer i hjertet.

Prøv noget helt nyt: Her er et computerspil, der giver nye perspektiver på matematik, magi og Mellemøsten

Min anmeldelse af Engare er ude!
Dette smukke computerspil skabt af den 24-årige iranske spiludvikler Mahdi Bahrami er både et puzzle-spil, et tegneredskab og en matematisk rejse ind i geometriens og logikkens verden.
Det er inspireret af islamisk kunst og arkitektur, og musikken i spillet er helt awesome.
Min anmeldelse kan læses her: Prøv noget helt nyt: Genialt computerspil fra Iran viser nye sider af Mellemøsten og matematik


En teaterforestilling for én person: Psst!… om Vrede

“Jeg hører den klamme lyd af et kæmpeinsekt, der kratter sig vej hen over gulvet og ind under toiletdøren. Insektet rasler forbi mig og kribler op ad metalrøret bag min ryg. Så spreder det vingerne og borer sig ind i mit hoved med en svuppende lyd. FØJ!”
Jeg har været til en 50 minutter lang teaterforestilling for én person på Teater Republique. Det foregik på et komplet mørklagt toilet i foyeren.
Læs min reportage fra lydfortællingen her: Psst!… om Vrede.
“Det bliver kun værre, da mine fobier for forvoksede insekter og store edderkopper vækkes til live i mørket. Lydfortællingen skubber mig ned gennem amygdala og hippocampus , gennem lag af skuffelser, fortrængninger og ubehagelige overraskelser, helt ned til de dybeste lag af underbevidstheden, hvor vreden næres af alt det, vi har fortrængt. Hernede i mørket forvandles fortællingen til et hallucinatorisk sammensurium. Hver eneste lyd er ildevarslende og ækelt overbevisende.”
Perfekt til vinterferien: Tre festlige og sociale spil til din PlayStation
Her er tre gode spil, der på hver deres måde kan samle familien og venneflokken om spilkonsollen – på en helt ny måde.
Jeg anmelder Knowledge is Power, Hidden Agenda og Keep Talking and Nobody Explodes og giver henholdvis 4, 3 og 5 stjerner:
Anmeldelse: 3 festlige og sociale spil til din PlayStation

5 ting jeg lærte af at spille DOOM i VR

“Jeg har spillet en del spil med VR-headset på hovedet hjemme i stuen efterhånden, og jeg er endnu ikke snublet over noget og har heller ikke væltet hverken møbler eller vaser. Men jeg har fået to mærkbare gok i hovedet med DOOM i maskinen.”
Jeg har testet volds-klassikeren DOOM i virtual reality. Og fået en HTC Vive til at fungere hjemme i stuen helt uden brug af boremaskine. Læs artiklen her: 5 ting jeg lærte af at spille DOOM i VR.

Mine anbefalinger: Her er årets bedste mobilspil 2017

Her er noget både smukt og fornuftigt at foretage sig med sin mobiltelefon, når/hvis I kan løsrive jer fra julerierne: Nu kan man endelig spille Katamari (!!!) på sin smartphone. Sjoveste og mest kosmiske rullespil NOGENSINDE. Og superdystre Inside fra Playdead. Mest prisvindende danske spil ever! Og fænomenale, håndtegnede Gorogoa.
Smukkere og mere fraktal-trippet end tre sæt tarotkort og en nytårsfest på en strand i Goa tilsammen. A-n-b-e-f-a-l-e-t!
Læs min artikel her: Her er årets bedste mobilspil 2017

Hvad læser Christina Majcher, når hun ikke skriver?
Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer som en krystalkugle. Det har jeg skrevet om i Weekendavisen:

Når jeg med stor entusiasme har skrevet om computerspil i alle mine år som journalist, er det, fordi computerspilbranchen fungerer ligesom en krystalkugle. Når en ny teknologi eller tænkemåde er på vej ind i vores verden, rammer den spilbranchen først – adskillige år før den siver ud i resten af samfundet.
Jeg er vældigt glad for disse kik ud i fremtiden og læser derfor også jævnligt spil- og teknologi-magasiner såsom WIRED og EDGE, der naturligvis skrev om eksempelvis virtual reality og kunstig intelligens længe før begge fænomener ramte mainstream-medierne. Men magasiner som disse er også vældigt fokuserede på produkter, gadgets og fankultur. Nogle gange vil jeg have et rent skud fremtid, æstetisk serveret og med tankevækkende tråde trukket frem og tilbage gennem historien.
Det får jeg af Scenario Magazine, som udgives af det danske Institut for Fremtidsforskning seks gange om året på både dansk og engelsk. Scenario er et smukt magasin trykt på lækkert, tykt papir og står på de samme hylder som de æstetik-bevidste trend-magasiner, man finder i de mest velforsynede bladkiosker. Jeg kan stå i timer foran sådan en magasinvæg og fortabe mig i en hypnotisk tilstand af papirfryd. Når jeg så har vristet mig fri fra gennembladringerne af de overdådige fotoserier i halvandet kilo tunge trend-magasiner, der koster det samme som en bog, er det Scenario, jeg køber med hjem. Jeg er nemlig vild med magasinets skarpe fokus:
Scenario handler KUN om fremtiden. Hvordan vi forestiller os, den bliver, hvordan man i fortiden forestillede sig, den ville blive, og hvordan nye teknologier og trends lige nu tyder på at ville forme og ændre den. Det sker i en god blanding af forskningsformidling, filosofiske essays, nørderi og underholdning: Fra artikler om drømmemanipulation via virtual reality til fjorten sider lange fotoreportager fra amerikanske wrestling-shows, der udfolder problematikkerne ved det postfaktuelle samfund og både giver plads til citater fra Roland Barthes og Baudrillard.
Blandt de tilbagevendende indslag i magasinet er en helside med fokus på populære opfindelser, som blev til ved et tilfælde (f.eks. mikrobølgeovnen og post-it-sedlen) og magasinets sidste opslag, der altid er dedikeret til ideer, som ikke slog igennem – fra radiohatte til atomkraftdrevne tog. Sidstnævnte eksemplificerer en gennemgående tematik i magasinet: Hvor uforudsigeligt tingene ofte udvikler sig, og hvor jævnligt man derfor tager fejl, når man prøver at forudsige årtierne forude.
Mit absolutte yndlingsopslag i magasinet har sin faste plads på de to sider lige efter lederen. Med et verdenskort som grafisk baggrund sættes her spot på en håndfuld aktuelle adfærdsmønstre og påhit indsamlet fra hele kloden, og her har jeg gang på gang læst fantasi-boostende historier om fænomener, jeg aldrig har hørt om andre steder, fra virkeligt mærkelige trends i koreanske plasticoperationer til pindsvinecafeer i Tokyo og londonske motions-centre, der tilbyder søvnfitness-hold til udmattede, powernap-trængende forældre.
Det er ikke alt, jeg elsker ved Scenario Magazine. Nogle gange bliver den afdæmpede, minimalistiske æstetik næsten for bevidst kikset eller bare for tør efter min smag. Hvorfor for eksempel lade en fritlagt kontorstol med tunge hjul være den eneste illustration til et opslag om esport?
Netop computerspil er faktisk et af de områder, hvor Scenario ikke synes at følge helt med, men i langt de fleste tilfælde er Scenario årevis forud i forhold til andre magasiner, herligt belæst i science fiction-litteraturen og fyldt med tankevækkende og fantasibefordrende indhold.
Og for en papirelskende magasin-fan som mig har Scenario en ekstra, fremtidssikret bonuskvalitet: Det er 100 procent bæredygtigt produceret, helt uden gift i hverken trykfarve eller papir. Man vil altså kunne makulere magasinet til konfetti og spise det, som det stolt påpeges i lederen i Scenario 1:2017. Velbekomme og velkommen til fremtiden.
11.000 har købt billet til gigantisk esport-event i København i weekenden

Seks af verdens bedste CounterStrike-hold spiller mod hinanden i Royal Arena i København på lørdag. 11.000 har købt billet til eventen, og to danske hold er med i turneringen: Astralis og NORTH.
Blast Pro Series er en ny turneringsform skabt af danske Rfrsh Entertainment, som får verdenspremiere i København og som i løbet af 2018 skal afholdes i en håndfuld øvrige storbyer rundt omkring i verden. Repræsentanter fra 12 interesserede værts-byer er på visit i Royal Arena i weekenden for at se nærmere på formatet, bl.a. Guangzhou, Istanbul, Barcelona og Pittsburgh.
Læs min artikel her: Gigantisk esport-event samler mere end 10.000 tilskuere i København i weekenden

Computerspil brugt som historieundervisning: Et interaktivt open world-museum
Det har længe været Ubisofts drøm, at deres Assassin’s Creed-spil ville kunne bruges i historie-undervisning, og nu har de lige taget et stort skridt nærmere:
I Assassin’s Creed: Origins er der nu tilføjet en ‘Discovery Tour’, hvor alle kampe og missioner og fjernet, så man frit kan udforske oldtidens Egypten uden at snuble over en +18-rating-konflikt. Der er også indlagt audio-tours i forskellige områder. Jeg fik et smugkig sidste måned og har skrevet artikel om det.
Tjek også deres forsknings-projekt (i samarbejde med Google) om hieroglyffer og machine-learning, som jeg nævner sidst i artiklen:
Hallucinationer, hemmeligheder og snigmord ved pyramiderne

Uddrag fra artiklen:
‘I Discovery Tour-udgaven af Assassin’s Creed Origins er muligheden for at snuble ind i fjender og slagsmål fjernet, og i stedet er noget nyt tilføjet: Indlagte, guidede tours, hvor lydspor aktiveres på bestemte steder i spillet, så man kan komme helt tæt på mumificerings-arbejdet, følge Kleopatras dagligdag eller gå rundt mellem pyramiderne, mens man hører historikernes fortællinger om, hvordan de blev bygget – og hvorfor. Der er tilføjet 12 guidede tours i spillet, som er skabt af egyptologer og specialister og varer 20 minutter hver.
”Vi vil gøre historien til alles legeplads. Et open world interaktivt museum”, siger Ashraf Ismail, der er instruktør på spillet.
Ubisoft har arbejdet på udviklingen af Assassin’s Creed Origins i fire år, og det er det hidtil største spil i serien. Man kan rejse rundt over hele Egypten, fra spillets største by Alexandria til oasen Faiyum, det frodige nil-delta og Giza-området med pyramiderne. Spillet er fyldt med ikoniske bygningsværker, såsom pyramiderne og templet for krokodilleguden Sobek i Faiyum, men også mere mystiske lokationer såsom glemte gravsteder og templer begravet under sand og vand.’
Antallet af danske computer-spiludgivelser er fordoblet på to år

Antallet af danske computerspil-udgivelser er fordoblet fra 2014 til 2016. Jeg har skrevet artikel om de nye tal.
Der er åbenbart også sket en kraftig stigning af forældre, der liiiige ringer og leder efter praktikplads i en spilvirksomhed til deres 8.-klasses-poder. Ny generation incoming.
Bonus: Liste med 14 anmeldelser i bunden af artiklen, hvis du lige missede Hitman, INSIDE, SelfieTennis, Blades of Brim, Progress to 100, Axe in Face 2 osv. osv.
Læs artiklen her: Antallet af danske computerspiludgivelser er fordoblet på to år.

4 spil til folk, der elsker bøger

Forfatteren bag bestselleren “Jordens Søjler”, Ken Follett, har netop udgivet sin nye bog denne uge. Og med perfekt timing er “Jordens Søjler” også netop udkommet som computerspil.
Jeg har testet den “interaktive roman” (som udgiverne med god grund kalder den), havde nogle usædvanlige oplevelser i langsomt tempo med munke og gargoyler, og skrev denne artikel om 4 spil til folk, der elsker bøger:
26 millioner har købt bogen. Nu er spillet kommet.
Det var en god mulighed for at nævne en gammel yndling: Et af mine absolut favorit-indiespil nogensinde er med i samlingen: The Sea Will Claim Everything. Et mesterværk! Og muligvis det mest radikalt indie af alle indie-spil jeg nogensinde har spillet, faktisk.



