Drømmefangerne – reportage fra GDC i San Francisco
Sol, fridag og tid til Weekendavisen! Læs min reportage fra sitrende San Francisco på side 3 i Kultur. Det handler blandt andet om 3D-printede zombier og PlayStation, der vil sende os på slentreture på Mars med deres virtual reality-headset Morpheus (snart! HVOR SPÆNDENDE ER DET LIGE). Og en kålorme-simulator, der kandiderer til at være verdens sjoveste spil. New York Times har leveret fotoet, og ja, jeg har selvfølgelig Oculus på. Igen.
Aldrig har det været sjovere at smadre glas på mobiltelefonen
Normalt skriger jeg ikke af min telefon. Virkelig. Men dét her spil får mig til at råbe af den lille lysende skærm i min hånd. Det er helt fantastisk godt. Spil det.
Læs min anbefaling på Elektronista her: Nu skal du smadre glas på mobiltelefonen.
“Brager man til gengæld lige ind i en glasbarriere, som man ikke når at smadre (og dem kommer der flere og flere af, i stadigt mere avancerede former), mister man ti dyrebare kugler. Uh, det er lige så man mærker glaspladen dundre mod panden!! – og man syder af ærgrelse til lyden af spildte kugler, der triller bort over glatte stengulve.”
Og lad os så høre noget David Bowie. Dét her ville være et passende soundtrack:
Newman fik Store Vega til at hvine
Koncertanmeldelse på Gaffa: “Hvis forældregenerationen er bange for, at nutidens ungdom bare står og tramper til elendig og hysterisk hyletone-EDM, ville de da få det helt rart nede i maven over scenariet denne tirsdag aften i Store Vegas smukke mahogni-sal.”
Læs hele anmeldelsen her.
Culture Box fylder 9. Tiden flyver. Techno-beatet fortsætter.
Spillestedet Culture Box’ betydning for den elektroniske musikscene i Danmark (og selvsamme musikscenes synlighed i udlandet) er enorm. Det er nu ni år siden, klubben slog dørene op i Kronprinsessegade for første gang, og der er sket virkelig meget i det københavnske klublandskab og for den elektroniske musiks udbredelse siden. Men midt i det hele (eller i hvert fald midt i den del af scenen, der primært orienterer sig mod den tyske technolyd, fra Köln til Berlin) har Culture Box holdt fast i sin egen stil og retning med en stædig og musikdedikeret kompromisløshed, der kun kan beskrives som sej. Dén sejhed kan man fejre denne weekend, hvor klubben fejrer sit jubilæum med fest både fredag og lørdag.
Læs mere om dén fejring (og hvad der ellers sker denne weekend) i min festliste på Gaffa.dk: Her er weekendens bedste fester.
Riffs og rampelys: Fra Rocksmith til Rockstar
Hvad har guitarspillet Rocksmith 2014 til fælles med årets mest hypede udgivelse GTA V, og kan man lære at spille guitar af en zombie? Læs artiklen på gaffa.dk.
Trentemøllers forbløffende spændvidde
Koncertanmeldelse i Gaffa:
Er Trentemøller den elektroniske musiks Jimi Hendrix? Det var der fans, der mente fredag aften i Store Vega. Læs anmeldelsen af koncerten i Store Vega her.
http://www.youtube.com/watch?v=pFmo1OK-WkQ
“Fuldtidsmusiker, deltids-dandy” – og andre udsøgte fristelser
Du kan læse min artikel om den velklædte californiske musiker Daedelus, der beskriver sig selv som “fuldtidsmusiker, deltids-dandy” og altid optræder i aristokratiske jakker med guldbrokade, tophat og andre skarptskårne beklædningsdele, her på gaffa.dk.
“Hvis du stadig er i tvivl, om du skal bruge aftenen inde eller ude, kan du jo tage Oscar Wilde med på råd. Som han skriver i sit mesterværk, romanen “Dorian Grays billede”, om hvad der sker, når man bliver ældre, hvis ikke man passer på: “Vores lemmer bliver svagere, vores sanser rådner. Vi degenererer til hæslige marionetdukker, plaget af mindet om de passioner, som skræmte os, og de udsøgte fristelser, vi ikke havde modet til at give efter for.” Kort sagt: Stay young. Stay foolish. Tag i byen og hør Daedelus.”
Vis mig dit joystick
Hvad sender dig mest effektivt ind i spillets univers: det ergonomisk designede superjoystick med tyve knapper eller den helt usynlige teknologi? Tag med på en rejse gennem controllerens historie.
Læs mit essay om controllers gennem tiden i denne måneds Ekko. Artiklen findes i det trykte magasin – oversigten finder du her.
Et uddrag:
“Fremtiden landede for første gang på stuegulvet en jul midt i 80’erne – lige foran mine brødre og mig, da vi fik vores første computer: den legendariske Commodore 64.
Vores første spil var noget med at skyde skibe fra en ubåd, og vi måbede fortryllet over dette grafiske vidunder, selvom det givetvis kun havde fem farver og pixels så store som mælkekartoner.
…Lige efter de to paddle controllers fulgte vores første joystick: en lille, firkantet og komplet anatomisk ukorrekt sag med en orange skydeknap. Det lille Slik Stik (ja, det hed det) overlevede mirakuløst titusind gennemspilninger af atletik-spillet Summer Games, hvor vi gennemsmadrede vores arme med stafetløb: Jo hurtigere man vrikkede joystikkets styrepind frem og tilbage, jo hurtigere løb man. Sved på panden!
Siden kom der ergonomisk designede monstrummer med autofire, ekstraknapper, håndtag formet efter fingrene og skridsikre sugekopper. De interesserede mig ikke. For mig var det lille Slik Stik den eneste rigtige portal ind i spilverdenen.”
“Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte”
“Jeg har engang stået i kø tre stive timer for at høre drum’n’bass-legenden Andy C spille på en natklub i London. Indrømmet: Havde jeg vidst, at køen ville tage så urimeligt lang tid, er det bestemt ikke sikkert, at jeg var blevet stående. Men pointen er, at da jeg først kom ind på dansegulvet, var det lige meget. De tre timer var glemt. Det var det hele værd.“
Jeg interviewer Andy C på AOK.dk som optakt til hans gig i Pumpehuset: Jeg forstår ikke de dj’s, der bliver blaserte
Dansk reggaes hitliste-sejr: Robin Hood i reggaeskoven
»Jeg synes, det er virkelig ærgerligt, når folk har en negativ holdning til Christiania uden at have været der. Det svarer til at hoppe tilbage i børnehaven og sige, at man ikke kan lide avocado, fordi den ser lidt underlig ud udefra. Danmark ville ikke være det samme land, hvis vi ikke havde Christiania«, siger Wafande.
Interview med Wafande om teaterforestillingen Robin in the Hood, på AOK: Robin Hood i reggae-skoven.
»Hvis jeg nu fik min vilje, og hele samfundet blev omdannet til én stor peace, love and harmony-lejr med reggae over det hele, så ville der stensikkert sidde en eller anden og tænke »aij, det her gider jeg ikke!« Der vil altid være nogen, der bliver træt af samfundet, som det er, og får lyst til at rykke ud i skoven.«
Her er klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen
“Congo er jo et mystisk, mørkt land, som ingen rigtig kender, men alle har nogle associationer omkring. Det er lidt farligt og spændende. Og uudforsket”, siger Simon Lennet.
Og han er ikke bleg for at sige, at restauranten får det, han kalder en “lidt snæver målgruppe”.
“Der vil være nogen, der virkelig har lyst til at opleve den – og nogen, der virkelig ikke har. Nøjagtigt ligesom med Congo”, siger han kryptisk.
Mød klubtosserne, der åbner restaurant med Casper Christensen.
En rutchetur for hjernen
Anmeldelse af “The Sea Will Claim Everything” i Berlingske:
Hvor skørt! Et computerspil, der ser ud som om det er tegnet med tusch! Ja, det er ret skørt. Men det er også virkelig herligt. “The Sea Will Claim Everything” sender dit hoved på en pangfarvet fantasi-tur af en anden verden.
Christina Majcher 