“Sandalmider!” Hvorfor bander Haddock forkert i Tintinfilm?
“Der er jo ingen, der bliver fornærmede, hvis man kalder dem ”ektoplasma”, men det bliver de, hvis man kalder dem ”flommefede cykeltyv”.”
Jeg har interviewet den mangeårige Tintinoversætter Jørgen Sonnergaard på b.dk: Haddock bander forkert i Tintinfilm.
Danske svin på himmelfart
Fra skrald til Strøm
Jeg har været på besøg på Amagerforbrændingen og taget et kig på den magiske forvandling, som foregår i forbrændingsanlægget, når vores skrald omdannes fra trash til ny energi. Læs artiklen og se, hvordan I selv kommer med til TRASHformation i aflæssehalen, ovnhallen og turbinerne:
Artiklen kan læses i Berlingske og her: Fra skrald til strøm.
Artikel: Vi er verdensmestre i gadefester
Københavnerne fester igennem i gaderne som aldrig før. Og det er der faktisk en helt enkel forklaring på.
Min artikel i Berlingske, 30.07.2011.
Zoom for at læse (eller scroll for uddrag).
Uddrag:
At københavnerne synes at være blevet verdensmestre i gadefester […]er i høj grad på grund af et initiativ, der blev lanceret i 2006 under ordene “Gang i København”. Målet var at gøre det nemmere og mere attraktivt at være iværksætter og virksomhedsejer i København. Man ville tiltrække de kreative brancher ved at gøre København til en sjovere og livligere by at bo i, og med det for øje begyndte man blandt andet at fjerne diverse afgifter (såsom på udeservering) og gøre det nemmere for entreprenante personer med festlige ideer at få tilladelse til udendørsarrangementer og koncerter.
[….]Gadefesterne er mange penge værd for byen, siger Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i organisationen Wonderful Copenhagen. Det koster ikke noget for kommunen at lukke Knippelsbro i fem minutter, men billederne af glade, festende og hippe københavnere foran de løftede broklapper er millioner værd i branding.
Jeg var totalt klar til fremtiden…
Jeg var totalt klar til fremtiden, men det var Kinecten ikke. Læs anmeldelsen i Berlingske her: Michael Jackson og mig.
Nordens bedste spil er dansk: Axe in Face og Limbo
Axe in Face og Limbo blev de danske vindere, da “Best Nordic Game” og “Best Nordic Handheld Game” blev kåret for femte gang på Nordic Game-konferencen i Malmø.
Jeg interviewede den 25-årige udvikler af Axe in Face – læs artiklen på b.dk her: Nordens bedste spil er dansk.
“Mange spil har det med at blive for komplicerede. Men “Axe in Face” er nemt at gå til, og sødt, og lidt skørt. Det er nok derfor, folk kan lide det,” udtalte den ydmyge vinder umiddelbart efter kåringen.
Rå vold er ikke længere nok til at kunne klare sig i kampene på din spilkonsol. Nu skal du også have charme, selvtillid og lækkert hår. Og kunne score.
Tendensartikel i Berlingske om pixel crushes, digital charme og virtuel kærlighed.
Læs hele artiklen i Berlingske her: Din drømmemand er digital
Drømmer alfer om elektriske får?
Det fremragende eventyrspil »The Book of Unwritten Tales« viser på fantasifuld vis, at der kan være lige så meget magi i en kaffemaskine som i en krystalkugle. Læs anmeldelsen i Berlingske her.
Forvandlinger
Forleden faldt jeg direkte fra morgenmørket og støvregnen ind i en anden virkelighed. Det sker hele tiden. Læs klummen her: Forvandlinger.
Pludselig bliver jeg ramt af en intens Blade Runner-agtig stemning, pludselig er jeg ikke længere i Vester Voldgade men i en tætpakket, rodet og kaotisk science-fiction-kosmopol et sted ude i fremtiden, indhyllet i vedvarende regn, mærkelige dampe, menneskemylder og en hvinende baggrundslarm fra ukendte maskiner, og hele morgenen bliver magisk med ét slag.
Vækningsmaskinen fra helvede: Monstret fra Magstræde
“Enhver social sammenkomst indledes nu med, at alle med iPhones som på magisk vis ender i en lille klump i samme ende af lokalet. De næste tyve minutter går med ivrig udveksling af gode apps og uundværlige spøjsheder.”
En klumme på AOK.dk om min vækningsmaskine fra helvede – og hvordan min første iPhone har ændret mit liv: Monstret fra Magstræde
Interview med Bret Easton Ellis: En misforstået stjerne
Mandag den 11. oktober 2010 interviewede jeg Bret Easton Ellis om berømmelse og PR-maskiner. Hele artiklen kan læses i fuld længde i pdf’en nedenfor.
“Det er tidlig morgen, og hvis vi var personer i en Bret Easton Ellis-bog, ville ingen af os være vågne endnu. Vi ville ligge bevidstløse i sengen, tunge af for meget champagne, pot, Xanax og tequila efter gårsdagens eskapader og nervøse sammenbrud.
Men vi er ikke inde i en bog, vi er i København en sprød efterårsmorgen af den smukkeste slags med strålende blå himmel. Klokken er ni, og Bret Easton Ellis, den rigtige levende Bret Easton Ellis, manden bag kult-klassikeren »American Pscyho«, er i byen for at promovere sin nyeste bog, som netop er udkommet på dansk, og det er tid for dagens første interview. Og den amerikanske kendisforfatter har ikke den helt store lyst til at være uden for bogen. Ikke derude, hvor man skal forholde sig til den og forklare den og svare på det samme spørgsmål for 137. gang. Han gør det, fordi han skal.
Interviewet foregår på det danske forlag i det indre København, og hovedpersonen ankommer en anelse forsinket, med en sort Nike-kasket på hovedet, solbriller, trainers og joggingbukser, mens han snakker i telefon med en eller anden i USA, hvor klokken næsten er midnat.
»Der er fire timers interviews linet op,« siger han med en diskret here-we-go-again-stemme. »Jeg er nødt til at smutte.«
Krystalkuller
Læs min klumme om rejselykke her: Krystalkuller.
“Hvis jeg havde en krystalkugle, som jeg kunne tage frem en gang om dagen og kigge en uge, en måned eller måske bare fire timer frem, ville jeg jo allerhelst have, at den var fyldt med smukke og uventede landskaber og ikke bare det ene billede efter det andet af tastaturet på redaktionen og de grå persienner foran vinduet til venstre, som nogen bliver ved med at rulle ned, og jeg bliver ved med at rulle op.
Så ville man jo gerne se sig selv stå på Den Kinesiske Mur eller vandre rundt og betragte de gyldne, læderindbundne bogrygge i New York Public Librarys læsesal eller bare se sine brune fødder vippe i sandet foran et brusende ukendt hav. Man ville helst kigge i den krystalkugle og tænke »Næææ! Hvor spændende! Gad vide, hvor jeg er? Og gad vide, hvad jeg laver der?«”
Christina Majcher 