Hvordan (og hvorfor) Thor blev en kvinde
I efteråret 2014 relancerede tegneseriegiganten Marvel deres superhelt Thor. Det er der ikke noget usædvanligt i. Mange af figurerne i Marvels tegneserieunivers er skabt helt tilbage i 60’erne, og både superhelte og -skurke opdateres med jævne mellemrum og får nye former og nye historier, der passer til tiden.
Denne relancering af Thor var dog særligt opsigtsvækkende. Marvel annoncerede, at når den nye tegneserie kom på gaden, ville superhelten Thor være en kvinde.
Måske er det en nordisk ting, når man lige tænker “huh…?” en ekstra gang. Sådan en slumrende viking, der lige rører på sig. Der er mange superhelte i Marvels univers, og mærkeligere ting er helt sikkert sket i et landskab, hvor folk får superkræfter af radioaktive insektbid og har grøn hud og kan rejse i tiden og den slags. Men selveste Thor alligevel? Hvordan? Hvorfor? Hvad med den gamle Thor? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor sælger den nye Thor bedre?
Jeg blev nysgerrig. Og der er heldigvis professorer, filosoffer og selverklærede supergeeks, der forsker i den her slags, så jeg fik interessante svar på det hele.
Du kan læse artiklen her: Hvorfor den nye Thor er en kvinde.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Og så er det virkelig sjovt at lave interviews, hvor en sætning som “De har lige haft det her store slagsmål på månen, og så…” er helt normal.
Populær subkultur: Fusion Festival
Jeg tog til Fusion-festivalen I Tyskland for første gang I 2007 – og har deltaget hvert år siden med uformindsket entusiasme. I mange år overvejede jeg ikke engang at skrive en artikel om den. Festivalen var for unik, for ‘hemmelig’.
Men som årene gik og festivalen blev ved med at vokse I popularitet, blev det klart for mig, at på et eller andet tidspunkt ville en eller anden journalist et eller andet sted skrive en artikel om Fusion. Og det var simpelthen bare nødt til at være mig.
Her er den.

Reportage fra Mumbai: Slummens skjulte skatte
Jeg har besøgt det enorme slumkvarter Dharavi, hvor skidt og skrammel en gigantisk forretning. Her forvandler man gamle dukkeben og shampooflasker til værdifuld plastic og omsmelter aluminium i kæmpeovne. Alt kan (gen)bruges.
Zoom for at læse.

Vildere end virkeligheden – virtual reality på GDC 2015

Jeg fik (igen) rodet ret meget rundt med virtual reality-headsets til spilkonferencen GDC i San Francisco i år. Meget kulørte og varierede oplevelser, fra at ligge fredfyldt på en græsplæne og synge ind i en psykedelisk lystunnel til at stå med helt stive ben i hajburet, svimmel over havdybderne under mig, selvom jeg VED, jeg står på et gulvtæppe. Oh, denne langstrakte og bevidste forvirring af alle sanser, Rimbaud ville fryde sig!
Men inden jeg fortaber mig i de mere bevidsthedsudvidende aspekter (det kommer, det kommer), er jeg mere lavpraktisk i Weekendavisens Faktisk-sektion i dag: Hvad sker der, når den her teknologi kommer hjem i folks stuer (og det gør den meget snart)? Kommer vi til at slå os og vælte alle møblerne i opslugt begejstring? Jeg spurgte, og fik interessante svar.
Trykt i Weekendavisen 27. marts 2015.
Klodsede stjerner – til EM i Tetris
For præcis en uge siden var jeg til EM i Tetris lige uden for København. Billedet tog jeg under ottendedelsfinalen mellem finske Jani og svenske Sabina, hvilket nok var den runde, hvor det for alvor gik op for mig, hvor vild en tilskuersport Tetris faktisk er. Jani, der spiller så intenst, at han har en blålilla strikluffe på venstre hånd for at skåne sin tommelfinger mod at blive flænset af controlleren (pænt finsk løsning!), regnes for at være den bedste Tetrisspiller i verden. I Tetris betragtes Level 19 egentlig som den sidste, man kan nå til, fordi brikkerne herefter falder for hurtigt til, at man kan nå at reagere. Jani er den eneste, der er nået til level 20. Men så var det, vi nåede til EM-finalen… (!) Jeg har skrevet en reportage i Weekendavisen, der udkom i går. Den hedder “Klodsede stjerner” – find den i Kultursektionen.
Forskellen på IDM og EDM – kort fortalt
IDM er ikke verdens smukkeste genrebetegnelse, men betyder altså “Intelligent Dance Music”. Ikke at forveksle med det efterhånden betydeligt mere anvendte EDM – “Electronic Dance Music” – der primært beskriver den slags elektronisk stadionpop, som amerikanske teenagere er begyndt at hoppe op og ned til, mens dj’en på scenen kaster med håndtegn og lagkager.
Læs hele min ugentlige festguide på Gaffa.dk her.
Her er app’en, der lader dig rejse i tiden
Timehop er en virkelig sjov app, der sætter gang i dine erindringer på en ny måde: Den samler dine gamle fotos og dine opdateringer på de sociale medier, og én gang hver dag viser den dig, hvad du lavede på præcis denne dag for et år siden. Eller to. Eller fire.
Det giver nogle virkelig gode flyveture gennem minderne og giver også et par gedigne overraskelser indimellem. Tænk, er det allerede tre år siden, jeg var dér? Eller er det kun ét år siden, jeg var dér?
Den slags tanker får man hele tiden. Så TimeHop er perfekt til alle, der kan lide at få sat tiden i perspektiv på den måde – og nyder at tage sig en daglig surf-tur gennem minderne.

Her for nylig sendte mit daglige TimeHop mig for eksempel, som det fremgår her, tilbage til London, hvor jeg tydeligvis havde uploadet en del billeder jeg havde taget af streetart under en gåtur i Shoreditch i London, lige præcis dén dag.
Og her er et andet timehop, hvor jeg er i tophumør i morgensol i Lissabon for tre år siden – og om aftenen, hjemvendt fra ferien “med syvtusind gode oplevelser og én rigtigt dårlig”, frarøvet min mobil.
Timehop kan kobles sammen med din facebook- , twitter- og instagram-konto, samt, hvis du vil have endnu flere tidsrejser med, din dropbox og andre fotomapper, som du selv vælger.
Og så er det ellers bare at vente på det daglige hop tilbage i tiden – og den daglige undren over, hvor hurtigt tiden går.
Timehop kan downloades gratis til både iPhone og Android.
Denne anbefaling blev trykt i forkortet udgave i Magasinet Psykologi, oktober 2014.
Husk din REM-søvn
I det nye, danske spil Back to Bed skal du hjælpe søvngængeren Bob gennem fantasifulde,
labyrintiske drømmelandskaber og tilbage i seng – uden at vække ham.
Bob har nogle helt bestemte, søvngængeragtige bevægelsesmønstre, og det er din opgave, som et hjælpsomt og fortravlet trippende hundevæsen, at placere forhindringer på strategisk udvalgte steder på “spillepladen”, så Bob dirigeres i den rigtige retning uden at skvatte ud over kanten af sin drøm med et overrasket hyl.
I glimrende overensstemmelse med drømmetematikken har banerne deres egen Escher-lignende labyrint-logik med forvirrende trappeforløb og underfundig tyngdekraft, kombineret med en fin Magritte-lignende surrealisme i den visuelle stil (svævende bowlerhatte og gigantæbler), smeltende ure à la Dali og et par nik til David Lynch på lydsiden.
Back to Bed, som er fint og afslappende at spille ved sengetid, kan downloades for 23
kr. til iOS og Android.
Bonusinfo: 18 procent af verdens befolkning har tilbøjelighed til at gå i søvne, og de fleste
søvngængere har ingen erindring om søvngængeriet næste dag.
Og uforstyrret REM-søvn er vigtig! Blandt de mange teorier om funktionen af vores natlige drømme er nemlig, at de hjælper og understøtter vores hukommelse ved at samle og gentage dagens vigtigste indtryk.
En forkortet udgave af denne tekst blev oprindeligt trykt i Magasinet Psykologi oktober 2014.
Digital dagbog, der næsten skriver sig selv
At skrive dagbog er den ypperligste måde at skærpe sin hukommelse og skabe sammenhæng mellem årene på.
En af de bedste dagbogs-apps er Momento, hvor du som supplement til dine almindelige dagbogs-skriblerier kan hive dine updates fra facebook og twitter gennem årene ind. Det er også en fin måde at have styr på sine offentlige digitale dag-til-dag-skriblerier flere år bagud.
Smart og overskueligt. Og ganske privat.
Momento koster 19 kr. til Iphone og iPad.
Virkeligheden er ikke altid nok
Min artikel fra GamesCom om virtual reality-gadgets er i Jyllands-Posten Indblik i dag. Her møder jeg monstret i et horrorspil – iført Oculus Rift og det snedige Virtualizer-apparatur. Yipeeee.
Du kan læse artiklen her, hvis du har adgang til jyllands-posten.dk:
Virkeligheden er ikke altid nok.
“I en anden verden: Teknologien i Virtual Reality er i hastig udvikling og bruges nu både til fobi-forskning, byplanlægning og hussalg. Indblik har været i nærkontakt med den nyeste VR-teknologi på verdens største spilmesse i Køln.”
Cloud Chamber er røget på Steam i dag
Fireworks! Det danskproducerede online-mysterium Cloud Chamber røg på Steam i dag.
Her er min anmeldelse fra Ekko sidste år: Fire stjerner til Cloud Chamber.
“Kan man fortælle en historie ved at kombinere de helt store kosmiske mysterier med mekanismerne fra Facebook? Det nye onlinemysterium Cloud Chamber gør forsøget, og resultatet er opslugende.”
Hvis du ikke skal på Fusion
Til alle de stakler/n00bs/af-omstændighederne-ramte væsener, der ikke skal til Fusion, Verdens Ubetinget Bedste Fest (yup, it is! – jeg har researchet omhyggeligt) lidt sydpå i denne weekend, er der faktisk nogle festligheder med stort potentiale i København i weekenden. Jeg har samlet en håndfuld. Bemærk for eksempel lige, at Benjamin spiller et jungle-sæt under Knippelsbro! Unmissable, siger jeg! Medmindre man altså er til Verdens Bedste Fest. / Såeh, ja. Jeg sender en tanke fra Lykkemaskinen i Lärz. Nyd det jungle-sæt der!
Mine anbefalinger på Gaffa: Her er weekendens bedste fester: Fra Søkoens venner til dagdrømmeri om natten på KB18.






